Så stor magt har tyve centimeter hår

For tre år siden klippede skuespilleren Thit Aaberg sit hår kort. Effekten var overraskende stor.

”Før blev jeg altid castet som den mandlige hovedrolles kæreste eller som den fortabte kvindelige hovedrolle. Da jeg klippede håret, blev rollerne kantede og komplekse, men de blev også mindre. Det gik op for mig, hvor stor magt tyve centimeter hår har i den danske filmbranche.”

Den sidste rolle før klipningen var som quirky ung kvinde i Højst besynderlige typer. Den første hovedrolle efter klipningen varsom molotovcocktail-kastende autonom i DR-serien Ungeren. Sidstnævnte udløste en Robert-nominering.

I anledning af sin 25-års fødselsdag i dag har Thit Aaberg taget initiativ til at tale med Ekko om typecasting i dansk film, som kampagnen Et Større Billede gjorde branchen opmærksom på i 2023 – med Diversitet Prisen til følge ved Ekko Shortlist Awards.

Samme år udgav skuespillerne Laura Allen Müller og Sandra Yi Sencindiver sammen med instruktøren Kauli Green bogen Dinosauren i rummet – en ordbog, der skal fremme inklusion i dansk film. Den er en stor inspiration for Thit Aaberg.

”Jeg vil gerne gøre opmærksom på en problematik, som de helt forståeligt ikke kom så meget ind på, nemlig min egen minoritet som queer og nonbinær,” forklarer Thit Aaberg.

”Jeg undrer mig over, at dansk teater er langt mere diverst på det område og bedre til at lukke folk som mig ind i forskellige typer roller. Jeg ville elske, hvis en jævnaldrende mandlig skuespiller og jeg blev kaldt til de samme filmcastings, men det sker ikke i Danmark.”

Minoriteter kaster pistolen
Thit Aaberg taler med nørdet ivrighed om filmarketyper, som har været en stor interesse lige siden gymnasietiden, hvor de læste Rosi Braidottis feministiske bog Nomadic Subjects.

”Det gik op for mig, at en kvindelig rolle på film næsten altid er mor, datter eller elsker – defineret i relationen til en mandlig hovedperson,” siger skuespilleren og uddyber:

”I en dansk krimi er hovedpersonen typisk en hvid mand med en smuk elsker eller kone, som helst skal græde på et tidspunkt. Så er der et sidekick, som for tiden ofte er homoseksuel eller en anden minoritetsgruppe, og som i stedet for selv at tage pistolen kaster den til hovedpersonen til sidst.”

For et år siden udgav organisationen Women in Film and Television en undersøgelse om diversiteten i danske spillefilm. Den viser, at der i 2024 var fremgang i repræsentationen af ikke-hvide mennesker foran kameraet, men at queerpersoner kun fyldte 0,5 procent foran kameraet.

I 2025 var tallet formentlig lidt højere på grund af film som Sauna, Se gennem Aske og Glasskår.

”Film skal afspejle virkeligheden, og det samfund, jeg går rundt i, er mere diverst, end skærmen og lærredet viser. Der er plads til mere end to minoritetspersoner i hver film, og de kan også godt have hovedrollen,” siger Thit Aaberg, som har en nem løsning på stereotyp casting.

”Et godt sted at starte er at skrive manuskriptet og så med det samme skifte hovedpersonens navn ud med noget kønsneutralt. Så caster du kun ud fra alder og talent og får på den måde meget mere diverse film. Sværere er det ikke.”

Thit Aaberg fremhæver den Super16-uddannede instruktør August Aabo, som udelukkende kiggede på kemi i castingen af hovedrollerne i kortfilmen Heartbreak. Et andet forbillede er Mathias Broe, som var på forsiden af Ekko #98 i anledning af spillefilmdebuten Sauna, der handler om romancen mellem en cismand og en transmand.

”Hvis der ikke er flere, der begynder at gøre som dem, risikerer man, at vi rejser væk, fordi udlandet har bedre plads til skuespillere, der ikke er hvide, heteroseksuelle mænd,” siger Thit Aaberg.

Talent vigtigere end kromosomer
Et oplagt eksempel er skuespillerne Sandra Yi Sencindiver og Diêm Camille, der spiller roller i internationale serier som Alien: Earth og The Wheel of Time.

”I Danmark får jeg tilbudt endagsroller som stripper, prostitueret og slavegjort kvinde,” sagde Diêm Camille i et interview med DR sidste år, hvor hun ærgrer sig over at skulle til udlandet for at spille større roller som chef eller soldat.

I december blev Thit Aaberg selv tilbudt sin første rolle som mand – i en tysk spillefilm.

”I manuskriptet og karakterbeskrivelsen står der, at han er en portugisisk cismand på 27 år. Jeg er ingen af delene,” griner skuespilleren, der er i gang med at få tysk agentur og finpudse sit tyske.

”Jeg fik rollen, fordi jeg var den bedste til den, og jeg ville ønske, at vi lavede mere af den slags casting i Danmark. Jeg er meget heldig, at nogen i Tyskland har set Sommerdahl og fik øje på mig, men det sker jo ikke for alle. Hvis vi prøver at lade være med at tænke i kønsstereotyper, får vi også mere spændende historier frem.”

– Men er det ikke også en fordel i et visuelt medie at kunne kommunikere noget om en karakter intuitivt, for eksempel med udseende eller længden på håret?

”Jo, men der findes jo parykker. Det er ikke en ny opfindelse, og hvis en makeupartist kan lave mig om til en hund i morgen, så kan jeg også være en mand.” svarer skuespilleren med et grin.

Thit Aaberg har længe sagt til danske castere, at de gerne vil i betragtning til manderoller. Efter skuespillerens opfattelse er det ikke casterne, der står i vejen for det.

”Det må være instruktørerne, som mangler fantasi til at se det. Jeg vil også stadig gerne spille kvinder, men det bedste ville være, at vi nåede et sted hen, hvor mennesker bare spiller mennesker. Hvor det handler om samspil og talent frem for køn og kromosomer.”