Robert Duvall var alle

En af de mest respekterede, amerikanske filmskuespillere, Robert Duvall, døde den 15. februar, 95 år gammel. Det skriver hans hustru gennem 21 år, Luciana Duvall, i et Facebook-opslag.

”Bob gik fredeligt bort i sit hjem, omringet af kærlighed og tryghed. For verden var han en Oscar-vindende skuespiller, instruktør og historiefortæller. For mig var han alt,” skriver hun.

På film var Robert Duvall også alt eller i hvert fald alle.

Der er 60 år imellem Duvalls første og sidste filmrolle, og i den periode har han spillet stort set alt, hvad man kan forestille sig. Fra præst og revolvermand over korrupt tv-chef til Joseph Stalin.

Skuespilleren efterlader sig et eftermæle som en af de helt store karakterskuespillere fra en generation, der var afgørende i 70’ernes New Hollywood-bevægelse.

I dag er Robert Duvall stadig bedst kendt for den Oscar-nominerede birolle som Don Corleones tro og kølige consigliere Tom Hagen i Godfather-trilogien.

Han opnår meget fra sin position i baggrunden af den elskede filmserie og fremstiller Hagen naturalistisk som både mafiaens kyniske bureaukrat og moralske kompas. En præstation og en karakter, der rummer alle de store temaer i Francis Ford Coppolas gangsteropera.

Duvall og Coppola arbejdede sammen på syv film, inklusive Dommedag nu. Her udfolder Robert Duvall sig langt mere absurd, men lige så mindeværdigt som den psykotisk krigsglade oberstløjtnant Kilgore med den ikoniske replik: ”I love napalm in the morning.”

Uduelig soldat
Robert Selden Duvall blev født 1931 i San Diego, Californien. Faren var kontreadmiral i flåden og moren amatørskuespiller.

I 1953 færdiggjorde han en teaterbachelor fra Principia College i Illinois, hvorefter han tilbragte et år i hæren. Men efter eget udsagn var han en uduelig soldat, der ikke levede op til farens militærdrømme.

Det unge skuespiltalent havnede i stedet på Neighborhood Playhouse-skolen i New York, hvor han studerede under skuespilguruen Sanford Meisner med klassekammerater som Gene Hackman og James Caan – sidstnævnte spiller han over for i The Godfather.

Meisner er kendt for sin særlige teknik, hvor man i højere grad reagerer på sine medspillere i stedet for at fokusere på sin egen figurs indre følelser.

Ikke desto mindre blev Duvall gode venner med den notoriske method-skuespiller Dustin Hoffman, som han i en periode boede sammen med. Han forblev også gode venner med Gen Hackman frem til dennes død i 2025.

Robert Duvalls første filmrolle blev den mindeværdigt mystiske Boo Radley i klassikeren To Kill a Mockingbird fra 1962. På trods af den gode start og flere teaterroller fik han først for alvor hul igennem til filmverdenen i 70’erne med blandt andre rollen som usympatisk kirurg i M*A*S*H.

Det store gennembrud blev dog Oscar-nomineringen for The Godfather i 1973.

Endnu en oberstløjtnant
Robert Duvall vakte også opsigt som dybt kynisk tv-boss i Network fra 1976.

I 1981 etablerede han sig som en stærk hovedrolleindehaver i militærfamilie-dramaet The Great Santini, hvor han blev Oscar-nomineret for endnu en flot præstation som oberstløjtnant. Man kan gøre sig tanker om, hvad opvæksten med en kontreadmiral til far har gjort for Robert Duvalls karriere.

Tre år efter hev han endelig sin første og eneste Oscar hjem med hovedrollen som countrysanger i dramaet Tender Mercies. I 1989 vandt han en Golden Globe for hovedrollen som Texas Ranger Gus i miniserien Lonesome Dove.

I 1992 viste han sig som den sovjetiske diktator Joseph Stalin i tv-filmen Stalin, som han vandt en Golden Globe for. 

Robert Duvall er også afgørende i Joel Schumachers thriller Falling Down (1993). Med tør charme spiller han den stille og pensionsmodne politimand Martin Prendergast, der jagter Michael Douglas’ desperate William Foster, som bare har fået nok og truer sig vej gennem Los Angeles med en pistol.

Ligesom Foster er Prendergast undervurderet og fanget i en hverdag af små ydmygelser, og på den måde spejler han Fosters frustrationer. Men Prendergast bliver filmens moralske centrum – den eneste, der forsøger at forstå, hvad der driver manden mod afgrunden.

Robert Duvall var udtalt republikaner og støttede partikandidaterne George W. Bush, Rudy Giuliani, John McCain og Mitt Romney frem til 2014, hvor han udtrykte utilfredshed med partiets udvikling.

Præst med begrænset fromhed
Tilbage i slutningen af 1977 dyppede Robert Duvall tæerne i instruktørgerningen med dokumentaren We’re Not the Jet Set, og i 1983 sprang han ud som spillefilminstruktør med dramaet Angelo My Love.

I 1997 instruerede han den roste The Apostle, hvor Duvall selv spiller en Oscar-nomineret hovedrolle som en præst med svært begrænset fromhed.

I 2002 instruerede han lejemorderfilmen Assassination Tango og i 2015 fulgte han op med westernkrimien Wild Horses.

Den sidste Oscar-nominering kom i 2015 for birollen som drabsanklaget jurist i The Judge, og den allersidste rolle leverede han som 90-årig i gotiske The Pale Blue Eye.

Robert Duvall fik aldrig børn, selv om han var gift fire gange. Han efterlader sig hustruen Luciana Duvall.