The Weight

Har du savnet en bundsolid røverhistorie af den gamle skole, der ved, hvad den vil, og holder, hvad den lover?

Så kan du godt glæde sig til Padraic McKinleys The Weight, som skildrer straffefanger, der fragter guld gennem fjendtligt territorie i 1930’ernes Oregon.

Vi er fire år inde i Depressionen og langt fra civilisationen, da alenefaren Murphy sendes i straffelejr på et stenbrud. Her er han landet efter at være blevet antastet af en gruppe mænd og have slået fra sig – uden at indse, at de er betjente.

Nu står han til først at komme ud derfra, efter hans bedårende datter Penny er blevet bortadopteret. Heldigvis letter hans ingeniørkunnen snart arbejdet i lejren så meget, at inspektøren Clancy rekrutterer ham til en hemmelig opgave.

Guldminerne i området står til at blive nationaliseret, og det er kun et spørgsmål om tid, før nogen stjæler de guldbarrer, der allerede er lavet. Derfor skal de smugles ud og fragtes gennem vildmarken langt væk fra vågne øjne og lange fingre.

Til gengæld får Murphy og tre medfanger – provokerende Rankin, fagforeningsmanden Singh og den unge familiefar Olson – lov at gå fri, når opgaven er fuldført.

Ethan Hawke er mere indadvendt i hovedrollen, end vi har set ham på det seneste. Og fuldkommen oplagt som den selvtilstrækkelige hurtigtænker, der bare klør på for at vende tilbage til sin datter.

Men det er selvfølgelig lettere sagt end gjort at fragte det tunge guld gennem Oregons skove med høje klipper, brusende floder og fattige guldgravere fra samme skuffe som de truende hillbillies i mesterværket Deliverance fra 1972.

De har knap nok forladt guldminen, før ekspeditionen har endnu et medlem. Anna er en indfødt amerikaner på flugt fra en skole, der med hårde midler ”civiliserer” hendes folk. Og undervejs må Murphy tænke sig ud af højdramatiske situationer, hvor guldet skal transporteres over først en kløft og derpå en flod.

Jeg er ingen ingeniør, men i førstnævnte tilfælde tror jeg nu nok, jeg kunne have fundet på en bedre løsning end at kaste guldbarrerne én for én til skravlede Murphy midt på den faldefærdige hængebro, blot for at han kunne kaste dem videre til den anden side.

Manuskriptet er fornuftigt, men let ujævnt skruet sammen af Matthew Booi og Shelby Gaines. Til tider punkterer det stemningen, at man klør sig på hovedet undervejs.

Til gengæld instruerer Padraic McKinleys effektivt spændingsscenerne med tydelig inspiration fra William Friedkins Sorcerer (1977), hvor mænd kører ustabil TNT over en faldefærdig hængebro, mens sveden pibler ned. Men også fra andre gamle mandefilm som John Hustons The Treasure of the Sierra Madre og The Man Who Would Be King, mænd-på-mission-film som Where Eagles Dare eller bare Coen-brødrenes O Brother, Where Art Thou? for at sende publikum lige så sikkert tilbage til 30’ernes lovløse provins-USA.

Det er svært ikke at mindes biljagten i sidstnævnte, da vi i første scene møder Murphy bag rattet og Penny på bagsædet af en fræsende veteranbil på en solrig landevej, og han skråler af bare glæde: ”They’re never going to get me!”

Igen, Ethan Hawke er fremragende, og hans Murphy er så oprigtigt god en far, og hans pengeproblemer og deres afsked så hjerteskærende, at man fra starten hepper på, at missionen skal lykkes.

Bayern gør det imponerende godt ud for Oregon i de endeløse granskove, personerne slæber sig selv og guldet igennem. Undervejs opstår der taktfast fjendskab og mistillid i gruppen og især over for deres to, bevæbnede ledsagere fra minen.

Og hvor meget kan man nu stole på Clancy, den jovialt truende inspektør, der spilles med velbehag af Russell Crowe? Australieren er lige dele charmerende og dominerende, men nogle grader varmere end hans Hermann Göring i Nürnberg.

Ensemblet er virkelig godt castet. Austin Amelio, den klamme betjent fra Hit Man, er oprigtigt irriterende som den racistiske Rankin, der prikker til alle omkring sig. Avi Nash er god som indisk-amerikanske Singh, der var for hvid til de sortes straffelejr, og for brun til de hvides. Og Julia Jones er både rørende og trodsig som Anna.

Og så tager danske Lucas Lynggaard Tønnesen springet direkte til Hollywood fra Ekko Shortlist Awards, hvor han sidste år vandt prisen for bedste mandlige skuespiller. Her er han introvert beskyttende som den fattige Olson, der med en familie at forsørge på gården er endt i den forkerte lynch mob mod ordensmagten.

Sådan kan det gå. The Weight er solidt solidarisk med ”the little man” – som enhver god røverhistorie bør være.