Unges drabelige leg med sandhed og konsekvens er mere latterlig end uhyggelig – en parodi på en gyser.
Anmeldelser
Last Year in Utopia
Rekonstruktion af tysk reality-show er ulideligt meta og komplet uforståelig, hvis man ikke kender det oprindelige program.
Death Wish – En mand ser rødt
Genindspilningen af Charles Bronsons omdiskuterede selvtægtklassiker er en reklamefilm for det amerikanske våbenforbund.
12 Strong
To timers aktiv selvfordummelse, kalder Carsten Jensen amerikansk Afghanistan-krigsfilm, som er danske Nicolai Fuglsigs spillefilmdebut.
Daddy’s Home 2
Efterfølgeren til Will Ferrell og Mark Wahlbergs familiekomedie byder på flere fædre, men færre grin.
Jigsaw
Efter syv år forsøger man at genstarte Saw-franchisen med en film, der er en pinefuld oplevelse, men af alle de forkerte grunde.
Kærligheden flytter ind
Romantisk komedie vil gerne vende Hollywoods konservative kønsnormer på hovedet, men ender med at gentage de kedeligste stereotyper.
Death Note
Tandløs filmatisering af den ellers nervepirrende fortælling om seriemorderen Kira, der slår ihjel ved hjælp af en magisk notesbog.
Friends from College
Hvis Netflix-serie om midtvejskrisefolk vil tage pis på selvoptagede, prætentiøse hipstere, så har den fejlet. Komikken er ulideligt usjov.
Transformers: The Last Knight
Femte omgang robot-tjubang er en humørforladt, dårligt eksekveret og drænende omgang ligegyldighed.
Born to Be Blue
Biografisk drama om jazzmusikeren Chet Bakers liv er en anonym omgang, der ser stort på virkelighedens kendsgerninger.
Fifty Shades – I mørket
Efterfølgeren i E.L. James’ erotiske Fifty Shades-univers er fantastisk underholdende. Desværre er det ikke på den gode måde.