Ekkos Cannes-kritikere elsker Linklaters film

Elleve ud af Cannes-festivalens 22 hovedkonkurrencefilm er blevet vist, og vi har allerede været vidt omkring. Fra Brasilien til Japan, fra western til den franske nybølge.

Ekkos panel af kritikere giver løbende filmene stjerner fra én til fire, og indtil videre er det tæt løb i stjernebarometeret, hvor ingen er stukket af fra feltet.

Dog lægger en film sig knebent i front med en gennemsnitskarakter på 3,1. Nemlig den texanske indie-auteur Richard Linklaters Nouvelle Vague om tilblivelsen af Jean-Luc Godards nybølgeklassiker Åndeløs.

”Linklaters livlige, vittige, elegante film handler ikke kun om tilblivelsen af en 66-årige film, som kun betyder noget for filmelskere og gamle mennesker. Det er en film, som i sig selv handler om den modige, muskulære handling, det er at lægge betydning i noget,” skriver amerikanske Stephanie Zacharek fra magasinet Time og giver fire stjerner.

Vi skal dog næppe regne med, at Linklater snupper Guldpalmen.

”Filmen er elsket i nybølgens hjemland, og den er da også en herlig komedie om, at stor, nyskabende kunst kan opstå ud af kaos – for kaotiske var optagelserne af Åndeløs,” siger Ekkos chefredaktør, Claus Christensen og tilføjer:

”Det er en dejlig film for cineaster, men har man ikke set Åndeløs og er godt inde i nybølgens kunstnere, vil det nok være en noget fremmedgørende filmoplevelse.”

Roser til tysk og brasiliansk film
Lige efter med et gennemsnit på tre stjerner ligger Sound of Falling. Den får topkarakter af den norske kritiker Kjetil Lismoen fra Aftenposten og Rushprint samt Ekkos chefredaktør Claus Christensen, der beskriver filmen således:

”Fire generationers kvindeliv flettes sammen med en poesi og uforudsigelighed, der både fortryller, foruroliger og efterlader én med en smertefuld erkendelse af kvinders vilkår gennem tiden. Sikke et gennembrud for tyske Mascha Schilinski, der er en klar kandidat til Guldpalmen.”

Brasilianske Kleber Mendonça Filhos The Secret Agent har også et gennemsnit på tre stjerner ogfår fuld plade af den egyptiske kritiker Hosam Fahmy, mens Kjetil Lismoen har udvalgt den som sin foreløbige favorit til Guldpalmen.

Den følger en mand, som i 70’erne er på flugt og forsøger at finde sin søn i byen Recife, mens et karneval finder sted.

Guldpalme til ørkendrama?
En anden favorit i feltet er ukrainske Sergei Loznitsas Two Prosecutors. Den handler om en advokat, der under Stalins store udrensning i 1937 kæmper for at hjælpe en fængslet mand.

Filmen har et gennemsnit på 2,9 stjerner, og både den indiske kritiker Pragya Mishra og ungarske Géza Csákvári har udpeget dramaet som deres favorit til Guldpalmen.

Selv om spanskfranske Oliver Laxes Sirat kun har et gennemsnit på 2,8 stjerner, har både Hosam Fahmy, britiske Lee Marshall og Claus Christensen den som deres Guldpalme-favorit. Indtil videre, for kritikerne kan nemlig godt flytte Guldpalmen, hvis en bedre film dukker op.

”Sirat tager pusten fra én,” skriver Claus Christensen.

”Den begynder som et hedonistisk rave, blandet sammen med en far og søn, der leder efter deres datter/søster, inden det udviklet sig til en nervepirrende overlevelsesthriller i ørkenen og slutter som en chokerende blanding af apokalyptisk horror og tankevækkende flygtningedrama. Lyddesignet fortjener en specialpris.”

Smæk til Ari Aster
På den foreløbige jumboplads i stjernebarometeret finder vi Ari Asters western Eddington med sølle 1,8 stjerner i gennemsnit.

Selv om Midsommar-instruktøren har allieret sig med stjernerne Pedro Pascal, Emma Stone og Joaquin Phoenix, får filmen bundkarakter af flere anmeldere.

”At se Eddington med høje forventninger skader filmen. Men hvad der skader den endnu mere, er dens ambitioner om at være en social kommentar til, hvad der skete under pandemien, hvilket allerede føles forældet. Det tager plads fra karakterstudiet af de interessante hovedpersoner, som kunne have gjort det til en meget bedre film,” skriver Hosam Fahmy.

Der er stadig elleve film tilbage i programmet, inden Guldpalmen uddeles på lørdag den 24. maj. Så mon ikke, vi kan se frem til endnu flere højtravende – og bundskrabende – værker.