How to Make a Killing

Det må være en tung arv at bære rundt på i nutidens Hollywood med navnet John Ford. Instruktøren bag westernmesterværker som Diligencen og Forfølgeren er en af de største i amerikansk filmhistorie, så man forstår godt, at John Patton Ford bruger sit mellemnavn for at undgå forvirring.

Den 44-årige filmskaber har naturligt nok ikke navnebrorens visionære blik for de amerikanske vidder og machoattituder. Men det er lykkedes ham at finde en plads i filmbranchen med en lige dele moderne og tilbageskuende tilgang.

Han fik et gennembrud med krimi-thrilleren Emily the Criminal, hvor Aubrey Plaza sprudler som senkapitalistisk proletar i en uretfærdig verden. Instruktøren fortsætter i samme spor med How to Make a Killing, men skruer lidt op for armbevægelserne med rigelige mængder sort humor, rødt blod og et syrligt verdenssyn.

Filmen foregår i en verden, hvor den amerikanske drøm er blevet perverteret af penge og nepotisme. Altså ret realistisk, selv om instruktøren med tunge noir-skygger tegner et stiliseret univers.

Vi møder først Becket i en celle og med oplysningen om, at der er fire timer til hans henrettelse. Han får traditionen tro besøg af en præst, som lægger øre til Beckets utrolige historie om, hvordan en grum familiehistorie endte med hans dødsdom.

Den unge mand fortæller roligt, at han som syvende mulige arving til en milliardformue satte sig for at skaffe konkurrenterne af vejen.

Glen Powell lignede en overgang Tom Cruises arvtager, da de to spillede over for hinanden i Top Gun: Maverick. Skuespilleren har dog taget en knap så bombastisk rute og også fundet plads til skævere projekter som Richard Linklaters Hit Man og en hel del komik.

Faktisk er hans rolle i How to Make a Killing den diametrale modsætning til hans kun på overfladen farlige lejemorder i Hit Man. Becket er øjensynligt en stille og rolig fyr, men morens døende ord om ikke at give op, før han har krævet sin ret, får ham til at opdage et morderisk talent.

Filmen er inspireret af Roy Hornimans Israel Rank: The Autobiography of a Criminal fra 1907. Bogen danner også forlæg for Ealing-komedien Syv små synder fra 1949, der er en mere ren komedie.

I Beckets møder med de ulidelige familiemedlemmer, som han vil skille sig af med, kommer komikken i How to Make a Killing til sin ret. Det første drab er næsten et uheld, men derefter bliver Becket optaget af, hvor nemt det er, når man er så god som ham.

Hans kunstneriske fætter – spillet af sjove Zach Woods – finder det sejt, at Becket er fattig og fra New Jersey, mens han kommer med verdensfjerne betragtninger om, at østeuropæiske børn er stille, fordi de er traumatiserede.

Topher Grace spiller en anden fætter, en slags kombineret præst og popstjerne, med manieret vanvid, mens en vanligt bister Ed Harris er final boss som bedstefaren, der slog hånden af Beckets mor.

På samme måde er Margaret Qualley mere en funktion i plottet end et menneske af kød og blod som den hensynsløse Julia, der er gået fra sød barndomskæreste til beregnende gold digger. Skuespilleren er dog perfekt castet som farlig og forførende femme fatale, der hele tiden er et skridt foran Becket.

Til gengæld er romancen mellem hovedpersonen og fætterens ekskæreste Ruth (Jessica Henwick) noget halvhjertet. Moren har godt nok givet Becket al den kulturelle kapital, hun kunne mønstre inden sin bortgang, men det virker altså for belejligt, at han både har styr på litterære referencer og kan begå sig i Wall Streets finansverden.

Det er en film med mere hjerne end hjerte. Alligevel kan man til sidst ikke undslippe følelsen af, at brikkerne ikke helt passer sammen. Når man forlader sig så meget på en fortælling, der gerne vil være The Usual Suspects med en social samvittighed, kræver det virkelig, at hver eneste del af maskineriet er afstemt ned til mindste detalje.

How to Make a Killing er en sprælsk knaldperle, der slagkraftigt serverer sin historie på halvandens times tid. Det er et underholdende format, som dog hurtigt er glemt igen.