Sønnike

Første halvdel af 2025 har været en enorm succes for danske filmtalenter. Det er væltet ud med stærke debutfilm, der blandt andet udspiller sig i henholdsvis det københavnske bande- og queer-miljø.

Med familiedramaet Sønnike åbner endnu en debutant, Jesper Quistgaard, døren ind til en helt anden verden i den fynske provins. Instruktørens debut udforsker med stor hjertevarme, hvordan en familiehemmelighed i det såkaldte Udkantsdanmark skubbes frem i lyset af en tragedie.

29-årige Lasse er en gennemført knudemand, der sørger for at holde alt og alle ude af sit liv.

Hans kæreste hører først, at Lasse har en lillebror, da moren ringer og skælder ham ud over at være sent på den til brorens konfirmation. Lasse kommer ikke i kirken, hvor forældrene kigger nervøst på hinanden, mens præsten oplæser lillebroren Vincents skrifteord om, at sandheden skal gøre fri.

Til den efterfølgende fest bygges der videre på den aparte familiedynamik. Det tjener filmen til ære, at den ikke prøver at hive for meget suspense ud af sin ellers intrigante historie.

Der indledes med et stemningsskabende flashback, hvor Lasse sidder med en spæd Vincent på en ATV, en alt for ung far med sin lille søn.

Man kan spørge sig selv, om det er realistisk, at en familie kan holde på så stor en hemmelighed i et lille lokalsamfund, hvor rygterne går. Men Jesper Quistgaard lykkes med at skabe et troværdigt univers, hvor man går mere op i de komplicerede mennesker og deres følelser end i, om handlingen altid fremstår som skinbarlig virkelighed.

De dramatiske hændelser præsenteres som naturlige nedslag i et liv, snarere end som adrenalinpumpende plottwists, der skal holde en spændingsmotor kørende.

Derfor er det hjerteskærende i al sin grumme enkelhed, da den lokale politimand og præst banker på hjemme hos Lasse og fortæller, at forældrene er omkommet i en busulykke.

Vincent skulle have været med dem på skiferie, men sprang fra i sidste øjeblik. Nu har de to kun hinanden, men har Lasse det i sig at være der for Vincent?

Jesper Quistgaard er fynsk hele vejen igennem. Han kommer fra en lille by uden for Nyborg, har gået på den fynske filmuddannelse 18 Frames og lavet et hav af kortfilm med stor genrebevidsthed.

For ti år siden fortalte instruktøren, at han ville sprænge rammerne for dansk film med storladen action i et opgør med den indgroede socialrealisme.

Lige så længe har han forsøgt at skabe finansiering til en ambitiøs actionfilm, men med Sønnike udlever Quistgaard sin fascination af Hollywoods store følelser inden for rammerne af en mere budgetvenlig, dansk hverdag.

Der nikkes til Jurassic Park og Pulp Fiction, men manuskriptet af Jesper Quistgaard og klipperen Cathrine Odgaard fungerer, fordi en autentisk grundtone flyder gennem hele filmen.

I den fynske provins går de lokale knallertbøller med hobbykniv og er ikke helt så farlige, som de uden tvivl føles for Vincent (Bertram Bisgaard fra Skyggen i mit øje).

Med sit blå hår og følsomme væsen er han på overfladen helt anderledes end afstumpede Lasse, men selvfølgelig har de to unge mænd mere til fælles, end man lige skulle tro.

Morten Agerholm Jensen (DR-serien Hooligan) gør med få ord og sammenbidt mine Lasse til en interessant figur. Det er tydeligt, at han har fortrængt en stor del af sig selv.

Lasse går i t-shirts, som der står Nirvana og Metallica på, men han hører kun techno med vennerne på værkstedet, hvor han både arbejder og har et interimistisk værelse. Dagene går med druk og slagsmål på bodegaen, men hans verden åbner sig, da han begynder at omgås Vincent.

Det tager undervejs lidt overhånd med højtsvungne ord om behovet for familie, men den rørende slutning viser flot, at de dybeste forbindelser er hinsides ord.