Den store diamantjagt

Den er spændende! Den er ret sjov! Den er ret god! 

Kernepublikummet iklædt hættetrøjer og sneakers er ikke i tvivl om krimikomedien efter pressevisningen, og det er deres aldrende far sådan set heller ikke. 

Charlotte Sachs Bostrups Den store diamantjagt er en bred underholdningsfilm, som kan samle hele familien i biffen. 

Instruktøren blev oprindelig kendt for sin folkelige filmserie om Anja & Viktor og markerede sig endnu med Mødregruppen. Og nu vi tilbage til familien Danmark og deres menneskelige komedie serveret midt på voksdugen. 

Endnu værre er det, at Katja (spillet friskt af Augusta Rønsborg-Andersen) er en talentfuld danser, der drømmer om en dyr dansecamp i Sverige med vennerne og den flotte fyr Kenny (spillet kækt af Vilbert Hein Friberg), som hun er faldet pladask for. 

Heldigvis åbner der sig pludselig nye muligheder. Børnenes mormor, som helst bare vil kaldes Miss Money, kommer ud af fængslet og vælter uanmeldt ind i den lille familie, som hun ellers har ignoreret. 

Mormoren har siddet inde, fordi hun har stjålet ”verdens største diamantring” og bagefter gemt den ved rutsjebanen på Bakken. Spørgsmålet er, om hun kan få børnene til at hjælpe sig med at finde den. Hvis de nu får noget til gengæld? For eksempel præcis det beløb, en sommerlejr koster? 

Før man har set sig om, har Miss Money stjålet en dyr Mercedes og tjekket hele banden ind i den mexicanske ambassadørs hus, for han er ude og rejse. 

Al moral vendes på hovedet. Vi er, uden at blinke, på hold med de dybt kriminelle, hvis forbrydelser dog modereres en anelse etisk, fordi de jo sådan set selv bare stjæler fra andre kriminelle. Den snobbede udlænding Dina Von Fyrst (spillet morsomt af Lise Baastrup) har nemlig ikke helt rent mel i posen. 

På nogle punkter ligner filmen en opdateret Olsen-banden-film sænket til børnehøjde. Og referencen er der da også, da én pludselig udbryder de berømte ord fra Bennys mund, nu let omskrevet: ”Skide godt, Katja!” 

Der er også referencer til andre danske klassikere, og det sjoveste øjeblik opstår, da Keld og Hilda dukker op i cameo-roller, altså som sig selv, men iført tyrolertøj og hat, måske som en lille hilsen til nyligt afdøde Johnny Reimar. 

Senere hilser lille Kurt på Hilda, som siger, at han skal huske at ringe, om han skal i erhvervspraktik som dansktopstjerne. Det får mor Annisette til at tabe både næse og mund. Hvis man har sine bedsteforældre med i salen, vil de ikke føle sig forbigået. 

Generelt spiller folk flot filmen igennem, og Ina Bruhn og Ida Maria Rydéns manuskript er solidt, skægt og uden snyd på vægten til trods for en overraskende og virkelig god slutning på dramaet om diamanten. 

Dog bliver man nødt til at fremhæve hovedrolleindehaveren Mille Dinesen, der spiller tyv. Hun stjæler fuldstændigt filmen med sin rolle, der både er sjov, cougar-sexet, bundspændende – og egentlig også en karakter med en vis dybde. 

For hun minder i grunden lidt om Onkel Georg i Bjarne Reuters Kidnapning-univers. Den ældre kriminelle er sej og cool, set med børnenes øjne, mens deres forældre og bedsteforældre også bemærker den bagside, der vises diskret. 

For Miss Money er reelt set en tragisk underklassefigur. Det hele er gået galt for hende. Hun har tabt i samfundsrouletten, men overlever i modgang med både stil og et smil. 

Filmens slutning er ikke bare åben, men forudsætter faktisk en toer. Så den kan man nok allerede nu begynde at glæde sig til.