Beskrivelse
Da Karl falder ned fra et træ og rammer jorden, får han et kort glimt af livet efter døden. Men det er ikke den lyse have fyldt med blomster og familie, som han havde forestillet sig. Skræmt af oplevelsen isolerer han sig fra omverdenen og tør kun betragte livet gennem vinduet på sit værelse. Den første nat, han er alene efter faldet, går strømmen. Netop som mørket er ved at opsluge ham, banker hans nabo Ingeborg på døren og tilbyder Karl husly og selskab. Hvad Karl ikke ved, er, at dette er Ingeborgs sidste nat på jorden, og hun har planer med ham. Mens døden langsomt nærmer sig Ingeborg, bliver Karl tvunget til at konfrontere sin egen frygt for at hjælpe sin nabo sikkert over på den anden side.
Kommentarer