Døende far forsøger i kapløb med tiden at finde en familie til sin lille søn i følelsesladet spændingsfilm, der er en uventet smuk oplevelse. 

Tilsat kunst, kærlighed og historiens vingesus udvikler filmen om legendarisk, russisk balletdanser sig til en opulent forlystelse.

Det er fristende at erstatte ”nymfoman” med ”kunstner” og læse Nymphomaniac som Triers poetik. Men den er også legesyg, poetisk og vis. Og så har den Triers måske bedste scene nogensinde.