One Night Only

Før noget som helst andet skal der lyde en tak til instruktøren og producenten Will Gluck for at være en af de eneste amerikanere, der stadig laver storstilede romantiske komedier til biografen.

Ellers er det tilsyneladende blevet besluttet fra højeste sted, at romcoms – en af Hollywoods stolteste tradition – i vor tid hører hjemme på Netflix.

Det må være af mangel på respekt for en genre, der forbindes med øjnene begravet i en chips-skål på sofaen. Men når filmene er bedst, skaber de nogle af de lykkeligste biografstunder. Og amerikanerne har altid været bedst til at lave dem.

Så det er i sig selv en positiv begivenhed, at One Night Only nu får dansk premiere. En ægte romcom med en højkonceptuel finte som ekstra guf: USA har indført et forbud mod sex uden for ægteskabet, og kun én nat om året får man lov at bryde reglen.

Det lille våde døgn er rammen for filmen.

Reklamesangeren Allie (Monica Barbaro) er på jagt efter en sød fyr efter flere skuffelser og møder i New York pizzamanden Owen (Callum Turner). Han havde egentlig tænkt sig at fri til sin kæreste, men hun vil hellere ud efter nyt kød, så han går også modvilligt på jagt.

Først kommer Owen og Allie i clinch, da begge jagter aftenens helt store valuta: kondomer. Men senere opstår der sød musik, og kærligheden kurerer endda Allies sceneskræk, da hun synger Yazoos Only You på en klub.

Den slags klichéer er filmen fyldt med, og hvor har de været savnet på lærredet!

Desværre har Will Gluck ikke helt samme håndelag som Nora Ephron, Richard Curtis eller andre af filmtraditionens mestre.

Han stod stærkest med High School-komedien Easy A fra 2010, som er en lille kultklassiker for os, der var teenagere i perioden, men skuffede senere med Bollevenner og About Last Night.

Siden røg romcoms så ud med badevandet i Hollywood, og Will Gluck kastede sig over et par børnefilm om Peter Kanin, inden han i 2023 vendte tilbage som genrens frelser med Anyone But You. Mens trods de hotteste stjerner på det amerikanske kontinent, Sydney Sweeney og Glen Powell, i hovedrollerne vakte den ikke meget begejstring – én stjerne blev det til i Ekko.

One Night Only er heller ikke nogen videre elegant film, men kommer dog væsentligt tættere på målet. Der er noget åbenlyst sjovt ved idéen om en kaotisk og ekstremt liderlig aften i byen, som aldrig sover.

Statist-snaveriet i baggrunden af stort set alle scener er bizar komik. Og det er godt set, da Allies lesbiske sambo bemærker, at aftenen er ligegyldig for queer-personer, som siden tidernes morgen har formået at bolle uden om statslige forbud. Én nat er stadig mere, end de får mange steder i verden.

Ellers kommer der skuffende lidt satire ud af tankeeksperimentet om sexforbuddet, hvis bagvedliggende, nykonservative logik aldrig kommer under lup.

Til gengæld er One Night Only noget så sjældent som en sexkomedie, der faktisk er sexet. Ikke på nogen sofistikeret måde, men i den forstand, at filmen følger to voldsomt attraktive mennesker – i Monica Barbaros tilfælde iklædt meget flatterende tøj. Oven i købet er de to mennesker overbevisende tiltrukket af hinanden.

Barbaro er en god romantisk heltinde. Hun flirter medrivende uden at miste sin karakters usikkerhed i kampens hede, og hendes udtryksfulde ansigt leverer masser af komik i reaktionerne på nattens absurditeter.

Filmen er også fyldt med finurlige biroller. Nicholas Braun spiller en ulidelig finansmand på scoretogt, en slags fremtidsudgave af rigmands-novicen Greg fra Succession. Og romcomveteranen Molly Ringwald er Owens mor, der dyrker omstændelig bobleplast-sex med sin jordbundne kæreste, spillet af LeVar Burton.

Sydney Sweeney og Glen Powell dukker endda sjovt op som profilbilleder, da Allie og Owen forsøger at finde singler online.

Desværre falder Callum Turner tungt igennem som Owen. Der er noget stift over den britiske stjernes forsøg på at emulere en amerikansk drengerøv, og hans timingproblemer går ud over den komiske pingpong med Monica Barbaro.

Det vigtigste er, at man hepper på den store romantiske forening mellem Allie og Owen til sidst. Så langt så godt. Men når det først er sket, bliver One Night Only næppe sådan en film, man ser igen og igen.