De syv små bjørne

Det skorter ikke på skøre remakes af eventyr i disse år. 

Tag nu bare liveaction-udgaven af Walt Disneys Snehvide og de syv dværge med en halvt colombiansk og halvt polsk skuespiller i titelrollen – så helt hvid er hun ikke! 

På samme måde var den seneste udgave af H.C. Andersen-eventyret Den lille havfrue ved at drukne i anklager om etnisk udrensning af hvidhed. Kritikerne mente, at filmskaberne så stort på traditionen for enhver moderne pris. 

Anmelderne – i hvert fald dem fra Ekko – var begejstrede. Især Snehvide fik ros og blev belønnet med fire flotte stjerner. Og det er denne anmelder også, nu hvor niveauet af vanvid er skruet endnu en tand op: Netflix-serien har nemlig udskiftet de syv dværge med syv minibjørne! 

Det sidste kunne man godt se som et desperat forsøg på at undgå ordet ”dværg”, selv om der for eksempel i Danmark findes den såkaldte Dværgeforeningen for små mennesker. 

Faktisk er det hele nærmest vendt på hovedet i dette tilfælde. For man skal lede længe efter en serie, der er så respektløst fortalt – på den allerbedste måde. 

Eventyret om Snehvide er nemlig kun ét af tyve klassiske fortællinger, der bliver blandet, omskrevet, genfortalt og rystet sammen til en forrygende cocktail af genkendelighed og vild fornyelse. Det hele udfoldes som en tour de force gennem velkendte eventyrverdener, figurer og universer – med lige dele kærlighed og kaos. 

Hovedpersoner som De Tre Små Grise, Rødhætte og Ulven eller Den Bestøvlede Kat er nu bipersoner i helt andre eventyr. I denne udgave er det for eksempel Den Bestøvlede Kat, der må hjælpe bjørnene med at redde Askepot, Rødhætte, Snehvide og så videre. 

Undervejs får de et lift af den mest fornuftige af De Tre Små Grise – ham med motorcyklen. Måske får de også hjælp af en heks, som kan være den samme, der i sin tid lavede det forgiftede æble til Snehvide. Eller var det Tornerose? I hvert fald er der igen nogen, der sover i 100 år! 

Men trods alt det velkendte føles det som noget helt nyt. Her er både nye historier, nye figurer og friske versioner af … ja, stort set alt. 

Sådan en metafortælling får naturligvis sit eget liv. Og før man ved af det, er man smaskforelsket i de nye små venner – hver med deres helt særlige og temmelig besynderlige egenskaber. 

Bjørnene kan kun få gode idéer, når de gnider deres rumper mod hinanden. Og hvad er det vigtigste drivmiddel på koste, knallerter, kærrer, rulleskøjter og heste? Den mindste bjørns gigantiske prutter! 

Og hvis det allerede lyder en anelse surrealistisk, så vent til du hører, hvad de elsker allermest: kartofler. En rodfrugt, de er så afhængige af, at det næsten minder om en slags eventyrlig kokain. 

Serien er virkelig underholdende – også for voksne – og tempoet er højt fra første sekund. En ironisk fortællerstemme indleder hvert afsnit med en præsentation af det eventyr, vi tror, vi skal høre. Men det ender næsten altid med et skørt twist eller bliver blandet sammen med tre andre eventyrer på den mest absurde måde. 

Samtidig introducerer serien en række skønne, nyskabte karakterer. En vidunderligt smuk, sort Prince Charming og en kridhvid, tandløs taberprins udgør et hylende morsomt makkerpar. Og det fungerer som en skæv, men præcis kommentar til kulturverdenens syn på europæisk kulturarv og etnisk selvforståelse i dag. 

Mangfoldighed er tidens mantra, og inklusionen bliver for alvor interessant, da heksen viser sig at have en uduelig, men ret cool teenagedatter i lære som heks. Desværre har teenageren svært ved at styre sin elektroniske tryllestav, som konstant fejler og tydeligvis trænger til en opdatering. 

Rødhætte, der har et let asiatisk udseende, viser sig pludselig at være Kung Fu-ekspert med forkærlighed for feministisk selvforsvar. Man spærrer øjnene op. Og når Askepots glassko kun passer hende, fordi hun bruger cirka størrelse 54 og nægter at finde sig i bodyshaming – heller ikke fra kongelige – er det tydeligt, at der er blevet gjort plads til alle. 

De moderne tegninger og animationer hjælper ubesværet den skæve, skønne historie fremad. Og de danske stemmer – Liva Elvira Magnusson som Askepot, Marie Tourell Søderberg som bjørnene, Eva Paludan som Snehvide og Kristian Boland som Den Bestøvede Kat – er sjove og veloplagte. 

De syv små bjørne bygger på en tegneserie fra dette århundrede af Émile Bravo, en fransk tegner med spanske rødder. Tegneseriens originale titel kan direkte oversættes til De syv dværgbjørne, hvilket er en morsom leg med Snehvides små værter – de syv dværge – men her genfortalt som bjørne. 

Det her er en Netflix-serie, der ikke burde kunne fungere. Men det gør den, og den er fremragende.