kortfilmanmeldelse
05. feb. 2022 | 16:23

Super8 – midtvejsfilm årgang #10

Foto | Milan Bjørnild
Hector (Rex Leonard) giver et lift til Josefine (Frederikke Dahl Hansen) i roadmovie-kammerspillet Detour, hvor en lille hændelse giver anledning til stor refleksion.

Jyske talenter på Super8 har modet til at skille sig ud i deres medrivende midtvejsfilm, hvor klassiske genrer vitaliseres med fabler, filosofi og samfundskritik.

Af Kjartan Hansen

Fornyelse, frihed, friske perspektiver. 

Det kendetegner den jyske filmuddannelse Super8, der længe har udmærket sig med talentfulde filmskaberes ukonventionelle filmsprog. 

Tiende årgang, der for alvor udforsker alternative fortællinger og subkulturer, er ingen undtagelse. 

Deres midtvejsfilm – som kan ses på Ekkos hjemmeside til og med 14. februar – låner fra klassiske genrekonventioner, men skræddersyer dem, så de passer ind i en moderne virkelighed. 

Krimi, ungdomsfilm og kammerspil spædes således op med inspiration fra fabler og eventyr til sociale medier og filosofi tilsat tør humor. Modet til at skille sig ud gør filmskaberne spændende at følge fremover.


Askepot

Kammeraterne Lasse (Mathias Østebø Weng) og Alfred (Frederik Rundstrøm Andresen) mangler det sidste element til at fuldende deres årlige udflugt på knallert fra København til Skagen. 

Nemlig en joint fra en helt særlig pusher kendt under navnet Askepot. De skal bare have en pind med til Grenen, som de selv siger det. Men pusheren er blevet svær at finde. 

Ligesom Askedrengen i eventyret rejser vennerne ud og overkommer forhindringer for at finde vejen hjem. I denne udgave er hjem altså Askepot, der fuldender drengerøvsturen. 

Det er makkerparret, der fungerer som filmens alvidende fortællere. Godt stegt efter en joint ved turens mål beretter de om den farefulde færd forbi en konfus hippie ved vesterhavsklitterne, rockere og en fornærmet coke-dealer på et bamsemuseum. 

Instruktør Mattis Huus Heurlin og manuskriptforfatter Daniel Laursen mestrer roadtrip-komedien. De spæder den op med friske strejf af montage og folkeeventyr, mens Kevin Smiths alternative ungdomsfilm Clerks ligner en inspirationskilde. 

Resultatet er med en spilletid på blot seks minutter både iøjnefaldende og morsomt.

 

Covfefe

I en mærkværdig kult udfolder en optrevling af et mystisk dødsfald sig til en indtagende krimikomedie. 

Den afdødes stædige far – kultlederen John Locke (Victor Markussen) – siger, at det var selvmord. Men politifolkene Eva og Emil (Marie Mondrup og Mathias Bøgelund) er skeptiske. 

”Sluk, for helvede,” råber Emil irriteret og prøvet at redde det brændende lig, som kulten hurtigt vil skaffe af vejen. Det er komisk, når han tørt taler om det forkullede lig som redskab til efterforskningen. 

Mindre sjovt ser det ud i et hårrejsende flashback, hvor kameraet langsomt nærmer sig det blodige lig i lænestolen. Undervejs kommer kraniet ødelagt af riffelskud helt i fokus. 

Filmens titel henviser til et af Donald Trumps herostratisk berømte tweets og italesætter ukritisk dyrkelse af ledere som den afgåede amerikanske præsident eller filmens John Locke. Og lederens navn henviser til navnebroren, der var liberalistisk filosof. 

Alle tre priser individuel succes og arbejdsmoral, og i filmen er døden en konsekvens af nederlag. 

Filmen varer hele tre kvarter, og de komiske indslag er ujævne. Men instruktør og manuskriptforfatter Kim Svendsen lykkes flot med at løfte fortællingen om et parallelsamfund til allegorisk samfundskritik.

 

Detour

Alt går ikke efter planen, da Josefine får et lift af Hector til Aarhus, hvor hun har en jobsamtale. Undervejs kører chaufføren en fasan over, og de to er uenige om, hvordan de skal håndtere situationen. 

Det er tankevækkende, at de to bymennesker hverken tør brække halsen på den lemlæstede fugl, så den slipper for at lide, eller tage den med i bilen. Samtidig har de hver deres holdning til dyrets skæbne. 

Med en fængslende moralsk fabel viser instruktør og manuskriptforfatter Marie Gøtzsche, at ingen historie er for lille til at skabe stor refleksion. 

Samtidig er det en interessant kulisse for et kammerspil. Filmen foregår mest i bilen, hvor lyden af en indtrængende jazztromme stiger, i takt med at Hector (Rex Leonard) bliver mere og mere panisk. 

Frederikke Dahl Hansen er fremragende som urokkelige Josefine, der rationelt italesætter den absurde situation om livets gang og ansvar. Man er godt underholdt i løbet af filmens små otte minutter, der vækker stor eftertanke.

 

Hjerte lille

Instagram-æstetik møder animationer og røntgenbilleder i Alexander Rahnami Mannstaedts alternative ungdomsfilm. Her sniger den fjortenårige og nyligt hjerteopererede Malene sig ud fra sit sygeleje for at lave musik og drikke vodka med slænget. 

I hendes fravær har veninderne fortalt vittigheder om den lidt ældre Jane, der lægger an på Kasper, som Malene er hemmeligt forelsket i. 

De pæne omgivelser i et stille parcelhuskvarter forhindrer ikke pigernes interesse for gangster-rap, og det når rammer et højdepunkt i en rap-battle mellem Malene og Jane. 

De sort-hvide og upolerede billeder klæder hovedpersonens overvældende teenage-angst og gør ungdomsfortællingen frisk. 

Et strejf af surrealisme pryder undervejs, når Malene for sig ser en mand iført en kæmpestor skumdragt formet som et hjerte. Det tematiserer både pigens forsømte helbred og følelserne, hun har i klemme. 

Hjerte lille skaber et fascinerende miljø og udfolder mesterligt ungdommens hjertekvaler og hierarkier i vennegruppen.

Kommentarer

Super8 midtvejsfilm

Askepot
Instr. Mattis Huus Heurlin

Covfefe
Instr. Kim Svendsen

Detour
Instr. Marie Gøtzsche

Hjerte lille
Instr. Alexander Rahnami Mannstaedt


Se filmene

© Filmmagasinet Ekko