Hvem ejer Grønlands fremtid?

Knap en uge når at gå, uden at Grønland skaber overskrifter.

Nye konsulater skyder op, internationale medier indtager Nuuks gader, og både statsledere som Emmanuel Macron, amerikanske senatorer og kulturprofiler som Viggo Mortensen har lagt vejen forbi landet. Senest har præsident Donald Trump proklameret, at et gigantisk hospitalsskib er på vej mod verdens største ø.

Det sætter et interessant spørgsmålstegn ved Grønlands identitet som nation.

Midt i denne opvågning har instruktør Søren Høys Vi er Grønland – Fodbold er frihed fået premiere. Den følger Grønlands fodboldlandshold, der kæmper for at blive optaget i FIFA og UEFA. På papiret gælder det om at få adgang til de store turneringer, men i praksis handler det om noget mere grundlæggende og relevant: retten til at repræsentere sig selv.

”Lige nu oplever grønlænderne en international bevågenhed uden fortilfælde. For et så lille samfund kan det føles massivt og overvældende pludselig at være placeret midt i verdens søgelys,” fortæller Søren Høy til Ekko.

Mentalitetsændring
Han begyndte arbejdet med sin dokumentarfilm for fire år siden og har i den tid fulgt udviklingen tæt.

”Dengang var interessen for Grønland minimal, næsten uanset hvor jeg befandt mig. Mange havde svært ved at forstå, hvorfor jeg overhovedet ville lave en film om et grønlandsk fodboldhold, der knap nok var aktivt på det tidspunkt. Men i takt med at jeg har arbejdet videre med projektet, er nysgerrigheden imidlertid kun vokset.”

Han peger på, at den stigende internationale opmærksomhed har gjort hverdagen mere urolig for landets 57.000 indbyggere, hvor mange mærker en tiltagende usikkerhed.

”Folk er pressede, mange er stressede. Det er en mentalitetsændring. Jeg hører fra mine venner, at når de står op om morgenen, ved de ikke, hvilke nyheder der venter dem i medierne. Den følelse kan de fleste nok forestille sig. Sådan kan det også være i Danmark. I perioder begynder vi at navigere efter nyhedsstrømmen på en helt anden måde, end vi gør i mere rolige tider.”

”Men der er også en anden side: Vi står tættere sammen. Vi passer på hinanden og er mere opmærksomme. Vi mødes oftere i de små fællesskaber, vi er en del af, og der er en mærkbar stolthed over den stærke og generøse kultur, som grønlænderne repræsenterer.”

Flag på huerne
Ønsket om uafhængighed fra Danmark er ikke nyt, men det har fået fornyet kraft. Midt i det geopolitiske pres vokser antallet af grønlændere, som på tværs af generationer ønsker en revurdering af nationens status.

Det gælder blandt andre søstrene Ukaleq og Sondre Slettemark, der under Vinter-OL stillede op for Danmark, men med grønlandske flag på huerne og dragter, der hylder Grønlands kulturarv.

”De to dygtige skiskytter er meget åbne om, hvad den grønlandske kultur kan tilbyde, og hvilke ønsker Grønland har. De repræsenterer mange af de grønlændere, jeg kender. De er velovervejede og realistiske i forhold til Grønlands muligheder,” siger Søren Høy.

”Det er vigtigt, at vi hele tiden holder os for øje, hvordan de ekspressive grønlændere ser deres egen situation. Vores analyse og vurdering vil hele tiden være med en armslængdes distance. Derfor er det vigtigt, at vi finder de kilder, som har kulturen naturligt indbygget i deres system.”

Danskernes ansvar
Lige nu er der en masse ståhej om Grønlands fremtid.

Donald Trump og hans tilhængere mener, at de har brug for Grønland, og at det skal være en del af De Forenede Stater. Danmark understreger derimod, at Grønland er en del af det danske rigsfællesskab, og at grønlænderne en dag ønsker at være selvstændige.

”Hos dem, jeg kender, er ønsket om delvis uafhængighed stort. Men de er også realister. De ved, at det tager tid, og at det skal forankres i samfundet. Man skal finde ud af, hvilke ressortområder man kan være mere selvstændig i. Men ønsket om at få respekt og en plads ved bordet stikker dybt.”

”Nogle gange møder jeg en manglende forståelse for, hvorfor det kan være så vigtigt for grønlænderne. Det er, fordi de fleste privilegerede, som vi er i den vestlige verden, slet ikke har nogen idé om, hvad det vil sige ikke at have en selvstændig stemme og ikke at have de privilegier og muligheder, som en FN-godkendt nation har.”

”Vi skal forstå, at vi er tæt forbundet med Grønland, og når vi er så tæt forbundet med dem, har vi et kæmpe ansvar. Og det har vi nok ikke været klar over.”

EU på banen
Søren Høy understreger dog, at ansvaret ikke alene hviler på Danmark. I takt med den voksende internationale opmærksomhed træder Grønland stadig tydeligere frem som en selvstændig aktør på den globale scene.

”Tidligere sagde man, at det var danskernes ansvar, fordi dem med pengene måtte være proaktive. Ellers ville den anden part altid skulle bede om at få noget. Men det magthierarki har stille og roligt ændret sig, så EU er kommet på banen,” siger han.

”Hvor Grønland tidligere næsten udelukkende skulle navigere i relationen til Danmark, har situationen nu bevæget sig op på et langt større geopolitisk niveau. Det er derfor helt rimeligt, at den grønlandske regering – sammen med sine repræsentanter i Europa – både søger at løsne det ensidige fokus på Danmark og samtidig styrke og udvide sin egen internationale rolle.”

”Det har tydeligvis medført, at Grønlands mandat i dag står langt klarere i Europa. Dermed er ansvaret ikke længere samlet ét sted, men fordelt på flere aktører.”