Insidious: Out of the Further

Vi er nået til den sjette film i Insidious-franchisen skabt af James Wan og Leigh Whannell. Et opus syv er annonceret, men inden vi når så langt, skal vi Out of the Further. 

Hvad vil det sige? Normalt er ”further” et adverbium eller adjektiv, der kan oversættes som ”fjernere”, ”længere”, ”yderligere” og så videre. 

Fans af 1960’ernes syrekultur vil vide, at Furthur (sådan staves det) var navnet på Gøgereden-forfatteren Ken Keseys psykedelisk dekorerede bus, som spøger i populærkulturen fra Beatles-filmen Magical Mystery Tour til kattebussen i Miyazakis Min nabo Totoro. I den sammenhæng oversættes ordet bedst som ”langt ude”. 

Hos Wan og Whannell er ”The Further” betegnelsen for det hinsides: et dunkelt dødsrige befolket af fortabte sjæle og dæmoniske væsener. Visse mennesker kan astralprojicere sig dertil, men risikerer, at nogen eller noget fra det hinsides benytter lejligheden til at slippe ind i vores verden ved at overtage vedkommendes ubeboede krop. 

Ken Keseys berømte livsfilosofi – ”You’re either on the bus or off the bus” – bliver således til noget langt mere komplekst og skræmmende. Et paranormalt fletværk, hvor skæbner påvirkes af traumer og fortrængning, mens de rejser hid og did. 

Seriens gennemgående karakter er mediet Elise Rainier (Lin Shaye), der hjælper forliste sjæle hjem igen. Men hovedperson i den nye film er en ung alenemor, Gemma (Amelia Eve), der bor med sin niårige datter Maya (Island Austin) i det hus, hun selv voksede op i, og som hun har arvet. 

Gemma arbejder som tandplejer, og hverdagen med Maya er umiddelbart fredelig. Men noget er galt med huset. Maya bliver draget ind i en overnaturlig verden, og Gemma opdager snart, at grænsen mellem hendes egen virkelighed og The Further er ved at bryde sammen. 

Det viser sig, at Gemma selv er en slags menneskelig portal, og hendes forbindelse til The Further kan udnyttes af de dæmoniske kræfter, ikke mindst dæmonen Cyrus. Han spilles karismatisk af Sam Spruell, men introduceres sent i forløbet og får ikke nok scener. 

Gemma må både beskytte sin datter og forhindre, at vores verden bliver dæmonernes nye legeplads. 

Det lyder måske ligetil, men Insidious-universet har altid haft en forkærlighed for at lade traumer, dødsangst og fortrængning filtrere ind i det overnaturlige. Her bliver forbindelsen mellem mor og datter også en del af gyset. 

Gemmas barndomshjem ligger på en vej af den type, vi kender fra horrorklassikere som Halloween og A Nightmare on Elm Street, komplet med et gyldent tæppe af efterårsløv. 

På fortovet vandrer tre hjemløse. Lederen (Joseph Lopez) fremstår som en blanding af Fætter Maddike fra det danske tegneserieblad GRU og den salmesyngende dommedagsprædikant fra Poltergeist II, hvorfra filmen også låner idéen om telefoner benyttet til samtaler med de afdøde. 

Pludselig er den ækle trio inde i Gemmas hus i et af filmens visuelle højdepunkter. Maya har bygget en pudeborg, et af barndommens trygge hellesteder, hvor man mentalt kan søge tilflugt i en metaforisk livmoder. 

Men da Gemma vil finde datteren, forvandles pudearrangementet til en klaustrofobisk livmoderlabyrint med trusler om moderdød, kulminerende i et intenst fødselskanalsklimaks, der ville have fået Freud til at tabe cigaren.

Filmen arbejder med et gennemgående motiv om åbninger og passager mellem verdener. Gemma er specialist i dental hygiejne, så der løber en tematisk tråd fra livmodermunden videre til filmens næste orale mareridt. 

Gys i tandlægestolen har hørt til horrorgenrens små sadistiske nydelser siden Jack Nicholson hvinede af frydefuld smerte i Roger Cormans Little Shop of Horrors. 

I Out of the Further skræmmes vi dog ikke over tandlægen, men over patientens noget specielle tandsæt. Scenen er udført med et væld af markante kameravinkler, og filmen er i det hele taget fremragende fotograferet af David Garbett (Ash vs Evil Dead). 

Insidious-seriens to første film blev begge instrueret af James Wan. Siden har produktionsselskabet Blumhouse brugt en ny instruktør til hver film. Out of the Further er skrevet og instrueret af Jacob Chase, hvis tidligere horrorfilm Come Play fik to stjerner i Ekko. 

Vi har set det meste før, men Chase formår at fastholde interessen, og skuespillerne er glimrende. Især Amelia Eve som Gemma, men også Lin Shaye – der debuterede som horrorstjerne i begyndelsen af 1980’erne – som mediet Elise Rainier. 

Jeg så filmen i Palads Teatret, der ødelagde slutningen ved at tænde lyset i salen for tidligt. Et råd fra filmanmelderen gennem Ekkos metafysiske telefon: Lad mørket regere, indtil vi er helt out of the further.