Rå modedokumentar på festival

Modedokumentarer er ikke et nyt fænomen. Film om store modeskabere som Karl Lagerfeldt og Yves Saint Laurent er seneste skud på stammen.

Men Black Bible om Andrew Mackenzie lægger sig ikke i forlængelse af de glamouriøse modedokumentarer. Den skildrer bagsiden af medaljen.

”Vi har lavet noget, man ikke har set før, der er ingen champagne og letpåklædte piger, designeren er tyk og sveder,” siger filmens debuterende instruktør Tao Nørager med et glimt i øjet.

Rave-opera
Dokumentarens omdrejningspunkt, den 53-årige walisiske Andrew Mackenzie, studerede i sine unge dage ved London College of Fashion Technology.

Siden har han arbejdet i modebyer som New York, Paris og Milano. Særligt i Italien slog han igennem med sin særprægede ”denim couture”.

Mackenzies modeshows blander smukke topmodeller med store army-støvler, cowboybukser og uldne-sweatre – i jordfarver, scotch-tern og sort til en lyd af rave-opera.

”Han er altid den, som de andre låner af. Han laver shows i sin helt egen stil”, siger Tao Nørager om modeskaberen Andrew Mackenzie.

Under voldsomt pres
Tao Nørager, der er uddannet reklamemand fra Den Danske Reklameskole, mødte ved et tilfælde Andrew Mackenzie på en bar i København og fik et tilbud om at filme hans modeshow.

”Jeg kom ind i modeverdenen uden at have nogen forudsætninger. Og da jeg blev tilbudt at være videoinstruktør, måtte jeg ringe hjem til min far, som har arbejdet mange år på DR, og høre, hvor kameraerne skulle stå,” siger Tao Nørager.

Tao Nørager tog flyet direkte til Italien og tændte kameraet i det sekund, han mødte Mackenzie.

Resultatet er et råt og utraditionelt portræt af Mackenzie, hvor publikum kommer tæt på en modeskaber, der er under et voldsomt pres.

Modefolk overraskede
Ved en lukket screening under modeugen i København og en særvisning i Kødbyen under Cph:dox i 2008 blev filmen positivt modtaget.

Men folkene bag Mackenzie-brandet var ikke tilfreds, da de så Bible Black ved en privat-screening.

”De så filmen og sad og kiggede lidt på hinanden og vidste ikke rigtig, hvad de skulle sige, for sådan en modedokumentar havde de ikke set før,” fortæller Tao Nørager.

Hjælp fra Mackenzie
Pludselig modtog Tao Nørager brev fra Mackenzie-firmaets advokater. De stillede nogle økonomisk urimelige krav til distributionen af filmen, som ellers var finansieret af Tao Nørager selv.

”De ville have 55 % af kagen, selvom de intet havde betalt til produktionen. Og Andrew lukkede i som en østers, fordi han sad imellem to stole,” fortæller Tao Nørager.

Sagen trak i langdrag, og filmen blev lagt i skuffen. Først da Andrew Mackenzie personligt tog affære, kunne det lade sig gøre at vise filmen. 

Og i denne uge har filmen officiel verdenspremiere på Rottendam-festivalen.

”Jeg kan love for, det overraskede mig, da der lige pludselig lå en mail i postkassen fra arrangøren af Rotterdam-filmfestival. Hun sagde, vi har et modetema i år, og vi har hørt, at du har den her film,” siger Tao Nørager.