Den store vinder ved årets Emmy-uddeling er med sin fortælling om en husmors blomstrende standup-karriere i 50’ernes konservative USA det endegyldige bevis på, at kvinder er sjove.
Anmeldelser
Dolemite Is My Name
Eddie Murphy er sjov, rørende og sprudler af energi i Netflix-biopic om blaxploitation-komiker, der har inspireret en hel generation.
Maniac
True Detective-instruktøren Cary Fukunaga har med Jonah Hill og Emma Stone i spidsen skabt en syret, melankolsk og virkelig morsom komedieserie.
The Trip to Italy
Michael Winterbottom sender igen komikerne Steve Coogan og Rob Brydon på gastronomisk og filosofisk roadtrip – der er mere af det sjove, men for meget af det samme.
Ombline
Den hidsige Ombline får sit første barn bag tremmer i fransk fængselsfilm, der er i familie med danske R. Premiere tirsdag på Cph Pix.
Condor
Ondskabens ansigt er en smule letkøbt i eksplosiv serie, som dog skaber drøneffektiv spænding i sin opdatering af paranoia-thriller.
The Predator
80’erne er tilbage med en røvfuld af en drengerøvsfilm, der til trods for Boyd Holbrooks manglende karisma er seriens bedste siden originalen.
Dheepan
Jacques Audiard sætter fingeren på Europas ømmeste punkt med et potent og vildt drama, der er båret af en humanisme, som er alt andet end blødsøden.
Let's Be Cops
Idéen om at lave en komedie, hvor to nobodies klæder sig ud og agerer politibetjente, er ikke helt dårlig. Det er Let’s Be Cops til gengæld.
The Happytime Murders
Dukkefilm for voksne forsøger at være en skarp satire og chokerende fræk, men den er kun chokerende umorsom.
The Seagull
Amerikansk filmatisering af Mågen er Tjekhov light, der er underholdende, men ikke gør ondt, mens man ler.
Grimsby
Oasis-hår og utallige liter elefantsæd kan ikke skjule, at Sacha Baron Cohen var sjovere, dengang han satte sig selv på spil i autentiske situationer.

