Cannes-kritikere hepper på ørkendrama

I morgen er det endelig tid til at uddele Cannes-festivalens ombejlede priser, og kampen om Guldpalmen er hård, selv om der har manglet en oplagt storfavorit.

Ekkos stjernebarometer, hvor internationale kritikere vurderer hovedkonkurrencens film fra én til fire stjerner samt en superkort anmeldelse, er næsten fyldt ud. Og der tegner sig et billede af, hvilke film der kan gå hen at løbe med hæderen.

Hele tre kritikere ud af de otte har lagt Guldpalmen på Oliver Laxes mavepustende ørkendrama Sirat, om en far og hans søn, der leder efter datteren i Marokko.

Amerikanske J. Sperling Reich fra mediet Celluloid Junkie beskriver den som en film, man hverken kan eller vil glemme nogensinde. Egyptiske Hosam Fahmy og britiske Lee Marshall er enige, selv om filmen kun har fået et samlet karaktergennemsnit på 2,8.

Resten af panelet er nemlig rørende uenige og hepper i stedet på hver sin film.

Géza Csákvári fra den ungarske avis Népszava har set sig varm på det delvist danskproducerede kunstnerfamiliedrama Sentimental Value af Joachim Trier, der også i flere medier omtales som hovedfavorit til hovedprisen.

Filmen fik en varm modtagelse med femten minutters klapsalve til premieren, og i stjernebarometeret har den også et af de højeste gennemsnit med 3,4 stjerner.

Men Joachim Triers landsmand Kjetil Lismoen fra Aftenposten foretrækker overraskende nok et andet væk. Nemlig Kleber Mendonça Filhos brasilianske thriller The Secret Agent, som handler om en mand, der leder efter sin søn, mens han er på flugt.

Ignoreret frontløber
Amerikaneren Stephanie Zacharek fra magasinet Time holder med texanske Richard Linklater og hans Godard-hyldest Nouvelle Vague. Den havde tidligere på ugen det højeste karaktergennemsnit i barometeret, men er siden blevet overhalet.

Pragya Mishra fra den indiske avis Dainik Prabhat Kiran satser butikken på den ukrainske instruktør Sergei Loznitsa og hans kammerspilsagtige periodedrama om en advokat under Stalins store udrensning i 1937: Two Prosecutors.

Endelig har Ekkos chefredaktør Claus Christensen skiftet mening i ellevte time. Før var han med på Sirat-vognen, men nu tror han på Mascha Schilinskis tyske film Sound of Falling om fire kvinder på tværs af tid. Den film har en stor plads i hans hjerte, og han tror, den vil have større chancer hos den arthouse-dominerede jury end den mere kultagtige Sirat.

To film mangler dog stadig at blive vist, så i princippet kan barometerets Guldpalmer nå at flytte sig igen.

Altid interessante Kelly Reichardt og hendes nye film The Mastermind kan overraske på den sidste dag, men det svært at forestille sig, at nogen tror på en tredje Guldpalme til de belgiske Dardenne-brødre og The Young Mother’s Home.

På nettet og i medier som IndieWire er den iranske eksilinstruktør Jafar Panahis thriller It Was Just an Accident udpeget som en af frontløberne til Guldpalmen. Men selv om den også har et af de højeste karaktergennemsnit i Ekkos barometer, har ingen af kritikerne udvalgt den som deres favorit.

Italiener på bunden
Cannes-festivalens hovedkonkurrence byder altid på et par overraskende skuffelser.

I år er der også en halv håndfuld film, som ikke skal regne med priser. I hvert fald, hvis man spørger stjernebarometeret, hvor tre værker fået et karaktergennemsnit på mindre end to.

Ari Asters covid-western Eddington lander på 1,8, men er stadig bedre stillet end bodyhorror-værket Aplha. Den er ellers instrueret af franske Julia Ducournau, som overraskende vandt Guldpalmen for Titane i 2021. Men hun kan næppe gentage succesen denne gang, hvor hun får 1,6 stjerner i gennemsnit.

Bundskraberen er dog den italienske veteran Mario Martone og Fuori.

Filmen om forfatteren Goliarda Sapienza og hendes halverotiske forhold til en yngre heroinmisbruger under et fængselsophold harfået et gennemsnit på 1,5 stjerner.