Et par bjergbestigere klatrer op ad en stejl bjergside af det 910 meter høje El Capitan i miniserien Untamed. Men så pludselig trækkes deres livsvigtige tovværk ned af liget af en ung kvinde.
Snart viser det sig, at hun har været forsvundet længe og sporløst. Inde i de dybe skove, der er en del af Yosemite National Park i Californien. Et sjældent smukt område med fascinerende bjerglandskaber, dunkle skove, dybe søer og flot dekoreret med vandfald, som synes at komme direkte fra Edens have.
Vi er i Guds eget land, men selvfølgelig med de sleske slanger, som altid findes i et jordisk paradis. Her i form af narkofolk og deres bøse håndlangere, der gemmer sig i det vildnis, kun en tåbe ikke frygter.
Men heldigvis har den slags nationalparker på størrelse med Fyn sit helt særlige korps af raske betjente. Mænd i kakiskjorter, brune bukser og den obligatoriske amerikanske spejderhat, som signalerer autentisk stålsathed og utrætteligt vovemod. Naturens raske mænd og kvinder med pistol ved siden, et blik for bjerge og bjørne, men også dus med himlens fugle og skovens vildedyr.
En af disse er Kyle Turner, som oven i købet tilhører reservatets eget specialkorps, Investigative Services Branch, selvfølgelig med tråde til storebror, det føderalt landsdækkende FBI. Turner er en gråsprængt, skægget herre, rolig og retskaffen, sådan da og med måde.
Han kender sit terræn som sin egen bukselomme, men bærer også rundt på et traume, som kostede hans ægteskab. Sønnens kidnapning og død. Så nu bor Kyle dybt og ensomt inde i landskabet i selskab med spiritus i forskellige flasker. Han er meget lidt vellidt på jobbet. En småtavs enspænder, som sjældent kerer sig om meget andet end sig selv og sine sår.
Men her bliver han sat sammen med en ny i korpset, Naya Vasquez, som minsandten også traumatisk er på flugt fra noget i fortiden. Hun har et barn med en voldelig kollega tilbage fra dengang, hun var betjent i Los Angeles.
Turner lærer hende at ride, og disse scener er nok de smukkeste i serien. Som i de gamle cowboyfilm, hvor en hest er menneskets bedste ven, samt charmerende toner fra hesteoperaen, hvor to mennesker knytter sig til hinanden i fælles skæbne og valgslægtskab. Venskaber sluttes smukt på tværs af klasse og køn.
Men ellers har vi været i nationalparken før. Mange gange, og denne gang, som kalder sig utæmmet, er egentlig lidt mere tam end ellers.
Eric Bana er overbevisende som den toughe Kyle Turner, god nok på bunden, selv om der er lidt langt ned. Sam Neill, yndlingspalæotologen Dr. Alan Grant fra Jurassic Park, er skovenes sympatiske og overordnede spejderdreng, lovens mand i et landskab oprindelig kun med jungleloven som rettesnor.
Yosemite National Park er smuk som ind i helvede, men ellers siger fakta, at meget er optaget i Canada. Mest bemærkelsesværdig er Lily Santiago som Naya Vasquez, bymusen, der forvandles til landmus og sågar en handlekraftig en af typen.
Serien er en minserie, altså en afsluttet affære, men hvis den skal åbnes til noget længere med flere sæsoner, må det være med hende i hovedrollen. Den seje spejderpige, som kan mere end at overleve på ingenting og aflæse naturens tegn som varsler om strabadser og skærmydsler.
Bana og Sam Neill leverer den maskuline vare, de kan som armbøjninger på gulvet og har serveret før. Mænd, som kommunikerer mest med hinanden uden ord og bedst med sigende blikke. Men Lily Santiago er originalt menneskelig og som type lidt længere væk fra klichéen end seriens stereotype karlfolk med stoisk standhaftighed og brøsig mandighed.
Untamed er et lidt for forudsigelig og fersk med sit noget mekaniske plot. Men serien er seværdig, især fordi den er lakonisk kort. Engang imellem er det en lise at springe på en serie, som ikke er langt som et maratonløb uden målstreg.
Kommentarer