Minder om ham

Colleen Hoover er efterhånden blevet et fænomen i populærkulturen. Hendes bøger er kendt for hjerteskærende drama, store følelser og overraskende plottwists – nogle gange på kanten til det overfladiske. Hvert år sluger millioner af læsere bøgerne råt, selv om de deler vandene blandt bogorme.

Hoovers bestsellerunivers har også fundet vej til det store lærred, senest med det hypede trekantsdrama It Ends with Us, der fik en typisk Hollywood-behandling.

Nu er turen kommet til Reminders of Him, som ifølge branchebladet Variety har solgt 6,5 millioner eksemplarer. Historien følger Kenna (Maika Monroe), der efter syv år i fængsel vender tilbage til sin hjemby Laramie i Wyoming – stedet hun forlod, efter hun erkendte sig skyldig i uagtsomt manddrab på sin kæreste Scotty.

Han døde i et trafikuheld på sin fødselsdag, mens Kenna sad bag rattet, og de begge var påvirkede. Hun troede, at han var død på stedet. I chok gik hun ud i mørket for at hente hjælp, men besvimede undervejs. Og blev siden beskyldt for at have forladt ham.

Efter hans død følte Kenna, at livet mistede sin mening, og hun valgte at påtage sig skylden uden at forsvare sig i retten.

Mens hun afsonede sin straf, gik det op for hende, at hun var gravid. Barnet blev født for tidligt og taget fra hende med det samme. Hun mistede forældremyndigheden. Datteren Diem bor nu hos Scottys forældre, Patrick og Grace, der aldrig har tilgivet Kenna for ulykken, som kostede deres søn livet.

Da Kenna vender tilbage til Laramie, flytter hun ind i en luset lejlighed og håber på at få sit liv tilbage på sporet – måske endda blive genforenet med den datter, hun aldrig har mødt. Men det er lettere sagt end gjort.

På dette tidspunkt er der knap gået femten minutter af filmen. Hvis man ikke allerede er blevet overvældet af de tragedier, der overgår Kenna i rekordfart, bliver man det med garanti i løbet af det næste kvarter.

Med en plettet straffeattest må hun nøjes med et deltidsjob som kasseassistent i et supermarked, og Patrick og Grace vil ikke lade hende komme i nærheden af Diem, som ikke ved, hvem hendes biologiske mor er.

Der er melodramatisk mange bolde i luften. Undervejs møder hun Ledger (Tyriq Withers), Scottys bedste ven, som meget belejligt aldrig har mødt Kenna, fordi han i sin tid havde travlt med sin sportskarriere.

Ledger er præcis den type, man forventer at møde i en film som denne: solbrændt, nyligt fraskilt tidligere NFL-spiller med en hård facade og et hjerte af guld. Selvfølgelig er han også humoristisk, god med børn og fungerer som en slags surrogatfar for Diem. Den romantiske arketype, der er irriterende perfekt.

I begyndelsen møder Ledger Kenna med samme mistro som resten af familien, men giver hende naturligvis alligevel en chance – og kender man genren, kan man hurtigt gætte, hvor relationen bevæger sig hen.

Kennas skyldfølelse og hendes næsten bundløse længsel er dog oprigtigt rørende. Trods den kulørte ophobning af tragedier emmer historien af en ægte følsomhed, der rammer følelsesmæssigt flere steder.

Maika Monroe er filmens ubestridte højdepunkt. Hun bringer samme skrøbelige melankoli til rollen, som vi har set i Longlegs og It Follows, samtidig med at hun stråler af liv og forelskelse i flashback-scenerne før Scottys død.

Ligesom i Colleen Hoovers bøger kan dialogen til tider være decideret tåkrummende, og dramaet skrues op til næsten parodiske højder, især i de klichéfyldte romcom-øjeblikke mellem Ledger og Kenna. Til gengæld står scenerne med Kenna som ung mor, der desperat forsøger at møde sin datter, stærkt.

Kort sagt ligger der et stille, hjerteskærende drama gemt inde i den store fortælling, der er for meget – af både det gode og det onde.