Filmmedie kårer de 100 bedste film fra 2020’erne

Julie (Renate Reinsve) slår op med kæresten Aksel (Anders Danielsen Lie), men indser, at hendes liv er et stort rod i Verdens værste menneske.
Vi er kun lidt over halvvejs i årtiet, men det amerikanske independent-filmmedie IndieWire har alligevel kastet sig ud i en på mange måder overraskende top 100 over 2020’ernes hidtil bedste film.
I Norge kan man glæde sig over, at guldfuglen Joachim Trier har hele to film med på listen i form af Verdens værste menneske og årets andenpræmievinder i Cannes, Sentimental Value.
Mindre lykkeligt er det, at nordmanden giver baghjul til resten af Norden, som overhovedet ikke er repræsenteret.
Ingen plads er der fundet til hverken Thomas Vinterbergs Oscar-vinder Druk, Ruben Östlunds Guldpalme-vinder Triangle of Sadness, Ali Abbasis Holy Spider eller Aki Kaurismäkis Faldne blade.
Få vil benægte, at Joachim Trier har haft stor betydning for de seneste års europæisk film og som frontfigur for tidens norske nybølge, hvor ualmindeligt mange kvalitetsfilm – Den stygge stedsøster, Armand, Elskling, Sex (Drømme) (Kærlighed) – vælter ud af landet.
Alligevel kan det undre, hvad resten af Norden dog har gjort for at fortjene så stedmoderlig en behandling af det førende amerikanske medie for filmkunst.
Først fik Norge selvstændighed, så fik de Nordsøolien, og nu tager de også vores skrøbelige selvforståelse som stolt filmnation. Teknisk set er begges Joachim Triers film dansk coproduceret, og instruktøren er også født i Danmark, men det er kun et lille plaster på det store står.
For at gøre ydmygelsen total har man frem for Druk eller Triangle of Sadness fundet plads til Francis Ford Coppolas milliondyre maveplasker Megalopolis.
Den har akkurat klemt sig ind på plads nummer 100, og det forklarer mediet med, at Coppola har haft en unik vision – unik i sin elendighed, vil nogle nok mene.
Vigtigt perspektiv
I listens top 10 finder man et stærkt felt af internationale arthousefilm som Hayao Miyazakis Drengen og hejren, Ryusuke Hamaguchis Drive My Car Charlotte Wells’ Aftersun.
Og ingen vil undre sig over, at Jonathan Glazer når helt op på andenpladsen med sit holocaust-mesterværk The Zone of Interest.
Mere overraskende er det, at filmen ifølge IndieWire bliver overgået af det ikke specielt kendte drama Nickel Boys, som lander på førstepladsen.
RaMell Ross’ filmatisering af Colson Whiteheads bog om to afroamerikanske drenge på en streng opdragelsesanstalt i 60’erne blev nomineret til bedste film og bedste filmatisering ved årets Oscar-uddeling, men vandt ingen priser.
Ifølge IndieWire-kritikeren David Ehrlich er den årtiets bedste film, fordi den på ekstraordinær vis lader publikum se amerikansk historie fra et nyt og vigtigt perspektiv.
Gamle venner og grisesæd
Charlie Kaufmans fascinerende og dybt forvirrende Netflix-film I’m Thinking of Ending Things er højt på listen, og generelt fulder festivalfilm og tunge dramaer meget.
Men heldigvis er der også plads til at hylde action-genren – især den gode gammeldags af slagsen, som Tom Cruise er bannerfører for. Både Mission: Impossibe – Dead Reckoning Part One og den fremragende Top Gun: Maverick er med. Sidstnævnte er endda helt oppe på syvendepladsen.
Den episke, indiske action-musical-succes RRR af S.S. Rajamouli har også fortjent fundet vej til listen med sin medrivende hypervold og gudeagtige skuespillere.
Drengerøvsfilmen Jackass Forever er helt oppe på plads nummer 27, fordi den ifølge David Ehrlich er ”et kunstværk, hvor nostalgi og chok klæder hinanden lige så godt som gamle venner og grisesæd”.
Apropos grise, er overtegnede særligt glad for, at Nicolas Cage har fået en fortjent plads på listen med Pig.
Michael Sarnoskis overraskende drama viser en glemt, afdæmpet side af Cage. Han spiller en pensioneret kok, der samler køkkenkniven op igen, da hans trøffelgris bliver kidnappet. Det har udløst en plads som nummer 72 over årtiets bedste film.
Kommentarer