Nyhed
10. dec. 2013 | 09:30

Indie-film er skruppelløshedens mekka

Foto | Naoko Takagi
Sanna Choe Lund ses her på vej til optagelserne af Assault on Wall Street. Den er instrueret af ”verdens værste instruktør”, Uwe Boll, men blev ironisk nok den danske production designers bedste oplevelse i USA.

Dansk production designer river tæppet væk under de ellers så hyldede amerikanske indie-film i usædvanlig artikel om kaos, magtspil, sexchikane og regulær svindel.

Af Jacob Ludvigsen

Danske filmskabere valfarter til USA med drømme om det store internationale gennembrud i bagagen.

Nogle ender i Hollywoods metervareproduktioner, mens andre stiler efter det uafhængige filmmiljø, der er omgærdet af romantiske forestillinger om skæv og modig filmproduktion uden gustent kommercielt overlæg.

Navne som Steven Soderbergh, Wes Anderson, Spike Jonze, Sofia Coppola og Jim Jarmusch klinger af idealistisk kunst båret af intellektuelt overskud.

Men i det nye nummer af Ekko fortæller den danske production designer Sanna Choe Lund en helt anden historie om det amerikanske indie-miljø.

En krigszone
I 2009 rejste hun til New York for at prøve kræfter med filmmiljøet.

Hun fik en fod indenfor og arbejdede på en hel række independent-film, blandt andet de anmelderroste Joy de V. med Claudia Cardinaleog He’s Way More Famous Than You med Jesse Eisenberg og Ben Stiller.

Og production designeren fælder – ud fra dyrt-købte, personlige erfaringer – en hård dom over New Yorks uafhængige filmverden.

”En krigszone, et sted uden love, uden regler, uden etik. Et sted, hvor opportunisme og skruppelløshed går hånd i hånd,” skriver hun i artiklen.

Skuespiller skulle gøres ”happy”
Her beskriver hun, hvordan et filmhold systematiserede sin adgang til hårde stoffer med trykte visitkort til den lokale drugdealer.

Hun beretter om, hvordan hun i arbejdet med Joy de V. blev tvunget til at forhandle med gangsterfamilien Gambino på Staten Island for at optage på en grund, de ejede.

Hun var med til at optage i Michel Gondrys hus, uden han vidste det. Og hun arbejdede på en produktion, hvor de kvindelige ansatte blev udskiftet, hvis de ikke ville gramses på.

”Der blev hyret en køn pige til at gøre hovedrolleskuespilleren ’happy’ for til gengæld at få fuld kreditering for reelt filmarbejde, andre havde udført,” skriver Sanna Choe Lund, der også selv stod for skud.

”På fjerdedagen kom turen så til mig. Efter en bytur for hele produktionen ville produceren lyne min bluse ned. På femtedagen forlangte han impromptu et detaljeret budgetoverslag, som jeg ikke kunne levere, fordi de havde tilbageholdt alle tal og visioner. Efter en uge brugte de det som anledning til at fyre mig.”

Svigtede sine idealer
Sanna Choe Lund fortæller også om, hvordan producenterne inden optagestart anfører lave budgetter for at slippe for fagforeningernes lønkrav – og derefter sætter det op, når filmen er færdig, så de kan modtage skattefradrag.

”Det er hasardspil,” som Sanna Choe Lund skriver om denne svindel i millionklassen.

Efter en stilling på et stort projekt, hvor en producer løb fra betalingerne og spredte frygt i et ”stalinistisk inspireret ledelsesregime”, måtte den danske production designer kaste håndklædet i ringen, desillusioneret over New Yorks independent-scene.

”Jeg mestrede ikke de dunkle gyder af mellemmenneskelige skuffelser uden følelsen af at gå i opløsning undervejs. Det indebar, at jeg svigtede mine idealer, dyrkede omgang med mennesker, jeg ikke brød mig om, blev paranoid og drak, til jeg fik blackouts,” skriver hun ærligt.

Læs Sanna Choe Lunds detaljerige essay i Ekko #63, som kan bestilles her.

Kommentarer

Ekko #63

Forside #63

Sanna Choe Lunds usædvanlige beretning optræder i det seneste nummer af Ekko.

Her kan man også læse om Lars von Triers  Nymphomaniac, et helt tema om sex og et interview med instruktør og hovedrolleskuespiller bag Adèles liv – kapitel 1 & 2.

Se oversigt over bladets indhold og bestil bladet her.

© Filmmagasinet Ekko