Få overblik over Sexisme i musikbranchen

150 kvinder i den danske musikindustri har talt med holdet bag DR’s dokumentar Sexisme i musikbranchen, som i to afsnit undersøger mekanismerne bag musikverdenens manglende ligestilling

Dokumentaren har et bredt perspektiv, men de medvirkende kommer også med konkret kritik af personer og organisationer som eksempler på, hvordan sexisme i praksis ser ud.

Få overblikket over påstandene, der har fået hele Danmark til at diskutere krænkelser og ligestilling igen:

Martin Brygmann
Otte kvinder fortæller i første afsnit om grænseoverskridende oplevelser med en dansk artist, der har afsløret sig selv som Martin Brygmann.

Tre af kvinderne var under atten år, da kontakten med entertaineren begyndte.

Flere fortæller, at Brygmann i beskeder og verbalt har komplimenteret deres udseende med seksuelle undertoner og foreslået at mødes privat.

En anonym fortæller, at hun som sekstenårig arbejdede sammen med Brygmann og indledte et flerårigt, hemmeligt seksuelt forhold til ham. I dag føler hun, at han misbrugte sin magt.

Signe Svendsen overnattede i samme sommerhus som Brygmann i forbindelse med en fælleskoncert i 2007. Hun vågnede af, at Brygmann krøb ind i hendes seng og tog hende på brysterne.

I et Facebook-opslag svarer Brygmann på kritikken:

”Mine ord eller handlinger kan ikke betegnes som magt, overgreb, trusler eller lignende, men eftertanker om, hvad jeg mon mente med en kompliment, en måske plat, flirtende vittighed eller i nogle tilfælde et gensidig kys eller en fysisk relation,” skriver han og fortsætter:

”Jeg har været blind for, at min ofte platte og flirtende humor, som er en del af mig både fagligt og privat, kunne opfattes anderledes og grænseoverskridende.

I et nyt opslag på sociale medier onsdag meddelte Brygmann, at han trækker sig fra alle sin arrangementer de næste måneder.

Andreas Vetö fra Underholdningsorkestret
21-årige Anne Kildetoft fik upassende komplimenter om sit udseende i beskeder fra Martin Brygmann, da hun i 2020 var studentermedhjælper for Danmarks Underholdningsorkester, som Brygmann turnerede med.

Hun sagde fra og kontaktede orkestrets ledelse.

Orkestrets ledelse sagde til hende, at Brygmann selvfølgelig skal opføre sig ordentlig, men at en turné ofte er en ”voksenlejrskole”. Lederen kunne heller ikke gennemskue de screenshots, som hun havde sendt ham af Brygmanns beskeder.

”Jeg er oprigtigt ked af den oplevelse, Anna Kildetoft har haft hos os,” svarer Orkestrets direktør Andreas Vetö i dokumentaren og tilføjer, at han ikke genkender at have givet udtryk for gråzoner.

”Men jeg beklager, at Anna har haft den opfattelse, og at min kommunikation har været mangelfuld.”

Filukas eksterne musiker
Rapperen Filuka fortæller, at hendes band til en vigtig festivalkoncert hyrede en ekstern musiker som vikar.

Efter en veloverstået koncert gav han hende elevatorblikket og sagde, at når hun viser sin krop frem med gennemsigtigt tøj, så er det klart, at folk gider komme og lytte.

Filuka oplevede bemærkningen som en kniv i hjertet, der gjorde hende til et sexobjekt i stedet for en dygtig musiker.

”Jeg er ikke enig i ordvekslingen. Men jeg kan godt forstå, at det var en dum måde at vise min respekt og anerkendelse for et supergodt show, både musisk og kropsligt,” svarer musikeren.

Underviseren på talentholdet
Da Mathilde Falch var nitten-tyve år gammel, gik hun på et talenthold for unge musikere med kun to kvinder på holdet.

