Herkules-instruktør: Jeg var helt alene

Tre mennesker skåler på en tagterrasse på Islands Brygge i starten af 2024. Værten er skuespilleren Dar Salim, kendt for Underverden og Hollywood-filmen The Covenant. Han har besøg af producenten Amalie Lyngbo Quist og dokumentaristen Christian Holten Bonke.

De fejrer, at Det Danske Filminstitut har punget ud med seks millioner kroner i produktionsstøtte til deres filmprojekt. Et drama om ptsd-ramte krigsveteraner med Salim i den altoverskyggende hovedrolle, Quist og Peter Hyldahls selskab Beo Starling som producent og Bonke som debuterende fiktionsinstruktør.

Men Herkules falder bliver ikke den ventede succeshistorie for de tre filmfolk. Da filmen får premiere den 20. november 2025, er den allerede berygtet for en intern konflikt på holdet. En strid om magt og hierarkier, som normalt holdes bag kulisserne, og yderst sjældent bryder ud i offentligheden før en premiere.

Historien kender et fortilfælde. Da to konsulenter på Det Danske Filminstitut i 2001 offentligt tog afstand fra Lasse Spang Olsens actiondrama Jolly Roger kort før premieren – en film, de selv havde været med til at støtte – blev de efterfølgende fyret på gråt papir.

For al omtale er ikke god omtale. Negativ opmærksomhed kan koste dyrt ved billetlugerne, ligesom intern splid kan koste et politisk parti stemmer. På trods af gode anmeldelser og to store priser på filmfestivalen i Tallinn har Herkules falder efter fire uger blot solgt 9.371 billetter i danske biografer.

”Konflikten har stået på i seksten måneder nu, og det har været en svært gennemskuelig proces. Jeg er godt slidt af det, og det har skadet filmen,” siger Christian Holten Bonke.

”Vi kunne have brugt energien så meget bedre. Den interne konflikt, som intet har med filmen at gøre, er jo blevet nævnt i nærmest alle anmeldelser.”

Konflikten spreder sig
Konflikten, der når offentligheden med en stor artikel i Weekendavisen den 1. oktober, handler om kreditering.

Dar Salim, producenten og andre fra produktionen mener, at Christian Holten Bonke ikke er instruktøropgaven voksen. Dar Salim involverer sig i arbejdet med veteranerne og får den usædvanlige kreditering ”medinstruktør på set” – måske den første af sin art i filmhistorien.

Da han efter deltagelse i klippeprocessen ønsker fuld kreditering som medinstruktør, kontakter Bonkes fagforening, Danske Filminstruktører, producenten om grænseoverskridende opførsel på produktionen og det at true sig til kreditering som medinstruktør.

Konflikten breder sig til Danske Filminstruktører og Dansk Skuespillerforbund, som Dar Salim er medlem af, og i en vis grad også Producentforeningen, som Amalie Lyngbo Quist er medlem af. Tre undersøgelser er blevet lavet af henholdsvis Producentforeningen, Danske Filminstruktører og Dansk Skuespillerforbund. Ingen af dem er uafhængige, men foreningerne forsøger nu at gå sammen om en uafhængig arbejdsmiljøundersøgelse.

Samtidig er pressen blevet kastet ud i en kamp om historien.

Som Ekko har kunnet afsløre, henvender Anne-Line Ussing – lederen af veterancenteret, som filmen tager udgangspunkt i – sig først til Berlingske. Men da Dar Salim og Amalie Lyngbo Quist får kolde fødder, giver hun det eksklusive scoop til Weekendavisen, hvor Dar Salim inviterer avisen indenfor, og efterlader Berlingskes Sarah-Iben Almbjerg med håret i postkassen.

Senere får Almbjerg et lille plaster på såret med et interview med modparten Christian Holten Bonke, mens Politiken har trukket det korteste strå.

Beskyt visionen!
Bonke har hidtil holdt lav profil i medierne. Selv i interviewet med Berlingske lagde han bånd på sig selv for ikke at kaste benzin på mediebålet og dermed skade filmens chancer ved billetlugerne.

Veteranen Youssef (Dar Salim) får besøg på veterancenteret af kammeraten Esser (Thomas Abrigo Toustrup), som tilbyder, at de kan tage til Afrika som lejesoldater. 

Men nu, hvor filmen er ved at have afsluttet sin biograftur, mener han, at tiden er inde til at tale åbent om det tumultariske forløb. Dar Salims krasse udtalelser i Euroman har også haft en betydning for beslutningen.

”Manden har slået sig. Ingen tvivl om det,” siger Dar Salim i Euromans december-nummer og fortsætter:

”Men det, han har slået sig på, er den enorme afstand mellem hans egne forventninger til, hvad det vil sige at lave en film, og så den virkelighed det er at lave en film. Og efterfølgende på at skulle sige tak for hjælpen og dermed stå ved den virkelighed, alle andre stod i.”

Christian Holten Bonke tager venligt imod i sin lejlighed ved søerne på Nørrebro, hvor han bor sammen med sin kæreste – også instruktør – og parrets to børn.

Han er høj, bærer briller med gult stel og er iført blå lærredsbukser med matchende skjorte. I køkkenet har han dækket op med oliven, hummus og brød. Han spørger til, hvordan det går med Ekko, virker rolig og afbalanceret – og ligner ikke en mand, der i månedsvis igen og igen har måttet læse, at han er uduelig som instruktør.

”Jeg har det bedre nu, men undervejs tabte jeg mig fjorten kilo og måtte gå i terapi for at få redskaber til at håndtere det hele. Det har været et kafkask forløb, men det hjælper at kunne se på det oppefra,” siger han og skænker kaffe.

”Jeg håber, at mine erfaringer kan være med til at styrke debuterende instruktørers position fremover. Først når vi tager magtbalancer og stjerneprivilegier alvorligt som strukturelle forhold – og ikke reducerer dem til personlige skandaler – kan vi for alvor forebygge, at lignende situationer gentager sig.”

Bonke, der i en årrække sad i bestyrelsen i Danske Filminstruktører, efterlyser mere systematisk undervisning i magt og grænser i filmbranchen.

”Hvis man tidligt lærer at genkende og håndtere dominans, grænseoverskridelser og manipulation, kan mange undgå at blive fanget i de mønstre. Vi skal skabe et system, hvor den filmiske vision og metode er beskyttet – og ikke bliver afhængige af hierarki eller status. Men også et system, der tager vare på de aktører, hvad enten det er debuterende instruktører eller andre, som kaster sig ind i filmgerningen med liv og sjæl.”

Tabt på gulvet
Christian Holten Bonke kan næppe forestille sig, hvad det skal ende med, da han for ni år siden går tur med sin kæreste og nyfødte søn i barnevogn og får øje på en veteran, liggende i skovbrynet.

”Det gjorde dybt indtryk på mig, at hans oplevelser havde drevet ham ud på kanten af civilisationen,” fortæller den 52-årige instruktør.

”Nogle år efter røg jeg selv ned i en midtlivskrise og reagerede aggressivt over for mine nærmeste. Jeg undrede mig over, at en moderne, følsom mand kunne reagere på den måde og kom til at tænke på, hvordan det må være for en rigtig mandemand.”

Christian Holten Bonke opsøger veteranmiljøet og er med til den årlige hyldest på Christiansborgs Slotsplads, hvor Mette Frederiksen holder en forblommet tale.

”Flere veteraner vendte nærmest øjne. Mange af dem er blevet tabt på gulvet af staten. Jeg fulgte med dem på Toga Vinstue, hvor jeg faldt i snak med en frygtindgydende fyr med tatoveringer i ansigtet.”

Sammen med manuskriptforfatteren Marianne Lentz tager Christian Holten Bonke hjem til veteranen, der åbenhjertigt fortæller om at blive indhentet af ptsd efter tyve år og gå fra at have familie og karriere til at vandre på landeveje og bo i telt.

”Hans børn var blevet sekundært traumatiseret, og derfor kunne han ikke se dem så meget af frygt for at skade dem yderligere. Det rørte mig, at man på trods af kærligheden kan være skadelig for sine børn. Samtidig kunne han ikke få ordentlig hjælp, fordi arbejdspsykologerne afviste hans ptsd som stress. Han blev nøglen til Herkules falder.”

Hvem har kontrollen?
Filmen handler om Youssef (Dar Salim), der efter et voldeligt ptsd-anfald over for sønnen må finde sig til rette i efterkrigslivet på Natur Retreat for Veteraner på Strynø – centeret drives i filmen såvel som i virkeligheden af veteranen Stuart Press og hustruen Anne-Line Ussing.

Anne-Line Ussing er senere blevet en af Christian Holten Bonkes hårdeste kritikere, men i flere år havde de ifølge instruktøren et tæt og godt samarbejde. 

”Jeg blev taget varmt imod af hele familien og har været der mange gange. Jeg overnattede på gården ved siden af. I to år talte vi sammen cirka én gang om ugen, og hun har læst med på manuskript-udkast som en slags konsulent.”

”Det var vigtigt for Anne-Line, at vi gav noget håb til veteranerne, for så meget er håbløst for dem. Oprindelig endte filmen med, at hovedpersonen Youssef flygter tilbage i krig, men vi valgte at lave en epilog med håb.”

– Anne-Line Ussing siger, at hun krævede, at der ikke måtte indgå vold eller selvmordsforsøg i manuskriptet, da det aldrig har foregået på centeret. Men i filmen forsøger Youssef at drukne sig i havet?

”Jeg ser scenen i vandet som en frustration. Men der har været vildt mange versioner af manuskriptet. Anne-Line har temperament, men det kommer fra et kærligt sted. Hun var nærmest som en mor for veteranerne på retreatet, og Stuart er en fantastisk vis mand.”

– Hun siger, at du har taget dig friheder med virkeligheden, og at hun har en form for ejerskab over filmen.

”Det hele udspringer af den senere konflikt med Dar, og min påstand er, at alt havde været fint, hvis det ikke var sket. Men jeg kan godt forstå, hun blev forvirret, for der er ingen tvivl om, at det er en hårfin balance at spille sig selv i sit eget hjem, mens en anden – mig – har den fortællemæssige kontrol.”

Tårer i øjnene
Press, Ussing og deres børn spiller sig selv i filmen, ligesom det meste af veterancastet er virkelige veteraner i tråd med Christian Holten Bonkes dokumentarbaggrund. Men i hovedrollen har han et godt øje til stjernen Dar Salim.

”Jeg turde næsten ikke håbe på, at han sagde ja. Jeg havde to møder hjemme hos Dar med super god dialog. Han var betagende og forstod filmen, og jeg tænkte: ’Hold kæft, vi bliver gode venner efter det her!’ Efter disse gode indledende møder skrev jeg decideret rollen til ham.”

Anne-Line Ussing spiller sig selv i filmen, hvor hun ligesom i virkeligheden driver Natur Retreat for Veteraner på Strynø sammen med sin mand. Siden konflikten mellem Dar Salim og instruktør brød ud i lys lue, har hun kæmpet på førstnænvtes side.

I 2022 optager de fem testscener med Dar Salim, Stuart Press og Anne-Line Ussing, hvor Bonke får afprøvet sin filmiske metode.

”Min er faring er, at man ikke kan få amatører til at spille skuespil, men man kan lave rammer, der får dem til at stole på, at de kan få lov at være sig selv. Vi optog først scenen, hvor Youssef møder Stuart og Anne-Line, og Dar var så overbevisende, at jeg blev virkelig berørt. Dar ramte simpelthen sin karakter fra første optagelse. Han var så overbevisende som Youssef.”

Testoptagelserne imponerer konsulenten Kalle Bjerkø nok til at støtte projektet som en del af Filminstituttets sporskifteprogram, hvor filmfolk kan prøve kræfter med en ny disciplin. I det her tilfælde er det Bonkes skift fra dokumentar til fiktion.

Og så er vi tilbage på Islands Brygge i 2024.

”Dar kendte til min metode og havde set mine evner an under testoptagelserne. Alt var klappet af. Men efter at vi skålede på hans terrasse, var der noget, der ændrede sig og aldrig blev det samme igen.”

Dars distance og kagemand
Normalt har en instruktør et længere forarbejde med hovedrolleindehaveren inden de kostbare optagelser med det store filmhold. Men i ugerne inden de første optagelser i begyndelsen af august, er der nærmest radiostilhed fra Dar Salim, fortæller Christian Holten Bonke.

”Han svarede sporadisk og mødte kun op til en enkelt af en række workshops, som jeg lavede for at forberede veteranerne. Jeg tilskrev det, at han nok havde travlt, men det var frustrerende, og jeg begyndte at blive usikker på, hvor jeg havde ham.”

