Tarantinos tåkrummere

Det er, som om Quentin Tarantino bare ikke kan lade være med at svine folk og film til, så snart han kommer i kontakt med en mikrofon.

Ligesom han ikke kan lade være med at placere sig selv i sine film på trods af mildt sagt tvivlsomme evner som skuespiller. Fra Reservoir Dogs over Pulp Fiction til Django Unchained.

Nu er han på krigsstien igen.

Ikke med en cameo, men med en polemisk og provokerende kommentar, hvor han sparker nedad og skaber rystelser i både Hollywood og resten af filmverdenen.

Vi har samlet syv af mesterinstruktørens mest opsigtsvækkende udtalelser – vi starter med den nyeste.

”Paul Dano er tynd sovs, mand. Den svageste fucking skuespiller i skuespillerforbundet.”

Ovenstående citat stammer fra Tarantinos nylige gæsteoptræden i forfatteren Bret Easton Ellis’ podcast, hvor den 62-årige instruktør rangerede sine tyve favoritfilm fra det 21. århundrede.

Han mener simpelthen, at Paul Thomas Andersons There Will Be Blood (2007) er en mesterlig film med en enkelt gigantisk fejl.

Fejlen er skuespilleren Paul Dano, der i en alder af 22 år spiller over for Daniel Day-Lewis i dobbeltrollen som et tvillingepar. ”Paul Dano er tynd sovs, mand. Han er den svage søster. Han er bare sådan en uinteressant fyr. Den svageste fucking skuespiller i skuespillerforbundet,” lyder Tarantinos tirade.

”Quentin Tarantino har stærke holdninger om Paul Dano, og ingen af dem er korrekte,” skriver journalisten Sian Cian fra The Guardian.

Udbruddet har startet spekulationer på internettet. Her nævnes, at Tarantino selv fremstår som en svag skuespiller, og at udtalelsen skal ses som en slags projicering. Andre gætter på, at de to har en personlig strid.

Ret skal være ret – Tarantino slår også på én, der er større end ham selv. Hvis man skal tro den iltre instruktør – og det skal man nok ikke – har Martin Scorsese nemlig ikke lavet noget rigtigt fedt i dette århundrede!

”Jeg lukker din røv ned. Det her er en reklame for min film!”

Den britiske Channel 4-journalist Krishnan Guru-Murthy er kendt for sin provokerende og direkte stil. Og det er ikke svært at forstå, at det kan være irriterende for en stjerne, når en journalist insisterer på at bore i et ubekvemt emne.

Fire minutter inde i interviewet fra 2013 spørger Guru-Murthy, hvordan Tarantino kan være sikker på, at der ikke er en sammenhæng mellem at nyde vold på film og vold i virkeligheden.

”Lad være med at stille mig sådan et spørgsmål. Jeg afviser dit spørgsmål,” svarer Tarantino vredt. ”Jeg er ikke din slave, og du er ikke min ejer.”

Men Guru-Murthy lader sig ikke stoppe, og Tarantino bliver så rasende, at man et øjeblik frygter, han selv vil ty til vold.

”Du kan ikke få mig til at danse til din sang. Jeg er ikke en abe. Det her er en reklame for min film, tag ikke fejl af det! Jeg vil ikke snakke om, hvad du vil snakke om!” siger han og sætter så effektivt punktum for spørgsmålene: ”Jeg lukker din røv ned!”

Som filmfan kunne man ellers tro, at Tarantino interesserede sig for mere end glat promotion. I stedet ender han ufrivilligt med at afsløre illusionen om premiereinterviews. Det minder om en absurd scene fra en af hans egne film – og man må trods alt give ham, at han aldrig er kedelig.

 
”Jeg kommer til New York og banker dig sønder og sammen. Hvordan kan du sige det om mig?”

Man laver ikke sjov med Tarantino, medmindre man er parat til et sent opkald.

Det oplevede talkshow-værten David Letterman i 2006, efter han backstage havde lavet en joke om Tarantinos daværende kæreste. Letterman sagde, at han havde svært ved at forestille sig kvinden ville date en filmnørd som Tarantino.

”Jeg banker dig til døde, jeg slår dig ihjel. Jeg kommer til New York og banker dig sønder og sammen,” skal en meget ophidset Tarantino have råbt i telefonen ifølge Letterman, der fortalte om episoden i talkshowet Desus & Mero.

