Medieombudsmand skal gå efter influencere

I januar anbefalede Medieansvarsudvalget, med Venstres Søren Pind som formand, oprettelsen af en statslig medieombudsmand, som kan beskytte borgerne imod mediers uretfærdigheder.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt bakkede i august op om idéen, og i tirsdags præsenterede han en aftale indgået mellem regeringen, Enhedslisten og SF.

Flere gange i løbet af i år har Jakob Engel-Schmidt utalt sig i hårde vendinger om mediesager, specifikt i DR. Først i forbindelse med den nu afpublicerede dokumentar Grønlands hvide guld og senere ansættelsen af den nu fyrede Harald Toksværd fra Talentholdet.

Men i tirsdags annoncerede ministeren kækt, at han ”siger op som mediernes overdommer”. I stedet oprettes en uafhængig medieombudsmand, der særligt fokuserer på alternative medieaktører som influencere og også skal blande sig i debatten om den danske medievirkelighed.

Inden aftalen kom, har flere mediefolk og organisationen Danske Medier kritiseret udsigten til, at en ny ombudsmand kunne få beføjelser til at rejse straffesager over for etablerede medier.

Men i den nye aftale, som evalueres efter fire år, fremgår det, at beføjelserne over for traditionelle medier – som allerede er tilmeldt Pressenævnet – er noget mindre, end kritikerne frygtede.

Skal hjælpe hr. Jensen
Til Politiken forklarer Jakob Engel-Schmidt, at ombudsmanden rolle i sager, hvor etablerede medier lyver om almindelige danskere, bliver at ”hjælpe hr. Jensen med, at sagen kommer for Pressenævnet og give ham gode råd”.

Ombudsmanden vil desuden kunne anmelde sager om freds- og ærekrænkelser til politiet, men ikke selv træffe afgørelser.

En af de største kritikere af idéen om en medieombudsmand er tidligere administrerende direktør for JP/Politikens Hus, Stig Ørskov, som var med i Medieansvarsudvalget, men ikke støttede op om anbefalingen.

Til Politiken siger han, at oprettelsen af ombudsmanden stadig er en fejl, men at han er glad for, at beføjelserne over for traditionelle medier er mindre vidtgående.

I en pressemeddelelse udtaler administrerende direktør for Danske medier, Dicle Duran Nielsen, at aftalens skelnen mellem etablerede og alternative medier er ”en vigtig og nødvendig anerkendelse fra politikernes side af pressefriheden og de frie mediers rolle i demokratiet”.

Indskrænkning af ytringsfriheden
Til gengæld får den nye medieombudsmand vidtrækkende beføjelser over for influencere og andre alternative medier, som ikke er tilmeldt Pressenævnet og derfor ikke har kunnet holdes ansvarlige for dårlig presseskik før nu.

Med hensyn til influencere skal ombudsmanden koncentrere sig om dem med flere end 15.000 følgere.

Her kan ombudsmanden træffe afgørelser om overholdelse af ”god offentliggørelsesskik”, udstede påbud om offentliggørelse af genmæle og føre straffesager om freds- og ærekrænkelser.

Til Politiken kalder Jakob Engel-Schmidt ombudsmanden for et ”stærkt økonomisk incitament til, at man tilmelder sig Pressenævnet”.

Lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Thomas Pallesen kritiserer dog i Berlingske aftalen som en potentiel indskrænkning af ytringsfriheden.

”Når man som blogger eller youtuber skal overholde noget, der hedder god offentliggørelsesskik, som er baseret på almindelig redelighed, så vil der være påstande, som ikke nødvendigvis er ulovlige, men som ombudsmanden kan finde at være i strid med den pågældende ’gode skik’,” siger Thomas Pallesen og fortsætter:

”Og hvis man ydermere bliver pålagt at bringe genmæle, vil frygten for de afgørelser betyde, at nogle vil afholde sig fra at ytre sig for ikke at få kritik fra medieombudsmanden.”

Jakob Engel-Schmidt svarer i Berlingske, at det ikke indskrænker ytringsfriheden for helt almindelige mennesker, da meget få personer har over 15.000 følgere på sociale medier.