Nyhed
29. jan. 2007 | 09:51

Hvem gider se på små ulykker?

Danske filminstruktører gør op med dogmediæten. De vil hellere lave fede fantasifilm efter amerikansk forbillede. 
Af Katrine Rantzau
 

"Lars von Trier har på godt og ondt sat et brutalt varemærke på dansk film, der skal bruge dogme som kilden, være billigt og nemt at lave, det skal være køkkenbordsrealisme," siger filminstruktøren Ole Bornedal til i det kommende nummer af filmmagasinet EKKO (7. februar), og fortsætter: 

"Men hvem gider se en film, der hedder Små ulykker? Vi vil ha' store ulykker. Hvem kan tillade sig at sige, at en film er for meget? Det er jo alt for lidt, som er for meget." 

Café latte-realisme
Ole Bornedal ramte tidsånden i 1994 med gyserfilmen Nattevagten, hvis succes blev en bølgebryder for den nye danske film. Men det blev Triers dogmediæt — ikke de storslåede genrefantasier — der kom til at dominere dansk film, og nu mener Ole Bornedal, at der er brug for en ny bølge.

"Som formand for Statens Kunstfonds film- og teaterudvalg ser jeg alle danske film. Jeg ser en masse tilforladelig café latte-realisme på et okay niveau, hvor jeg tænker: 'Hold da op, hvis bare de var gået linen ud, hvis bare de havde krydset grænsen, hvis bare de havde tænkt på, hvor forførende det også burde være.' Der er en mangel på mod og lidenskab," siger Bornedal, som i juni måned har premiere med sci-fi-gyseren Vikaren, hans første film siden Jeg er Dina i 2002. 

Genrefilm betragtes som underlødigt
Ole Bornedal står ikke alene med sine synspunkter. Nikolaj Arcel, der skabte den politiske thriller Kongekabale og har premiere på eventyrfilmen De fortabte sjæles ø den 9. februar, siger til EKKO:

"Jeg kender mange berømte instruktører — også nogle man ikke skulle vente det af — som inderst inde gerne vil lave en stor, fed Eksorcisten-agtig gyser eller noget med hemmelige udgravninger i ørkenen. Men genrefilm betragtes som underlødige, og det er en af grundene til, at de er svære at få filmstøtte til. Det er finere at lave film, der kommer på festivalerne i Sundance og Berlin."

Vinca Wiedemann, leder af New Danish Screen på Det Danske Filminstitut, afviser kritikken: "Det er svært at lave en god genrefilm, fordi få kender fortællemekanismerne bag genrerne så godt, at det falder naturligt at arbejde med dem. Men mit bud er, at i og med dansk films tradition for at bruge manuskriptforfattere er så forholdsvis ny, vil situationen ændre sig i de kommende år."  

Passer til den amerikanske sjæl
På Den Danske Filmskole underviser man slet ikke i genrefilm, men det oplever skolens manusleder, Mogens Rukov, ikke som et problem.

"Der laves jo hele tiden genrefilm herhjemme, de står bare ikke beskrevet som udtryk for en genre — for eksempel sædeskildringer og kammerspil. Genrerne er udtryk for nationale bevidsthedstilstande, og de fleste genrefilm passer til den amerikanske sjæl," siger Mogens Rukov.

Læs mere om opgøret med dogme i EKKO #36, der kan købes i velassorterede kiosker over hele landet fra onsdag den 7. februar.

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko