Minister: ”Slut med tosset kulissekarrusel”

November sidste år kom det frem, at regeringen fra 2026 ville allokere 125 millioner kroner årligt til en såkaldt produktionsrabatordning, hvor film- og tv-produktioner kan få en del af produktionsbudgettet udbetalt af staten, hvis de indspiller filmen eller serien i Danmark.

”I dag skriver vi et nyt kapitel i den danske filmhistorie,” udtaler kulturminister Jakob Engel-Schmidt i en pressemeddelelse, hvor der er indgået politisk aftale om ordningen, som bliver den største af sin slags i Skandinavien.

Flere i den danske filmbranche har længe ønsket en dansk produktionsrabat, som alle andre EU-lande har. Det skal ske for at sætte gang i hjulene i filmbranchen, der i flere år har været ramt af krise.

Håbet er, at udenlandske produktioner vil lokkes til at optage i Danmark. Dog har flere filmfolk håbet på, at produktionsrabatten også vil støtte danske produktioner for at stoppe eller i det mindste bremse tendensen til, at Danmarks produktioner tager statslige støttekroner med til udlandet for at benytte Polen, Tjekkiet og andre landes rabatter.

Oscar-nominerede Pigen med nålen blev optaget i Polen med et primært polsk filmhold, på trods af at filmen handler om en autentisk dansk seriemorder og foregår i 1900-tallets København, der ikke kan genkendes i de polske omgivelser.

I aftalen fremgår det, at også danske produktioner kan søge om produktionsrabatterne, og i pressemeddelelsen understreger Jakob Engel-Schmidt, at problemet med rejsende danske produktioner er en prioritet:

”Aftalen er også et værn mod den tossede kulissekarrusel, hvor for mange danske film er optaget uden for landets grænser. Det er da tudetosset, at Rejseholdet, der foregår i Esbjerg, skal filmes i Polen i jagten på rabatordninger. Flere danske film skal filmes i Danmark. Det er godt for kulturlivet, for turismen, for underleverandørerne og for Danmarks omdømme i verden. Derfor er jeg en meget rørt og glad kulturminister i dag.”

Vil lokke de store
Aftalepartnerne består af SF, Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne. Partiernes ordførere var også til stede ved dagens præsentation. 

Ordningen administreres af Slots- og Kulturstyrelsen og giver helt konkret mulighed for at få refunderet 25 procent af omkostningerne forbundet med produktion i Danmark.

Der er fastsat et loft på maximalt tyve millioner kroner i støtte til enkelte produktioner for at undgå, at hele puljen tømmes af én produktion. 25 millioner er allokeret til animation.

Der vil være to ansøgningsrunder årligt, hvor der vælges ud fra objektive kriterier, inklusive en produktions- og kulturtest, der vægter antallet af optagedage i Danmark og brugen af den danske talentmasse.

Idéen er, at støtten primært skal gå til store produktioner, så minimumskravene til produktionernes totalbudget er fastsat til 25 millioner kroner for spillefilm, fire millioner for dokumentarfilm og 6,5 millioner for animation. For serier er det femten millioner kroner i alt og 150.000 kroner pr. minut.

Desuden skal produktionerne have en vis del af sine omkostninger i Danmark. Minimum tre millioner kroner for film og serier, én millioner for dokumentar og tre millioner for animation.

”Når Danmark åbner sig for internationale produktioner, styrker vi vores kreative økosystem. Samtidig skaber vi flere ordrer i bøgerne hos alt fra hoteller og smørrebrødsforretninger til frisører og musikproducenter,” udtaler Jakob Engel-Schmidt.

Ved præsentationen af aftalen i Kulturministeriet i dag nævnte Jakob Engel-Schmidt, at han har skrevet direkte til Netflix og HBO og spurgt, om ikke næste sæson af Emily in Paris og The White Lotus skal foregå i Danmark. Dog ville han ikke fortælle, hvad streamingtjenesterne har svaret.

God blanding af dansk og udenlansk
Ekko var til stede ved dagens præsentation af aftalen og spurgte Kulturministeren, om der er krav til, hvor stor en del af støttekronerne, der skal gå til danske produktioner. Eller om man ricikerer, at det hele går til udenlandske produktioner.

