Når kameraet siger vov

En af de mest originale film i feltet til Ekko Shortlist Awards i år er Filmskole-afgangsfilmen An Animal Being, som er instrueret af norske Mone Frogg.

En døende kvinde (norske Maria Grazia Di Meo) får hos lægen at vide, at hun er rask, og den overraskende nyhed smitter hende med en slem omgang eksistentiel angst.

Hun længes mod at være et bekymringsfrit dyr, og på hendes vegne springer kameraet ind i forskellige dyreperspektiver – en hund, en edderkop, en fugl og en bjørn, der er undsluppet fra København Zoo.

Men måske er dyresindet ikke så simpelt, som man skulle tro.

Manden, der har lagt kamera til det vilde projekt, er fotografen Lukas Daubjerg, som er nomineret til prisen for bedste fotografering. Han er næsten to meter høj, men tilbragte meget af optagelserne foroverbøjet med sit Alexa Mini-kamera i golden retriever-højde.

”Oprindelig skulle det være en meget lille hund, nærmest en chihuahua. Men efter en testoptagelse måtte jeg insistere på, at den var lidt større. For ellers ville jeg ikke have holdt mere end et par dage,” griner fotografen.

Køb billet til Ekko Shortlist Awards tirsdag den 25. november i Bremen Teater.

Hund til fest
Lukas Daugbjerg arbejdede også sammen med Mone Frogg på midtvejsfilmen på filmskolen, og de deler glæden ved at forny filmsproget visuelt.

”Vi var nødt til at opfinde meget selv, for der er ikke mange lignende film at trække på,” forklarer fotografen.

”Jeg har egentlig aldrig brudt mig om point of view-kamera. Det bliver ofte brugt som en gimmick eller overtydelig eksposition, så det var en spændende udfordring at bruge det på en interessant måde.”

Lukas Daugbjerg er på en måde en slags skuespiller i filmen, hvor han måtte bevæge kameraet så dyrisk som muligt.

”Normalt skal man som fotograf hele tiden raffinere kamerabevægelserne, men her skulle jeg både indfange de vigtige ting i scenen og samtidig sørge for, at kameraet ikke virkede for ført. Det var ret svært, især i en festscene, der blev optaget som ét langt take, hvor jeg går rundt i lejligheden som hund og opfanger begivenheder til festen med et hundeblik.”

Hunden lærte at gø på kommando til filmen, men når kameraet er i hundeperspektiv, er det op til Lukas Daugbjerg at få kameraet til at gø.

”Mone gik bag mig og sagde ’vov’, og så løftede jeg kameraet en smule. I starten gøede jeg selv, men det blev for meget at holde styr på.”

Akrobatisk holdindsats
Lukas Daugbjerg er mest stolt af en scene, som på en måde opsummerer hele filmens idé.

Kameraet følger en edderkops perspektiv på dens rejse fra loftet og ned på gulvet foran et spejl, hvor spindleren bliver selvbevidst og på fransk udbryder: ”Er det … mig? Du godeste!” inden den bliver trampet ihjel.

”Der var mange tekniske beats og en platform, vi måtte bygge, for at lave den scene. Jeg havde en god samarbejdspartner i Jonas Torp, som er steadicam-operatør og greb opgaven med is i blodet,” siger fotografen.

På Luka Daugbjergs Instagram kan man se, hvordan edderkoppeoptagelsen og andre af filmens kreative skud blev realiseret.

”Jonas var nødt til at krave op under loftet og bevæge sig forsigtigt, akrobatisk ned. Meget kunne gå galt, og jeg havde ikke selv kunnet løse det, men det virkede. Det var virkelig en holdindsats.”

Det handler om rytme
Søger man rundt på Ekko Shortlist, dukker Lukas Daugbjerg op flere gange som fotograf på mange af de mest spændende film i streamingtjenestens tolvårige historie.

Blandt andet William Sehested Høegs publikumsvinder Tyran,Teys Schucanys smukke drama Tradtion og to film af den komiske instruktør Holger Karberg.

For sidstnævnte har han fotograferet komedien Den utrolige, som er nomineret til Publikum Prisen og Shortlist Prisen i år. Filmen består kun af optagelser af Karberg selv i rollen som en mand, der over telefon forsøger at ignorere sin kærestes utroskab.

”Jeg kan rigtigt godt lide Holger, som laver noget helt andet end An Animal Being. Holger er trommeslager, så med ham handler det hele om rytme og timing, så det vigtige er, at jeg rammer de beats, der skal rammes. Det kræver tit mange takes,” siger fotografen.

Socialt omdrejningspunkt
Lukas Daugbjerg fik først øjnene op for film for omtrent femten år siden, da han var skater.

”Jeg var ikke særligt god til at skate, men det var vildt fedt at optage og klippe det, vi lavede. Jeg kan godt lide det sociale ved film, og som fotograf er man på mange måder et socialt omdrejningspunkt.”

Han søgte flere gange forgæves ind på Den Danske Filmskole. I mellemtiden gik han på fotoskolen Fatamorgana og den odenseanske filmuddannelse 18 Frames.

Det er samlet blevet til en fotografisk opdragelse og filosofi, der fokuserer på at kommunikere det vigtigste i stedet for at lade sig distrahere af blærede lyssætninger.

”Især i Danmark, hvor budgetterne er små, er det smart at tænke i, hvor lidt man kan slippe af sted med. Det handler om at fokusere på at kommunikere det, der skal kommunikeres. At få sat det helt perfekte lys må ikke være på bekostning af at få tid til et ekstra take, hvis det er nødvendigt,” forklarer han.

”Jeg har haft mange oplevelser med film, hvor verdenen eller det fotografiske er enormt fuldendt, men hvor oplevelsen famler. Det vigtige er, hvad menneskerne foran kameraet gør og siger. Hvis ikke det er troværdigt og vedkommende, så falmer værdien af fotograferingen.”