At skildre sig selv og sin familie i en dokmentarfilm kræver nærvær, men også distance, mener Det Danske Filminstituts konsulent for kort- og dokumentarfilm, Jakob Høgel. Her vurderer han tre film, Thomas Heurlins Mødet med min datter, Linda Västriks Far og jeg og Phie Ambo og Sami Saifs Family.

Morten Køhlert mener, at forældre er berøringsangste i forhold til deres børns følelsesliv. ”Vi må ikke tage stærke filmoplevelser fra børn og spise dem af med letfordøjelig underholdning,” siger instruktøren bag Cecil Bødker-filmatiseringen Ulvepigen Tinke – en dramatisk historie om en forældreløs pige i Danmark anno 1850.

En god historie er en pirrende form dryppet med en skandale. Det mener Mogens Rukov, leder af Filmskolens manuskriptuddannelse og om nogen manden, der har bragt den gode historie tilbage til filmlærredet. Her fortæller han i et usædvanligt email-interview om den kreative skriveproces, om ideens form, dramatikkens motor og om ubehaget ved dramaturgiens systemtænkning.

Findes der en særligt realistisk stil? Vi undersøger dramaturgi, billeder, klipning, musik, farver og skuespil i Per Flys spillefilm Bænken.

Jesper W. Nielsens trilogi Buldermanden, Lykkefanten og Ogginoggen har klassikerpotentiale. Trilogien beskriver overgangen fra barndom til puberteten og er så filmisk udfordrende, at der er stof til mange timers undervisning.