18. sep. 2019

Onkel

Foto | Frelle Petersen

Den sønderjyske provins er et barsk sted i ny dansk film, der holder dialekten autentisk og finder øjeblikke af underspillet komik i historien om en ung kvindes drømme.

Af Nicki Bruun

”Har du aldrig haft lyst til at flytte et andet sted hen?” spørger en mand på klingende sønderjysk.

”Jamen, jeg bor jo med min onkel,” svarer 27-årige Kris.

Hun driver et lille landbrug med det halvinvalide familiemedlem i det stille drama Onkel.

Filmen foregår et sted, hvor man siger ”mojn” i stedet for ”hej”, når man mødes i den lokale kirke. Her kommer Kris en del, fordi hendes forældre ligger begravet på den tilhørende kirkegård.

Klassiske toner på lydsporet slår fast, at Onkel er en traurig størrelse. Men der bliver også plads til øjeblikke af underspillet komik – som når onklen forklarer, at ordet ”toiletkrukke” er ”sådan en krukke, man har på toilettet”.

”Når tiden står stille, høres dine drømme,” lyder filmens slaglinje. Og Kris har drømme om at blive dyrelæge, mens hun får følelser for unge Mike.

Instruktøren Frelle Petersen er døbt René Frelle Petersen og kommer selv fra Aabenraa i Sønderjylland. Han har været instruktørassistent på den jyske perle Kunsten at græde i kor og debuterede i 2016 selv med filmatiseringen Hundeliv.

I forbindelse med researchen til den nye film boede og arbejdede han før optagelserne på den gård, hvor det meste af filmen foregår.

Herfra har han valgt sine medvirkende, der tæller Jette Søndergaard i hovedrollen, i en radius på femten kilometer. Det er gjort, så personerne taler med den helt rette sønderjyske dialekt.

Onkel har premiere i danske biografer den 14. november.

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko