20. jan. 2014

Hannibal – sæson 2

Trailer | NBC

Hannibal – sæson 2 (hovedforfatter: Bryan Fuller)

Dansk premiere forår 2014 på Kanal 5

Første sæson af Hannibal imponerede ikke de danske anmeldere, men har alligevel fået en solid fanskare.

Nu er Mads Mikkelsen tilbage som den hyper-intelligente og gravalvorlige psykiater Hannibal Lecter i anden sæson af den blodige serie.

Der ser ud til atter at være eksplicit vold og grusomme mord på menuen, når den socialt akavede og yderst begavede FBI-agent Will Graham (Hugh Dancy) under stærkt pres igen står over for den sleske kannibal.

Sidste år havde hver episode navn efter en traditionel fransk ret. I år serveres de tretten nye afsnit med specialiteter fra det japanske køkken. Traileren byer i øvrigt på en dyster cover-udgave af Stand By Me.

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko