The Toxic Avenger

Producenter af lavbudgetfilm kan fremstå som tarvelige opportunister, der fylder verden med billigt bras. Eller som charmerende løsgængere, der med ædle motiver kæmper en brav kamp mod monopolets overmagt. 

Lloyd Kaufman og Michael Herz har med deres firma Troma Entertainment skabt en niche i den sympatiske ende af skalaen. 

Over tusind film har været gennem Tromas katalog, mest b-film, men også Hayao Miyazakis tidlige mesterværk Min nabo Totoro fra 1988. Andre film har Troma selv produceret, med særlig tæft for selvironiske genrekomedier såsom Class of Nuke ’Em High (1986) og Sgt. Kabukiman N.Y.P.D. (1990). 

Det er film, der i stil med John Waters’ bevidst dyrker ”den dårlige smag”, ikke mindst via masser af patter og splatter som del af en gennemført skamløs og selvironisk præference for outlaw cinema. 

Tromas største succes har været filmserien om The Toxic Avenger. Superhelten er centrum i fem festlige spillefilm – den første i 1984 –og en mislykket, animeret tv-serie. Dertil kommer tegneserier, actionfigurer og sågar en teatermusical. 

Franchisens hovedperson er den splejsede nørd Melvin, der med sin gulvmoppe gør rent i en offentlig svømmehal. Som led i en practical joke lokkes han til at iklæde sig et lyserødt balletskørt og ender i en tønde med kemisk affald, som får ham til at mutere. 

Han genopstår som The Toxic Avenger, en grotesk opsvulmet mutant med superkræfter og et utæmmeligt instinkt for at angribe ondskab, som han bekæmper med sin gulvmoppe som våben. 

Toxie, som han kaldes, bor i den fiktive bydel Tromavilla, et stenkast fra New York. Her lever han sammen med sin kæreste, en blind blondine, der skifter navn fra film til film og blandt andet spilles af forrygende Phoebe Legere. 

At den fjerde film har voice-over af selveste Marvel-chefen Stan Lee, afspejler den goodwill, Troma har oparbejdet blandt både publikum og kolleger. 

Seriens første fem film er co-instrueret af Lloyd Kaufman og/eller Michael Herz. Den nyeste, der havde dansk biografpremiere på festivalen Blodig Weekend, er en reboot skrevet og instrueret af Macon Blair. 

I kraft af et højere budget fremstår den nye film visuelt meget forskellig fra forgængerne. Dana Gonzales har også fotograferet store dele af serierne Fargo og Alien: Earth. Åbningssekvensens brug af stemningsfulde noir-persienneskygger sætter et niveau så tårnhøjt, at man som mangeårig Troma-fan kniber sig i armen. 

Også rollebesætningen er over vanligt Troma-niveau. Toxie – tidligere spillet af ukendte mennesker med dværgvækst – spilles her før forvandlingen af Peter Dinklage, der blev verdensberømt som Tyrion Lannister i serien Game of Thrones. Filmen giver ham tid til inden nedsmeltningen at opbygge sin karakter som hårdt presset alenefar. 

Efter transformationen spilles titelrollen af Cirque du Soleil-performeren Luisa Guerreiro, hvis køn er effektivt camoufleret under omfattende latex-makeup. Toxies musikalske ledemotiv er heldigvis stadig Modest Musorgskijs tonedigt En nat på Bloksbjerg (1867), som mange filmfans nok kender bedst fra Disneys Fantasia. 

Kevin Bacon har rollen som Bob Garbinger – lederen af en korrupt farmaceutvirksomhed, der har nægtet Toxie behandling for den dødelige sygdom, han lider af. Bob er en af de destruktive pengemænd, der er essentielle i Tromas metaforiske selviscenesættelse som heroisk fredløs indiefilmmager i en verden af onde filmmonopoler. 

Særligt imponerende er Elijah Wood, hvis alsidige karriere kulminerede med rollen som ringbæreren Frodo i Peter Jacksons Hobbit-trilogi og genremæssigt rækker lige fra Ang Lees arthouse-traume-drama The Ice Storm til den opfindsomme seriemordergyser Maniac. 

I The Toxic Avenger-rebooten spiller han Bobs bror. Han er nærmest uigenkendelig, stiliseret som var han plukket fra tysk ekspressionisme, en blanding af Danny DeVitos Batman-skurk Pingvinen og tegneserieværten Fætter Maddike. 

I store træk er det en velproduceret og underholdende actionkomedie, der blander galgenhumor og splatstick med skarp satire og menneskelig lune. Man glæder sig over atter at være på besøg i Tromaville.