Ungarns store filmkunstner er død

Den ungarske instruktør Béla Tarr var et fyrtårn i den kunstnerisk kompromisløse del af den internationale filmverden. I går gik han bort, 70 år gammel.

Nyheden kommer i en meddelelse fra det ungarske filmakademi, som han var medlem af. Her lyder det, at filmskaberen døde efter lang tids alvorlig sygdom.

Den 5. februar skulle Béla Tarr have besøgt Danmark for at introducere sine film i Cinemateket, men det er selvsagt aflyst nu. Ikke desto mindre bliver alle hans spillefilm vist i Cinemateket i løbet af februar og marts.

Det var også tanken, at han skulle have været gæstelærer på Den Danske Filmskole.

Béla Tarr kendes af filmelskere for rolige, sort-hvide film som Sátántangó, Damnation og Werckmeister Harmonies. Alle er baseretpå romaner af landsmanden László Krasznahorkai, der i oktober vandt Nobelprisen i litteratur. Og alle med det ungarske vejr, mørk humor, kafkask stemning og gådefulde hændelser som vigtige byggesten.

Ofte betragtes Béla Tarr som en vigtig figur i den såkaldte slow cinema-tradition, hvor lange indstillinger og minimal dialog præger fortællestilen.

Den syv en halv time lange Sátántangó nævnes konsekvent på lister over historiens længste film. Det kan lyde afskrækkende, men samtidig er værket om beboerne i et landbrugskollektiv tit fremhævet som et mesterværk.

”Hans hastighed var mindre end nul, en slags intens, monolitisk langsommelighed, en über-langsommelighed, i film, der bevæger sig næsten uendeligt lidt som et enormt, gotisk skib på det mørke hav,” skriver britiske The Guardians kritiker Peter Bradshaw poetisk i sin nekrolog over instruktøren.

Mesterværk med 39 indstillinger
Béla Tarr blev født i 1955 i Pécs, Ungarn, men voksede op i hovedstaden Budapest. Faren var set designer. Moren var sufflør i et lokalt teater.

Som tiårig fik Béla en birolle i en tv-serie, men da han i fjortenårs fødselsdagsgave fik et 8mm-kamera af sin far, gik drengen selv i gang med at lave amatørfilm.

En af dem vandt en pris, men var ikke populær hos de kommunistiske myndigheder, som forhindrede ham i at tage en universitetsuddannelse.

I stedet lykkedes det Béla Tarr i en alder af 24 at få finansieret sin meget billige debutspillefilm Family Nest om et klaustrofobisk og ukomfortabelt kollektiv med otte mennesker.

Han uddannede sig på den ungarske film- og teaterskole og var i starten af 1980’erne ganske produktiv med hele spillefilm: The Outsider, The Prefab People og Almanac of Fall, hvoraf de sidste to vandt priser på filmfestivalen i Locarno.

Han etablerede sig for alvor som en vigtig europæisk instruktør med Damnation i 1988. Det regnvåde trekantsdrama blev modtaget med stor entusiasme af verdens kritikere.

Han fulgte den op med monumentale Sátántangó, som siges at have efterladt publikum med filmisk ptsd på Berlinalen i 1994, hvor den vandt en særpris.

Seks år senere vendte han tilbage med en helaftensfilm bestående af kun 39 kameraindstillinger: Werckmeister Harmonies. Filmen om et freakshow, der rusker op i en søvnig landsby, betragtes af mange som instruktørens hovedværk.

Læremester og inspirator
I 2007 fik Béla Tarr – sammen med sin medinstruktør, klipper og partner Ágnes Hranitzky – lov at lege med den britiske verdensstjerne Tilda Swinton, der på fransk spiller med i The Man from London.

Det film noir-agtige værk var i hovedkonkurrencen på Cannes-festivalen og handler om en mand, der bevidner et mord og stjæler en kuffert fuld af penge.

Under optagelserne agerede László Nemes assistent for Tarr, som var en stor inspirationskilde for Nemes. Få år efter spillefilmdebuterede han selv med holocaustdramaet Sauls søn, som vandt andenpræmien i Cannes og af mange betragtes som en af årtusindets essentielle filmbedrifter.

Béla Tarr var tilsyneladende glad for at lære fra sig. Han stiftede Film.Factory-uddannelsen i Sarajevo i 2012 og underviste selv på skolen de følgende år.

Talrige instruktører er fulgt i Béla Tarrs filmiske fodspor, heriblandt amerikanske Gus Van Sant, mexicanske Carlos Reygadas, tyrkiske Nuri Bilge Ceylan, malaysiske Tsai Ming-liang og portugisiske Pedro Costa.

Ungarns skam
Hans sidste film i eget regi – igen sammen med Ágnes Hranitzky – blev Hesten fra Torino i 2011. Ekkos anmelder Michael Bo kvitterede med seks stjerner og betragtede øjeblikkeligt værket som en af sine yndlingsfilm.

Den apokalyptiske historie om en far og datter, der er dybt afhængige af en alvorligt syg hest, vandt sølvbjørnen for bedste instruktion på Berlinalen.

Instruktøren, der politisk altid kategoriserede sig selv som anarkist, har de seneste år i hårde vendinger kritiseret Donald Trump og den ungarske præsident Victor Orbán, som han kaldte ”Ungarns skam”.

Béla Tarr efterlader sig sin mangeårige partner Ágnes Hranitzky, stedsønnen Réka Gaborjani-Szabó samt hustruen Amila Ramović, som han giftede sig med i januar 2025.