Beskrivelse
Det er på en måde en aften som enhver anden. Stefan og Samir. På hotellet. Men denne gang er alligevel noget særligt. De to er blevet forelskede, og nu har Samir endelig fortalt sine forældre om forelskelsen. Med tre plastikposer hastigt pakket efter at være blevet smidt ud hjemmefra, er han nu klar til et nyt liv med Stefan. Og Stefan har sin kuffert med. I aften bliver drømmen til virkelighed. De kan starte et nyt kapitel. Sammen. Det kræver bare et sidste lille skub, før Stefan endelig overgiver sig, det ved Samir. Men undervejs bliver de to forstyrret af en hungrende journalist, en sur ekskone, en sårbar datter og en masse misforståelser. Men hvad er det i sidste ende, der er så svært for Stefan, og hvordan spiller den smaskforelskede Samir sine kort rigtigt i dette forelskelsens umulige spil?
Kommentarer