Da Dar Salim endelig møder op på settet dagen før den første optagedag den 29. juli 2024, oplever Christian Holten Bonke også en ganske anden stemning.

”Dar virkede underlig distanceret over for mig. Det er svært at beskrive, men jeg tænkte, at han bare var hyper fokuseret. Fiktion er jo nyt for mig, og jeg var klar over, at det var en stejl læringskurve med så stort et apparat. Men det ligger også i præmissen, når en dokumentarinstruktør skal prøve kræfter med fiktion. Og jeg hørte Dar sige, at det her ville blive et mesterværk. Dét blev jeg glad for.”

Anne-Line Ussing og flere veteraner har siden kritiseret Christian Holten Bonke for at være fjern i forhold til dem, mens Dar Salim var en opmærksom, følsom del af fællesskabet. Instruktøren er også blevet beskyldt for at overse veteranerne, da han fejrede sin fødselsdag tirsdag den 13. august.

Da Youssef får et voldsomt ptsd-anfald, bliver sønnen Oskar (Hector Banissi) bange for sin far. 

Men begge dele er en misforståelse, mener Christian Holten Bonke.

”Som instruktør har man mange opgaver på en stor spillefilmoptagelse og generel planlægning med A-funktionerne, som Dar jo ikke var en del af. Det betyder, at jeg ikke i samme grad kunne være til stede på det sociale felt, som jeg var under forberedelserne.”

”Men jeg brugte tid med veteranerne i det omfang, jeg kunne, og hver aften var jeg nede hos dem og fortalte, hvad der skulle ske dagen efter. Ellers var det indspilningslederens opgave at sørge for at informere dem,” siger han.

”Og det var hele tiden en del af konceptet, at Dar skulle blive en del af veteranholdet. Han endte da også med at få sin egen skurvogn hos dem og spiste frokost sammen med dem, mens jeg havde møder med filmholdet, som generelt holdt sig lidt på afstand. Som amatør bliver man påvirket af, at der hele tiden er holdmedlemmer omkring én, så vi sørgede for, at alt var klart, når det var tid til at optage – uden makeup og i deres eget tøj.”

I en mail til konsulent Kalle Bjerkø den 29. september 2023 redegør Bonke for, at han i samråd med Anne-Line Ussing vil lade veteranerne indgå i hverdagen på veterancentret.

”De skal ikke bare sidde som statister og vente i et telt, men i stedet indgå i dagligdagen med pligter på gården og få hver deres vogn at bo i, så de har et safe space at trække sig tilbage til. Netop den daglige dont vil også give os gaver, som vi indimellem kan fange mellem scenerne. De kan få gøremål, som vi ikke kan forestille os,” skriver han.

Christian Holten Bonke husker sin fødselsdag sådan, at produktionen havde lavet morgenbord til ham, men glemt at invitere veteranerne med.

”Jeg anede virkelig ikke, de ville holde noget for mig. Men da jeg blev gjort opmærksom på, at der var sure miner, gik jeg ned til veteranerne med en kagemand. Der var ekstremt fokus på, at vi havde med virkelige mennesker at gøre – nogle af dem ptsd-ramte – og at alle skulle have det godt.”

Fra partner til konkurrent
Samme dag, den 13. august, fortæller Amalie Lyngbo Quist til instruktøren, at Dar Salim vil krediteres for sit arbejde med at instruere veteranerne.

”Dar og jeg var ikke uenige om visionen. Men jeg kunne godt mærke, at han var irriteret over måden, jeg instruerede – eller ikke-instruerede – veteranerne på. Han talte ofte med dem mellem optagelser, mens jeg talte med fotografen.”

”Dar og jeg har nok forskellige tilgange til faget. Dar har arbejdet i Hollywood og er vant til en mere direkte og kontant instruktion, mens jeg kommer fra dokumentar, og en del af min metode var netop en tilgang med meget improvisation.”

Da Amalie Lyngbo Quist og Producentforeningen senere laver en undersøgelse af sagen, udtaler to centrale personer fra holdet, at Christian Holten Bonke på trods af visuel dygtighed havde brug for hjælp til skuespilinstruktionen.

– Dar og holdmedlemmerne får det til at lyde, som om du famler, og du har før indrømmet, at du undervurderede opgaven med personinstruktion. Gik det dårligt de første uger?