En underviser, som har med mange store artister at gøre, viste et diasshow med store musikere, og det eneste billede med kvinder var af Madonna og Britney Spears, som kysser hinanden.

”Det er det, man kan som kvindelig musiker,” sagde han. Lamslået rejste Mathilde Falck sig og gik.

Underviseren svarer i dokumentaren, at det var en kollega og ikke ham, der kom med den bemærkning, men at han selv godt kunne finde på at have sagt den slags dengang.

”Og det er noget, jeg har og vil have fokus på at forbedre fremadrettet,” siger han.

Producer for pigegruppe
Som syttenårig kom sangeren Kat Stephie i kontakt med en producer, der ville lave en pigegruppe med hende. Midt under en indspilning stoppede han hende og sagde: ”Vi fortsætter ikke, før jeg har set dine patter.”

Hun slog det hen som en joke, men i løbet af indspilningen skete det flere gange. Sexisme i musikbranchen præciserer ikke, hvilket selskab produceren arbejdede for, og han deltager ikke i dokumentaren.

Universal Music
Da Kat Stephie som voksent medlem af gruppen Sukkerchok optog musikvideoen til De 1000 drømmes nat i 2010, blev hun af folk på produktionen opfordret til at optræde nøgen.

Kat Stephie følte ikke, hun kunne sige nej uden at skuffe, og hun valgte at adlyde.

Pladeselskabet Universals musical management director Casper Bengtson svarer i dokumentaren, at oplevelsen fra 2010 lyder uacceptabel.

”Ingen må nogensinde føle sig presset til den slags. Hvis en musiker henvendte sig til mig med en lignende oplevelse, ville jeg handle på det med det samme.”

Claes Antonsen
Andet afsnit af Sexisme i musikbranchen har TV 2-programmet Toppen af poppen som omdrejningspunkt, da programmet udgør afgørende promovering for danske musikere.

Stine Bramsen fortæller om grænseoverskridende, seksualiserende kommentarer fra et bandmedlem i programmets husorkester The Antonelli Orchestra, da hun deltog i 2015.

Mathilde Falck og Katinka beretter om det samme under produktionen i 2021.

Bandmedlemmet skal konsekvent have kommenteret på de kvindelige musikeres udseende før optrædener og under øvning. Ved en lejlighed løftede han op i Katinkas kjole med sin fod og sagde ”nu kan jeg se op”.

I går afslørede trommeslageren Claes Antonsen sig selv som det krænkende bandmedlem i et opslag på Facebook, hvor han lægger sig fladt ned og undskylder for sin opførsel.

”Jeg har alt for sent forstået, hvor ulykkelige kvinderne blev, og at mit sprog og min adfærd også har fået kvinderne til at føle, at de mistede deres kunstneriske faglighed og kun blev bedømt på deres udseende,” skriver han.

”Det var ikke i orden. Slet ikke. Undskyld.”

I dag kan Ritzau fortælle, at Claes Antonsen har trukket sig fra The Antonelli Orchestra. 

Mastiff
Under produktionen i 2021 kontaktede Mathilde Falck, Katinka og de fem andre deltagere produktionsselskabet Mastiff, som lovede at konfrontere Claes Antonsen og vende tilbage til deltagerne.

Da de længe efter stadig ikke havde hørt fra Mastiff, kontaktede Katinka ledelsen, som sagde, at de jo også måtte tænke på trommeslagerens følelser, og at det var en svær situation for produktionen.

Stine Bramsen gik i 2023 til Jakob Sørensen, som er hendes manager, med en klage over Antonsen. Sørensen meddelte Mastiff, at de var nødt til at gøre noget, hvis hans artister skulle medvirke i fremtiden.

I juni 2023 igangsatte Mastiff en undersøgelse af arbejdsforholdene under programmet i 2021. Deltageren Alex Vargas og Jakob Sørensen mener ikke, at undersøgelsen er grundig nok, fordi den kun er af en enkelt sæson.

”Det er yderst vigtigt for Mastiff, at vi griber ind, når vi bliver gjort opmærksomme på handlinger, der er i strid med vores adfærdskodeks. Det har vi rettet op på – og har taget hånd om sagen med passende proportionalitet,” svarer produktionsselskabet på kritikken.

Efter premieren har administrerende direktør Kristian Farcin-Leth skrevet til BT, at selskabet har grebet ind over for grænseoverskridende opførsel.

Musikfestivalerne
Andet afsnit af dokumentaren fremhæver, at meget få kvindelige musikartister er på programmet på landets store musikfestivaler.

En statistik over andelen af kvindelige hovednavne på festivalerne i 2024 viser, at kun Roskilde Festival når op på 50 procent kvindelige hovednavne. Nibe Festival scorer lavest med fem procent.

Rapperen Filuka fortæller, at hun på et tidspunkt skrev en kommentar til et Facebook-opslag om en ny festival, hvor hun spurgte, hvorfor der ikke var nogen kvinder på programmet.

Hun fik en besked fra festivalens direktør om, at det pinte ham, at hun ”prøvede at ødelægge hans festival”, og at programmet ikke var færdigt endnu. Skræmt over beskeden valgte hun at slette sin kommentar.

Gustav Lützhøft fra DR
I 2023 var 54 procent af den danske musik, der blev spillet på DR’s radiokanaler, lavet af mandlige hovedkunstnere. 29 procent var lavet af kvindelige hovedkunstnere og sytten procent af orkestre med blandet køn.

Anna Lidell, forperson i Autor/ Komponister og sangskrivere, mener, at DR har et ansvar for at gå mere foran.

Gustav Lützhøft, ledende redaktør for DR Kultur, Debat og Musik, svarer på kritikken.

”Vi spiller væsentligt flere kvinder, end der er i udbuddet af professionelle musikere i Danmark. Det gør vi med glæde, og det har vi gjort siden 2021, hvor vi satte gang i projektet ’Kvinder i musikken’. Men der er en grænse for, hvor langt foran udbuddet, vi kan befinde os,” forklarer han.

Politiken og Ekstra Bladet
Stine Bramsen, Annika Aakjær, Katinka og Anne Gadegaard mener, at omtalen af dem i mediers anmeldelser og artikler ofte er fokuseret på deres udseende og påklædning i stedet for musikken.

Annika Aakjær noterer også, at kvindelige kunstnere ofte sammenlignes negativt med hinanden. Simon Lund rakker i sin Politiken-anmeldelse af en Lykke Li-koncertned på Annika Aakjær og to andre danske kvindelige kunstnere som led i en ros af svenske Lykke Li.

Endnu en Politiken-anmelder kritiseres. I artiklen MGP-panelet: Den lædertop er ikke heldig, hvor Erik Jensen og et panel af amatøranmeldere vurderer Melodi Grand Prix, bliver musikerne Maria Sejer og Mathilde Kühls kroppe evalueret. ”Det var da vildt ubehageligt,” siger Maria Sejer.

Pernille Rosendahl fortæller, at hun i løbet af karrieren er blevet anklaget for at ”knalde sig til tops”. Dokumentaren viser som eksempler to artikler i Ekstra Bladet, der er skrevet af henholdsvis journalisterne Jan Körner og Pernille Christensen.

Rosendahl fortæller også, at hun fik en mindre depression, da hun fyldte 50 år. Her fik hun et helt skævt fødselsdagsportræt. Dokumentaren sætter ikke navn på, men der er tale om Erik Jensens artiklen I modvind bliver man stærk i Politiken.

Artiklen bruger en stor del af pladsen på sangerens forhold til celebre mænd i stedet for at fokusere på hendes musik. Erik Jensen og Politiken beklagede dengang, at portrættet kunne opfattes sexistisk og nedladende.

Hverken Politiken og Ekstra Bladet har ønsket at kommentere kritikken i Sexisme i musikbranchen.