Tarantino faldt dog ned igen og undskyldte, inden han optrådte i Lettermans show flere år senere.

”Hitchcocks film har stanken af 50’erne, som minder om stanken af 80’erne.”

Det lader til, at Bret Easton Ellis har en særlig evne til at få Tarantinos mund på gled.

I hvert fald er det uredigerede interview til newyorker-bladet T Magazine fra 2015 en guldgrube af billedsprog og filmanmeldelser på to sætninger.

”De har stanken af 50’erne, som minder om stanken af 80’erne,” siger han om Hitchcocks film fra 1950’erne, heriblandt klassikere som Vertigo, Rear Window og North by Northwest.

Han uddyber desværre ikke, hvorfor filmene stinker. Netop 1950’erne regnes for Hitchcocks absolutte storhedsperiode, så vi kan nok godt konkludere, at Tarantino ikke er stor fan af den britiske instruktør.

”Jeg tror ikke på, at det er voldtægt. Ikke for de her trettenårige festpiger.”

I 2003 forsvarer Tarantino den kendte instruktør Roman Polanski, som i 1977 blev sigtet for et seksuelt overgreb på en trettenårig pige, inden han flygtede ud af USA.

”Jeg mener ikke, at det er voldtægt. Jeg mener, at det er imod loven. Jeg mener ikke, at det er voldtægt. Ikke når man er tretten – ikke for de her trettenårige festpiger,” siger Tarantino.

Femten år senere, netop som MeToo-bølgen rammer Tarantinos producer Harvey Weinstein, undskylder Tarantino over for Samantha Geimer, offeret for overgrebet. Han forklarer, at han ”fejlagtigt legede djævelens advokat i debatten for at være provokerende”.

Måske er det et bevis på, at man ikke altid skal tage Quentin Tarantino for pålydende – for måske er provokationen i sig selv pointen.

 
”Jeg har en søsterrivalisering med Stanley Kubrick – okay – også med Orson Welles. Fuck dem!”

Quentin Tarantino er ikke et morgenmenneske. I hvert fald ikke om søndagen. I et afsnit af CBS’ Sunday Morning forvilder han sig ud i en snak om ”en søsterrivalisering” med Kubrick og Welles.

Det er ikke første gang, Tarantino taler dårligt om Stanley Kubrick, som har en legendarisk filmografi med blandt andet The Shining, Rumrejsen år 2001 og A Clockwork Orange.

I et interview med The New Yorker i 2003 kalder han Kubrick en hykler, fordi Kubrick kaldte A Clockwork Orange en film imod vold på trods af dets voldelige indhold.

”Altså, hold nu op. Jeg ved, og du ved, at din pik var stiv hele tiden, mens du filmede de første tyve minutter,” fortsætter Tarantino.

Det har ikke været muligt at klarlægge, hvad Orson Welles – en af filmhistoriens største instruktører – måtte have gjort Tarantino. Men det kræver en forholdsvis selvsikker sjæl at hæve sig over både Kubrick og Welles og sige: ”Fuck dem.”

”Jeg forstår ikke, hvorfor Suzanne Collins ikke er blevet sagsøgt for alt, hvad hun fucking ejer.”

Det er ingen hemmelighed, at Tarantino er stor fan af den japanske kultfilm Battle Royale fra 2000, baseret på Koushun Takamis roman fra 1999.

I Bret Easton Ellis-podcasten, hvor Paul Dano klandres for at være en svag skuespiller, får Battle Royale en ellevteplads over bedste film i dette århundrede.

Derfor har Tarantino har stærke holdninger om forfatter Suzanne Collins og hendes bogserie Hunger Games, som også handler om en dystopisk fremtid, hvor en gruppe børn skal kæmpe til døden.

”De har bare røvet den forbandede bog! Dumme bogkritikere vil jo ikke gå hen og se en japansk film kaldet Battle Royale, så de dumme bogkritikere gjorde hende aldrig opmærksom på det.”

Suzanne Collins har udtalt, at hun ikke kendte til Battle Royale, hverken bogen eller Kinji Fukasakus filmatisering.

Om det er sandt, er umuligt at sige. Men det er noget ironisk, når en instruktør som Tarantino taler om at rippe andres værker. Siden sin første film Reservoir Dogs er han selv blevet beskyldt for at tyvstjæle replikker, karakterer og hele scener fra andre film.