”Der kommer til at være en kulturtest, som definerer, hvem der får pengene. Jo mere der bliver optaget i Danmark, jo større budgettet er, jo flere penge der bruges på danske filmfolk, postproduktion og alt muligt andet, jo længere frem kommer man,” svarer Jakob Engel-Schmidt og uddyber:

”Så man kan sagtens forestille sig, at hvis der er nul danske produktioner, der søger, at alle pengene går til udlandet. Men belært af den erfaring, der ligger til grund, er mit bedste bud, at det vil fordele sig pænt og jævnt med et dansk snit og et internationalt snit.”

Kim Valentin fra Venstre understreger ind, at det også er vigtigt at tiltrække udenlandske produktioner.

”En af pointerne med den her aftale set fra Venstres side – og det tror jeg der er bred enighed om – er, at Danmark bliver et udstillingsvindue for udlandet i langt højere grad, end vi er i dag. Det er en af de vigtige dele at få tingene til at vokse lidt mere i Danmark, end det gør i dag,” siger Kim Valentin.

Tilfreds fagforening
En af de organisationer, der har skubbet på for at få indført ordningen, er Film- og tv-arbejderforeningen FAF. De danske produktioners tendens til at rejse til udlandet gør nemlig, at de danske filmarbejdere mister vigtigt arbejde.

Sekretariatschefen for FAF, René Høyer Jørgensen, var også til stede ved dagens præsentation, hvor han talte med Ekko.

”Det er vældig positivt, at det endelig er lykkedes. De 125 millioner kroner kommer bestemt til at gøre en forskel for den danske filmbranche og sikre, at filmene og animationen bliver produceret i Danmark med danske filmarbejderne og andre danske aktører,” siger han.

– Hvad vægter FAF højest: at tiltrække udenlandske produktioner eller at holde de danske fra at rejse ud?

”Helt klart at stoppe det cirkus med at rejse til udlandet og producere noget, som foregår i Danmark. Det bliver helt klart begrænset med den her ordning. Men det er også en god ting, at der kommer udenlandske produktioner hertil, så vi kan lære af dem, og de kan lære af os.”

– Hvad mangler du at får svar på for at være sikker på, at ordningen får den nødvendige effekt?

”Vi mangler at få at vide, hvornår man kan ansøge, og hvornår man får udbetalt pengene. Det boost, som de 125 millioner skal give, skulle gerne komme allerede 1. januar 2026. Der er ingen grund til at vente på, at man ansøger i løbet af 2026, så pengene først kommer i brug i 2027. Så det er afgørende, at lovprocessen færdiggøres i god tid inden 2026.”

Ekko spurgte Kulturministeren, hvornår der åbnes for ansøgninger.

”Nu laver vi lovgivningen. Så stemmer vi den igennem i Folketinget, og jo hurtigere vi kan få udskrevet bekendtgørelsen, jo hurtigere kan man også orientere sig i forhold til de officielle krav om det,” siger Jakob Engel-Schmidt.

”Men læser man aftaleteksten, er kortet mod El Dorado sådan set udpenslet rimelig fornuftigt i forhold til de kriterier, man skal leve op til.”

Overhales af Sverige og Norge
Medieanalytikeren Claus Bülow Christensen har længe opfrodret til at indføre en produktionsrabat, blandt andet i flere blogindlæg på Ekkos hjemmeside og i en artikel i Ekko #95..

Han stod selv for at udarbejde en hvidbog om produktionsrabatter for Copenhagen Film Fund. Selv om han er glad for den nye aftale, har han også en bitter smag i munden.

”Når man hører præsentationen, kan man godt få indtryk af, at en dansk produktionsrabat er noget, man lige har fundet på. Men branchen har jo ønsket det i mindst ti år, og alle de gode argumenter, som ministeren og ordførerne fremfører, har man hørt lige så længe. Men bedre sent end aldrig,” siger analytikeren til Ekko.

Han tilføjer, at han også havde håbet på et højere ambitionsniveau, selv om beløbet på 125 millioner kroner er højere end de hos andre skandinaviske lande.

”Norge og Sverige har været i gang i nogle år, og især i Norge har ordningen været en samfundsmæssig succes. Så den norske filmbranche arbejder allerede på at få afsat et større beløb, og det samme gør svenskerne. Der går ikke længe, før de overhaler os igen!”

Dog har Claus Bülow Christensen også noget positivt at sige om aftalen.

”Alle rammevilkårene for, hvordan ordningen skal fungere, ser meget fornuftige ud. Man har lært af de andre lande og plukket det bedste fra de eksisterende ordninger. Budgetkravene og støtteloftet ser rigtige ud. Det er prisværdigt, at man ikke har forsøgt at opfinde den dybe tallerken,” lyder det fra medieanalytieren.