Sergei Loznitsa skaber et isnende og absurd portræt af Stalins Sovjet, hvor bureaukratiets tavshed og terrorens usynlige mekanismer gør selv håbet om retfærdighed til en dødsdom.

Kopernikus, Berthelsen og Lyby har hver deres pose klichéer at sprede med, men det vil være en hån mod ærlig afføring at kalde fjerde ombæring af Klassefesten for noget lort.

Man får virkelig lyst til at gå i kirke i Enghave, skriver præst Kristian Ditlev Jensen efter at have set Jannik Splidsboels fremragende dokumentar, der viser inklusion som en menneskelig nødvendighed.