”Det er ikke min oplevelse. Vi vidste alle, at projektet ville indebære en stejl læringskurve. Det ligger vel i præmissen, når en dokumentarinstruktør skal prøve kræfter med fiktion. At jeg havde en længere refleksionstid end en garvet skuespiller med 20-30 års erfaring, ser jeg ikke noget odiøst i.”

Torsdag den 15. august hiver Dar Salim instruktøren til side til et møde, som kommer til at ændre produktionen fundamentalt.

”Han ville krediteres som medinstruktør, og da jeg afviste det, blev han vred og pustede sig op. Men hans krav var helt ude af proportioner.”

”Dar kunne have fået en titel som skuespillercoach eller lignende, men man får ikke instruktørkreditering for at hjælpe nogle uprøvede skuespillere under optagelserne. På et tidspunkt rejste han sig op og nævnte truslen om at gå til pressen. Det var temmelig ubehageligt.”

Ekko har tidligere citeret fra en sms fra instruktøren til en ven samme dag, hvor han anklager skuespilleren for storhedsvanvid.

”Vi afsluttede ikke samtalen godt, men aftalte at skyde den til hjørne hen over weekenden. Men jeg indså, at min nærmeste samarbejdspartner pludselig var blevet min konkurrent, og det slog mig selvfølgelig noget ud.”

”Jeg valgte ikke at dele det med nogen på filmholdet. For hvordan ville det ikke have påvirket et hold med sårbare veteraner, at de to fremmeste personer har en konflikt af den her karakter? Det hele kunne have eksploderet.”

Dog havde producenten det anderledes, husker Christian Holten Bonke.

”Der gik ikke to timer, før Amalie sagde, at det måske ikke var så slemt. For Dar som medinstruktør kunne blive en rigtigt god pressehistorie. Det blev jeg meget forbløffet over.”

Pistol for panden
Fredag den 16. august – altså dagen efter at Bonke har nægtet Dar Salim en kreditering – skal der optages en badescene, hvor skuespilleren ifølge instruktøren spiller halvlunkent.

”Han mødte fjendtlig op på settet. Han undgik helt øjenkontakt og beholdt solbrillerne på, mens jeg instruerede ham og veteranerne. Han lavede et halvhjertet bud og spurgte, om vi var færdige med scenen. Jeg svarede: ’Ja, hvis du ikke vil tage imod min instruktion!’ Så piftede han pludselig og råbte til holdet: ’Venner, vi tager den igen!’”

”Så fyrede han den af. Situationen oplevedes for mig som en magtdemonstration. Her forstod jeg hvad jeg var oppe imod: en pistol mod panden. Den slags pression kunne jo ikke foregå resten af optagelserne. Dar er med i alle filmens scener. Jeg måtte finde en løsning over weekenden, og det sagde jeg til ham i starten af den næste scene.”

Ekko har talt med en kilde, der oplevede optagelsen af scenen som beskrevet, men ikke fornemmede nogen dårlig stemning.

Lørdag morgen den 17. august får Christian Holten Bonke et opkald fra producenten.

”Det var endnu en presbold. Amalie sagde, at Dar ikke ville møde op til optagelserne om mandagen, hvis ikke han fik en skriftlig aftale om, at han blev krediteret ’medinstruktør på set’. Hun sagde, at der ikke var noget at gøre, da en pause i optagelserne, hvor vi skulle vende dette mellem forbundene, potentielt kunne køre hendes firma konkurs.”

Youssefs forhold til hustruen Lærke (Christine Gjerulff) lider hårdt under eftervirkningerne fra hans tid som soldat. Ironisk nok har den psykisk belastende kamp om kreditering også haft eftervirkninger for Dar Salim og instruktøren Christian Holten Bonke.

Bonke bøjer sig for presset. Søndag den 18. august rækker han hånden ud til Dar Salim i en sms, hvor han dog samtidig understreger, at det er vigtigt, at han som instruktør får plads på settet.

Skuespilleren svarer i en sms, at det altid handler om at få det bedste i kassen, og at tonen fredag morgen var undtagelsen og ikke rar for nogen af dem.

