Det er julemorgen i London, og gamle Ebenezer Scrooge har netop haft en spirituel oplevelse. Fra at være Englands ækleste gnier er han med ét blevet en altruistisk vennesæl, der vil tilgive sine skyldnere, kurere Tiny Tim og hygge med sin familie.
Et sådant skift i sindelag fra skurk til helt er sjældent i den virkelige verden, men vi elsker det i vores fiktion.
Charles Dickens’ Et juleeventyr slutter straks efter forvandlingen, genfortalt utallige gange, nærmest en arketype. Inden for traditionel tegnefilm tårner den Oscar-nominerede Mickeys juleeventyr fra 1983 med Joakim von And som Ebenezer Scrooge.
Siden er superskurken Gru i Grusomme mig-filmserien blevet vores bedst kendte, moderne Ebenezer.
I 2022 kom så den ligeledes computeranimerede krimikomedie Bad Guys – De er super barske. Den byder på hele seks elskelige Scrooge-typer: Hr. Ulv, Hr. Slange, Hr. Haj, Don Piranha og edderkoppen Vævs, der starter som bankrøverbanden Bad Guys, samt deres allierede, den tidligere juveltyv og nu politiker, Diana Rævenskjold.
En gennemført sjov og velfungerende film, som Kjartan Hansen anmeldte for Ekko og helt rimeligt gav fem stjerner.
Figurerne stammer fra Aaron Blabeys’ tegneserie, der startede i 2015. Det var åbenbart sæson for talende dyr i storbyjunglen, for året efter kom animationsfilmene Zootopia og Sing. Genren har dog rødder langt tilbage, med højdepunkter som biograftegnefilmene Mr. Hoppe kommer til byen (1941), Fritz the Cat (1972) og Oliver & Co. (1988). Sidstnævnte baseret på endnu en Dickens-klassiker, nemlig Oliver Twist.
Siden 2022 er Bad Guys-femkløveret vendt tilbage i fem kortfilm og dukker nu op i deres anden biograffilm. Som er fuldt på højde og tæt på at være endnu bedre end den første.
Her får Bad Guys-banden selskab af pigebanden Bad Girls, bestående af en ravn, en sneleopard og et vildsvin. Som lokker dem bort fra dydens smalle og besværlige sti med en plan om at infiltrere et society-bryllup i en tech-milliardærs palæ og der få fat på en gigantisk magnet lavet af det sjældne stof McGuffinite.
Hvad den låser op af guf for tilskueren, er ikke så lidt.
Hen mod slutningen bliver Bad Guys 2 til science fiction og kulminerer i det ydre rum med storstilet action og fis i en rumhjelm. En virkelig flot tænkt fusion af kupplanen i Goldfinger (romanen, ikke filmen) og Blofelds rumlaser i Diamanter varer evigt (filmen, ikke romanen). Udfoldet, så man i lige mål fælder tårer af grin og – som planen eskalerer – gisper af benovelse.
Historien fortælles nemlig med en gennemført gakket humor, for eksempel dyrenes evne trods deres meget lidt humanoide former at udgive sig for mennesker. Det er crazy humor på Monty Python-niveau i imponerende kombination med blændende visuel opfindsomhed, ikke mindst i den filmiske udformning.
I sin anmeldelse af etteren fremhævede Kjartan Hansen de danske stemmepræstationer af Lars Ranthe, Barbara Moleko og Pilou Asbæk. Alligevel er kun sidstnævnte tilbage som skurken Professor Marmelade, mens de to andre, ulven og tarantellen, nu har stemme af Simon Sears og Katinka Lærke Petersen.
Selv ville jeg dog nødigt undvære Awkwafina som Vævs. Jeg kunne ikke fordrage hendes hiphop-krabbe i Den lille havfrue, men hendes Sisu i Raya og den sidste drage gjorde mig til fan. Ej heller ville jeg gå glip af den Lou Reed-agtige Marc Maron som slangen, eller Natasha Lyonne (også biografaktuel i The Fantastic Four: First Steps) som ravnen.
Bad Guys 2 er ligesom originalen en film, alle vil kunne elske. Så hvis distributøren UIP kun udsendte en version med danske stemmer, ville de selv være Bad Guys. Det er heldigvis ikke tilfældet.
facebook
twitter
Kommentarer