I Cannes er vi alle starfuckers

”Er Spike her? Hvor?” spørger Julia Ducournau og springer op fra sofaen, hvor hun netop har sat sig til rette med en cigaret.

Vi sidder på La Terrasse de Albane på øverste etage af Hotel Marriott og skal tale om den franske instruktørs nye film Alpha, der netop har haft premiere i hovedkonkurrencen. Spike Lee er her for at promovere sit drama Highest 2 Lowest, hvor Denzel Washington spiller en musikproducer i New York, hvis søn bliver kidnappet.

”Han er derovre,” siger en journalist og peger. ”Nej, han er gået,” mener en anden, før en tredje spotter instruktøren: ”Dér er han, i den orange jakke med baseballkasketten!”

Julia Ducournau strækker halsen forgæves, før hun sætter sig skuffet ned og tager et sug af sin cigaret. De har ikke set hinanden, siden Spike Lee som jurypræsident overrakte hende Guldpalmen for Titane for fire år siden.

Han kom ved en fejl til at afsløre vinderen allerede i starten af afslutningsceremonien.

”Det var så stort et fuck-up, at jeg troede, det var en fejl!” siger Julia Ducournau og griner.

Hun er glad for at tale om alt muligt andet end modtagelsen af hendes aids-allegoriske Alpha, der havde premiere aftenen forinden og er blevet sablet ned af et noget nær samlet anmelderkorps, inklusive Ekkos kritikerpanel. 

Go New York
Spike Lee er til gengæld i fremragende humør.

Hans film har fået gode anmeldelser, og aftenen forinden blev Denzel stukket en uventet gylden Ærespalme i hånden ved premieren på deres femte film sammen efter klassikere som Mo’ Better Blues, Malcolm X, og kupfilmen Inside Man.

Han har den største personlighed, jeg er stødt på i filmbranchen, og giver indtryk af til hver en tid at være ubekymret, uforfalsket sig selv.

Denne onsdag eftermiddag i Cannes har jeg længe kunnet høre ham grine højt og forstyrrende, før jeg ser ham tage billeder med de regnvåde journalister, presseagenter, stjerner og instruktører, der er stimlet sammen under terrassens overdækkede tag.

”Go New York, Go New York, Go New York!” råber han på et tidspunkt, mens den russiske instruktør Kirill Serebrennikov og den franske stjerne Tahar Rahim forsøger at tale med verdenspressen.

Celebre pissoirpartnere
Cannes-festivalen holder gerne stjernerne og journalister hver for sig. Hvis man laver film, vil man spise, snakke og feste helt andre steder, end hvis man bare er kommet for at se filmene. Og det kan man jo godt forstå.

Men netop derfor har enhver journalist historier om tilfældige møder og uventede pissoirpartnere og kendisser, man har interviewet eller bare spottet, som var de eksotiske dyr i det fri.

Som Alexander Skarsgård, der hopper op og ned ad begejstring, mens han venter med sine venner på at blive lukket ind til premieren på Tarik Salehs Eagles of the Republic iført brillerende pailletbukser.

Men dog bukser.

Manden bag IMDb’s bedste profilbillede, og som har for vane at troppe op til verdenspremierer i fetich-udstyr, vover ikke at trodse festivalens nye forbud mod nøgenhed på den røde løber.

Der var dengang, chefredaktøren mødte Bill Murray på festivalens mest ydmyge toilet. Murray er i år tilbage som selveste Gud i Wes Anderson-filmen The Phoenician Scheme, bærer en endnu mere frapperende jakke end tidligere og vinker til journalisterne i presselokalet, da han går forbi på vej til pressekonferencen.

Vi vinker tilbage.

På samme toilet har jeg haft pissoirpartnere som Wim Wenders og Jafar Panahi, der satte sit hår foran spejlet, mens jeg vaskede mine hænder og smuttede uden at hilse.

Man vil jo nødig gøre folk alt for selvbevidste. Så da jeg fik øjenkontakt med skuespilleren LaKeith Stanfield, kiggede jeg høfligt væk for så at høre personen bag mig råbe: ”LaKeith, Lad os tage et foto!” 

A$AP Rocky på kort visit
”Hey, er det ikke …?” spørger min sidemand på La Terrasse de Albane i Cannes og nikker mod en sort mand i rød designerjakke, sort baseballkasket og med et funklende smil af guldtænder.

Sidemanden tager et diskret billede og sender det til sin kæreste, der prompte skriver tilbage: ”DET ER RIHANNAS MAND!!”

Rapperen A$AP Rocky er godt i gang med at lancere en skuespilkarriere og følger op på en mindeværdig birolle i If I Had Legs I’d Kick You med skurkerollen i Highest 2 Lowest.

Han stiller ikke op til interviews, fik vi journalister at vide. Og han formår i et upåagtet øjeblik at lyde omtrent så almindelig som alle os andre.

”Wow, er du her?” griner han og fist bumper en anden mand, som ingen på sofaen kan genkende.

”Da vi optog filmen, var min agent i byen og kørte forbi domhuset. Min karakter bliver ført ud af politiet, og folk demonstrerer udenfor med plakater, der viser mit ansigt.”

”I forbifarten tror han, at det er mig, der skal i retten for et eller andet!” siger A$AP Rocky og skraldgriner, mens hans samtalepartner nikker begejstret.

”Nå, hvor længe er du her? Skal vi hænge ud?” fortsætter verdensstjernen og trækker på skuldrene over svaret. ”Okay, du skal hjem igen i morgen. I feel you.”

”In and out. Samme her.”