”Jeg endte med at sige ja til Dars kreditering som ’medinstruktør på set’ for at redde filmen. Jeg havde før optagelserne bedt om en instruktørassistent eller i det mindste en scripter, hvilket er helt normalt at have. Men det blev afvist af producenten, fordi der ikke var økonomi til det. Så jeg følte ikke, at jeg havde noget valg. Jeg fortalte ingen på holdet om det. Jeg håbede at have begravet stridsøksen, men der tog jeg fejl.”

Forudser nyt krav
En af de ting, alle kan blive enige om, er, at resten af de sidst to ugers optagelser forløber ganske problemfrit. I hvert fald udadtil.

”Jeg var totalt udmattet af at holde smilet bredt. Den sidste dag sagde jeg til Amalie, at jeg ikke ville se Dar før lanceringen. Og han skulle ikke med i klipperummet.”

I en sms til producenten 2. september 2024 forudser instruktøren, hvad der rent faktisk kommer til at ske.

”Vi risikerer nemt, at Dar får følelsen af, at han nu kommer med så fede idéer til Denniz (klipperen Denniz Göl Bertelsen, red.), at han efterfølgende også føler, at han skal krediteres yderligere. Vi bliver nødt til at sætte en grænse nu,” skriver instruktøren.

Ifølge Bonke kræver Dar Salim tidligt at tale med klipperen alene. Undervejs i klipningen skal der arrangeres en ekstraoptagelse, og her vil Dar Salim ikke lægge sig fast på en dato, før han har set klippematerialet. Det bekræftes af en mail fra producenten til Christian Holten Bonke, som Ekko tidligere har citeret fra.

”Det var en overskridelse af faggrænserne, for han var hyret til at spille skuespil. Samme dag ringede han til klipperen bag om min ryg, og et par dage senere kom Amalie i klipperummet og sagde, at Dar var rasende og ville svine mig til i pressen, hvis jeg ikke lukkede ham ind i klippeprocessen. Igen valgte jeg at bøje mig for filmens skyld.”

Streg i sandet
Ifølge instruktøren ender Dar Salim med at være i klipperummet to-tre gange i løbet af de fire måneder, hvor han selv er der hver dag. Dar Salims input er gode og kvalificerede, men ikke afgørende, mener han.

Undervejs vælger Bonke at kontakte Danske Filminstruktører om sin utilfredshed med skuespillerens vej til klipperummet. På en tur til Norge i efterårsferien skriver han også til producenten, at der må trækkes en streg i sandet.

”Prøv at komme lidt væk fra det hele og nyd samværet med familien,” lyder svaret i en sms, hvor producenten lægger op til at tale sammen efter ferien. Christian Holten Bonke er rystet over reaktionen.

”Da jeg kom hjem, hører jeg stadig ikke fra hende, men hun indvilger i at mødes på en café, hvor Amalie sagde: ’Det er ikke mit problem, at du har en dårlig relation til din hovedrolleindehaver.’ Det er i min verden totalt ansvarsfralæggelse, og lige netop dér indså jeg, at jeg var fuldstændigt alene. Og Amalie har igen og igen sagt, at det er vigtigt at holde Dar glad, fordi han er så vigtig for lanceringen.”

Få dage efter klipningen er færdiggjort, kommer så kravet fra Dar Salim om at blive medinstruktør. Alternativt kan filmen kaldes for ”en film af Christian Holten Bonke og Dar Salim”.

Først bøjer instruktøren sig igen, men senere beslutter instruktøren sig for at sige nej. Danske Filminstruktører sender 21. marts en mail til Amalie Lyngbo Quist, hvor Dar Salim beskyldes for at true sig til krediteringen.

I de følgende måneder skriver forbundenes advokater frem og tilbage. 10. juni skriver en advokat på vegne af foreningen i en mail, at samarbejdet med Dar Salim har ”været voldsomt psykisk belastende for Christian Bonke på grund af Dar Salims adfærd over for Christian Bonke”.

Der står også, at ”det vurderes, at Beo Starling har overtrådt arbejdsmiljølovgivningen ved den manglende håndtering af Dar Salims krænkende adfærd over for Christian Bonke, selv om producenten har været vidende om det”.

Ordet ”krænkelse” stammer fra den undersøgelse, som to arbejdsmiljørådgivere foretog af produktionen for Danske Filminstruktører.

På strynø savner Youssef sin søn, men finder trøst i pigen Indee Ussing Press, spillet af den virkelige datter af veterancentrets ledere.  

Advokatbrevet citerer en mailkorrespondance fra marts 2025, hvor Amalie Lyngbo Quist skriver til Christian Holten Bonke: ”Jeg tror oprigtigt talt ikke, at der går noget fra dig, Christian, hvis vi åbner op for denne snak (samtalen om kreditering, red.) igen.”

Ifølge Danske Filminstruktørers advokater er det med til at dokumentere, at producenten ”bryder med de indgåede aftaler” og ønsker at honorere Dar Salim med en medinstruktør-kreditering.

”For det tilfælde at konflikten ikke kan løses ved mediation, må Beo Starling være forberedt på, at sagen bliver indbragt for retten,” står der også i brevet.

Men ifølge Dar Salim forsøger Danske Filminstruktører med anklagerne at opfinde en alvorlig krænkelsessag for at vinde konflikten om kreditering. Hvis det skulle være tilfældet, lykkes strategien. Skuespilleren trækker nemlig sit krav tilbage og nøjes med titlen som ”medinstruktør på set”.

Christian Holten Bonke håber, at konflikten nu er løst.

”Vi havde jo lavet en god film, og jeg hyldede Dar i en pressemeddelelse. For at gøre lanceringen så god som mulig foreslog filmens presseansvarlige Line Bilenberg at lave en code of conduct (et adfærdskodeks, red.), hvor vi aftalte ikke at tale om konflikten i pressen. Det sagde jeg straks ja til og fik at vide, at Amalie også gerne ville være med, men Dar nægtede.”

Lang brandslukning
Konflikten blusser op igen, da filmplakaten skal udformes. Den prydes af Dar Salims overkrop og ansigt i profil, og hans navn står øverst i store typer. Længere nede – med mindre font – optræder instruktørens navn, efterfulgt af Dar Salim angivet som ”medinstruktør på set”.

”Først stod vi på samme linje, og jeg havde allerede givet mig ved overhovedet at have ham stående to gange. Men jeg ville trods alt stå en linje over ham som instruktør,” siger Christian Holten Bonke.

Den 1. oktober slipper katten ud af sækken, da artiklen i Weekendavisen udkommer med en stor artikel. Hovedkilderne er Dar Salim, Amalie Lyngbo Quist og Anne-Line Ussing.

”Det var super ærgerligt. Siden har det jo været én lang brandslukning for lanceringsholdet og filmens presseansvarlige. Dar har ofret filmen for sit eget eftermæle. Han har gang på gang beklaget, at historien er nået til medierne, men det er jo ham selv, der har gået til pressen i koordinering med Anne-Line Ussing – præcis, som han flere gange truede med at gøre.”

– Dar Salim siger, at han ikke kan have siddende på sig, at du har anklaget ham for krænkelser. Kan du ikke godt forstå det?

”Nej, mailen til Amalie var jo ikke tænkt til at komme ud i offentligheden, og hun burde nok heller ikke have delt den med Dar, men i stedet forholdt sig til indholdet. Når Dar har valgt at afsløre det for medierne, føles det mere som en gengældelse.”

Pisken hedder inkompetence
– I et interview med Dar Salim i Euroman beskrives det sådan, at du ikke har magtet opgaven og derfor har opfundet en krænkelsessag i ledtog med dit forbund?

”Hvis man ikke skulle have sit forbund inde over en sag som denne, så ved jeg ikke hvornår. Jeg tror, jeg bruger formuleringen ’grænseoverskridende adfærd’ i forhold til faggrænser, men det er semantik.”

– Betyder det, at Danske Filminstruktører er kommet til at eskalere sagen ved at fejltolke dig og bruge ordet ”krænkelse”?

”Nej, det betyder det ikke. De har kommunikeret præcis, hvad jeg har oplevet.”

– I Euroman siger Dar Salim også, at du aldrig har givet udtryk for, at der var noget i vejen under optagelserne. Det bakkes op af andre fra holdet. Burde du ikke have sagt fra undervejs?

”Det gjorde jeg jo over for ham og Amalie – som han også ved. Hvis jeg havde taget konflikten efter 15. august 2024, var filmen eksploderet, da alle på holdet ville være blevet meget påvirket af miseren.”

