28. nov. 2014

Star Wars – Episode VII: The Force Awakens

Her er teaseren til Star Wars-filmen, som er nummer syv i rækken og byder på gensyn med Mark Hamill, Harrison Ford og Carrie Fischer.

”There’s been an awakening. Have you felt it?”

Sådan lyder den allerførste replik i teaseren for den nye Star Wars-film, der er episode 7 og bærer titlen The Force Awakens.

Den første Star Wars-film så dagens lys den 25. maj 1977. Den blev et øjeblikkeligt hit og etablerede en filmserie, der med sin blanding af sci-fi-nostalgi og mytologi er blevet den stærkeste franchise nogensinde.

Succesen blev fulgt op i 1980 med Imperiet slår tilbage og i 1983 med Jedi-ridderne vender tilbage. Femten år senere tog instruktøren Steven Lucas hul på en ny trilogi, en såkaldt prequel om tiden før handlingen i de første tre film.

Den kommende film er instrueret af J.J. Abrams og byder på gensyn med de oprindelige skuespillere Mark Hamill, Harrison Ford og Carrie Fischer, der spiller Luke Skywalker, Han Solo og prinsesse Leia.

Andre medvirkende er Domhnall Gleeson, Andy Serkis, Adam Driver, Oscar Isaac og Max von Sydow.

Filmen har Danmarkspremiere 17. december 2015.

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko