05. apr. 2013

Only God Forgives

Trailer | Film i Väst

Only God Forgives (instr. Nicolas Winding Refn)

Dansk premiere: 30. maj 2013

Efter sejrsgangen med Drive ved både billetlugerne og filmfestivalen i Cannes er det umage par, Nicolas Winding Refn og Ryan Gosling, tilbage med deres næste samarbejde, den spirituelle hævnfilm Only God Forgives.

Julian (Gosling) har søgt tilflugt i Bangkok, hvor han driver en thai-bokseklub, der fungerer som dække for hans families narkotikaforretning. Efter at Julians bror har dræbt en prostitueret, bliver han selv dræbt af den sagnomspundne ”Angel of Vengeance”, der udmåler retfærdighed og straf i Bangkoks hårde gader. Stærkt tilskyndet af sin gangstermor (Kristin Scott Thomas) tager Julian ud for at finde dødsenglen og klare deres mellemværende i bokseringen.

Det er endnu uvist, om Only God Forgives får premiere på dette års Cannes-festival. Men traileren tyder på, at filmen er klassisk Refn: en eksistentiel fortælling i ultravoldelig, hyperæstetisk og forførende musikalsk indpakning.

Kommentarer

Hver uge sætter Ekko fokus på traileren til en ny film.

Du er velkommen til at komme med din kommentar nedenfor.

© Filmmagasinet Ekko