Mission: Bæver

Bæverrød skal have bygget en ny ringvej, der kan spare byens bilister fire-fem minutter i trafikken. Det er så banalt, at man ikke kan lade være med at grine, men det føles alligevel alt for tæt på virkeligheden.

For at vejen kan blive bygget færdig, skal der dog asfalteres hen over et naturbassin, der indtil for nylig har været beboet af krybdyr, fisk, rådyr, kaniner – og bævere.

Med dyrene af vejen kan bæverdæmning ryddes uden problemer, og planen går som smurt. Indtil den kompromisløse dyreven Mabel Tanaka (Clara Morild Marckmann) forsøger at stoppe rydningen.

Hun har kæmpet for dyrene, siden hun var barn, hvor hun i en lettere kaotisk redningsaktion forsøgte at befri samtlige kæledyr på sin skole. Hun er temperamentsfuld og drevet af en næsten ustyrlig retfærdighedssans. Fra sin afdøde mormor har hun arvet en dyb kærlighed til naturen.

På rådhuset ser borgmester Jerry (Mads Rømer Brolin-Tani) anderledes på sagen. Uden dyrene har han frit slag til at gennemføre sit prestigeprojekt. Han er en oplagt karikatur på en selvfed lokalpolitiker med lidt for meget ananas i egen juice, med håret sirligt redt tilbage og et klædeskab, der udelukkende synes at bestå af slips.

Mabel finder hurtigt ud af, at ringvejen ikke kan bygges lovligt, hvis der stadig er dyr i naturområdet. Så hun påtager sig opgaven at få bæverne tilbage til naturbassinet. Da salathoveder og frisk frugt ikke er nok til at tiltrække pelsdyrene, tager filmen en markant drejning og springer over i science fiction.

Det viser sig nemlig, at Mabels universitetsprofessor har opfundet en maskine, der i bedste Avatar-stil kan overføre et menneskes bevidsthed til livagtige robotdyr. Det fungerer ganske enkelt ved, at man tager en overdimensioneret dingenot på hovedet. Den ligner mest af alt en tørrehjelm fra en frisørsalon i 1960’erne.

Konceptet drager stor inspiration fra BBC-programmet Spy in the Wild, hvor naturfotografer bruger robotter til at komme helt tæt på de vilde dyr. Daniel Chongs Mission: Bæver tager dog idéen til næste niveau. Mabel hopper ind i en bæverkrop og stikker af fra laboratoriet for at overtale dyrene til at vende tilbage til deres gamle hjem.

Når Mabel er i dyrekroppen, kan hun nemlig kommunikere med andre dyr klart og tydeligt. For mennesker lyder det bare som bæverlyde og volapyk. Hun bliver kastet ind i dyrenes kongerige, hvor monarker regerer, og hierarkierne er skarpt optrukne.

Her møder hun pattedyrenes konge, George, der på dansk lyder som Peter Pilegaard, hvis stemme man også kan høre som Brillesmølf i Smølferne 2 og Zeng i Kung Fu Panda.

Filmen har meget tydeligt børn som sin primære målgruppe, men som voksen er man også godt underholdt. Mission: Bæver overrasker konstant og er fyldt med referencer til Jaws, Avatar, Mission: Impossible og Game of Thrones.

Pixars kreative chef Peter Docter beskriver selv filmen som ”Avatar møder Mission: Impossible møder Planet Earth – dog med mere humor og færre eksplosioner”.

Konflikten spidser for alvor til, da dyrenes vrede rettes mod den såkaldte menneskekonge Jerry. Insektdronningen (Birthe Neumann) foreslår, at de kvaser Jerry, og hun bliver bakket op af sin kriblende larvesøn Titus (Mikkel Boe Følsgaard).

Herefter kender vanviddet ingen grænser. Et af filmens mest deliriske højdepunkter indtræffer, da en flok måger løfter hvidhajen Heidi (Annette Heick) op af havet og sender hende susende langs motorvejen som et altædende missil.

Animationen lægger sig i forlængelse af Pixars velkendte udtryk med store, udtryksfulde øjne og elastisk mimik. Samtidig krydser den sikkert alle de felter af, man forbinder med selskabet: en genkendelig hovedfigur, nuttede dyr og et tydeligt, men ikke moraliserende budskab om at passe på naturen og hinanden.

Måske er det bare en børnefilm om talende bævere, men den rammer alligevel de voksne lige i samvittigheden.