Sisu

Finsk film er meget mere end Aki Kaurimäkis skæve mesterværker. Især på b-filmfronten kan finnerne noget, som man desværre ikke får lov til på samme måde i Danmark.

For selv om den vanvittige Iron Sky, hvor nazister har gemt sig på månen og gør klar til at erobre Jorden, ikke er nogen god film i traditionel forstand, er den som over the top-kitsch enormt charmerende og underholdende.

Udfordrende fantasy-horrorfilm som Hatching bruger elegant genrefilmens rammer til at fortælle en historie om forældresvigt.

Sisu er ultravoldelig scandi-nazisploitation, der er lige så subtil som en guldgraverøkse hamret ind mellem øjnene (hvilket sker et par gange i løbet af filmen).

Vi er i 1944. Mens nazisterne er på tilbagetog i Finland, starter Sisu ude i ingenmandsland. Det billedskønne landskab med store, åbne vidder minder mere om en amerikansk western end en finsk actionfilm.

En gammel mand graver efter guld, og den spanske guitar i underlægningsmusikken forstærker western-følelsen.

Glæden i hans ansigt er ikke til at tage fejl af, da han rammer en stor åre med det ædle metal. Han hakker det fri, sadler sin hest og begiver sig med byttet og en hund mod en ukendt by.

På vejen møder han en deling nazister. Da de opdager, hvad han har i sine saddeltasker, bryder helvede løs.

For den ordknappe, finske Clint Eastwood er ikke hvem som helst. Han er den tidligere kommandosoldat Aatami Korpi, en levende legende. Hans familie blev dræbt af russere i Vinterkrigen 1939-40, og derefter blev han forvandlet til en dræbermaskine, som ingen kunne kontrollere.

Og da tyskerne forsøger at tage det eneste af værdi, han besidder, ender de én efter én i en stor blodpøl.

45 millioner kroner er budgettet på den finske film, hvoraf en stor del med overvejende sandsynlighed er gået til de mange gode effekter.

Der er sår, iturevne og sønderskudte kroppe og lemmer i massevis. Kun ved nogle flyscener bliver det tydeligt, at man har brugt computereffekter. Ellers er der en herlig tekstur i effekterne, som bare ikke kan duplikeres gennem CGI.

Filmens titel refererer til det finske ord ”sisu”. Det dækker over egenskaber, man skal for at overleve i et barsk klima som det finske klima. For eksempel vilje, som naturligvis kendetegner Korpi.

”Han har bare besluttet sig for ikke at dø,” siger en person om legenden, der er legemliggørelsen af den finske sjæl, der aldrig overgiver sig.

Der er den samme trodsighed i blikket hos Korpi som i de sexslaver, nazisterne har taget til fange.

Korpi kaster med landminer og bruger alle slags våben. Han suger sågar luften ud af struben på en nazist under en kamp under vandet.

Giver det mening, at tyskerne taler engelsk? Nej, men til gengæld er den halvanden time lange actionfilm særdeles skarpt skåret.

Instruktør og manuskriptforfatter Jalmari Helander – som tidligere har lavet julemandfilmen Rare Exports: A Christmas Tale og Big Game med Samuel L. Jackson – spilder ikke tiden på unødige detaljer.

Resultatet er en af de mest underholdende og voldelige b-film, man længe set i biografen.