”Jeg kan ikke lade være med at tænke, at Dar har haft ambitioner om at blive instruktør. Det indikerer han også senest i Euroman, og der hersker ingen tvivl om, at en kreditering som medinstruktør på min film ville kunne være med til at bane vejen for hans instruktørkarriere inden for Filminstituttets støttesystem.”

”Når han udtaler, at konflikten ikke har handlet om titler, er det et paradoks, da det netop er ham, der har krævet en kreditering som instruktør. Her har påstanden om min inkompetence så været den pisk, Dar i processen har kunnet bruge.”

– Er Dar Salim en bully?

”Det vil jeg ikke gøre mig til dommer over, men nu har jeg delt min historie.”

– Men du har jo sagt, at han var grænseoverskridende?

”Der har været ultimatummer og trusler, og det burde man ikke kunne acceptere i den her branche. Dar har gjort sig selv til et offer, og det, at han går ud og smadrer mig i offentligheden, oplever jeg som en tydelig bekræftelse af, at der har været et dårligt psykisk arbejdsmiljø.”

Dar Salim ønskede, at hans kreditering som ”medinstruktør på set” skulle stå side om side med instruktørens navn på plakaten, men det modsatte Christian Holten Bonke sig. 

”Det kan godt være, at vi skulle have forventningsafstemt endnu mere inden filmen, men Dar vidste, at rollen ville kræve ekstremt meget af ham. Han sad jo hver dag og puttede tatoveringer på sin arm selv, fordi budgettet var mikroskopisk. Det har nok også påvirket Dar ubevidst, at han har givet alt til filmen og er blevet en del af veterangruppen. Han valgte virkelig projektet, men valgte aldrig samarbejdet med mig.”

Malurt i bægret
En anden ting, alle fra filmholdet er enige om, er at stridighederne skygger for det vigtige: veteranernes sag.

I forbindelse med premieren er Herkules falder blevet vist i Folketinget, hvor Dar Salim holdt tale. Christian Holten Bonke håber stadig at kunne skabe politisk forandring med filmen i stil med Christina Rosendahls alkoholikerfilm Fuld af kærlighed.

”Forskningsmidlerne på veteranområdet ligger stadig under Forsvaret. De skal både værge soldater og tage sig af skadede veteraner, og det hænger ikke sammen. Der burde være mange flere uafhængige forskningsprojekter. Specifikt bør der gå flere midler til at gribe familier, som er pårørende til ptsd-patienter.”

– Da du gik ind i veteransagen, bevægede du dig så i virkeligheden ind i et maskulint miljø, hvor du ikke hørte til, og som Dar forstod bedre end dig?

”Jeg forstår tankegangen, men jeg havde faktisk en rigtigt fin relation til veteranerne, indtil alt det her skete, og der kom malurt i bægret. Det er vel vores opgave som nysgerrige instruktører at afsøge miljøer?”

– Men gjorde det ikke indtryk på dig, at mange af veteranerne i en sådan grad tog Dars parti, at de nægtede at give dig hånden på den røde løber til gallapremieren?

”Mit ærinde har hele tiden været at beskytte filmen – ikke at vinde en loyalitetskamp. Jeg har fortsat en god relation til flere af veteranerne, men andre er desværre blevet inddraget i konflikten. De har blandt andet fået det indtryk, at jeg skulle have truet med at skrotte filmen på grund af størrelsen af mit navn på plakaten, hvilket intet har på sig.”

– Er det alligevel ikke et problem, når nogle medvirkende veteraner i dag føler, at du har brugt deres historie og deres bidrag i filmen uden at vise taknemmelighed?

”Da vi var færdige med optagelserne, krammede vi, og alt var godt. Alle var glade. Historien om, at jeg har været utaknemmelig, er kommet på banen, efter at konflikten med Dar kom frem. Og hver gang vi har holdt filmvisninger, har jeg i min introduktion hyldet veteranerne og takket dem.”

Christian Holten Bonke vender tilbage til, hvordan man i fremtiden kan undgå, at situationer som denne gentager sig.

”Producenten bør, som det også er kutyme i branchen, beskytte den kreative leder, og hvad der normalt er producentens primære samarbejdspartner: instruktøren. Når det ikke sker, opstår der et vakuum, som stjerner kan udfylde. Det er her, ting kan gå galt.”

”Stjerneprivilegier fungerer som en slags valuta på flere planer: Økonomisk, fordi kendte navne kan sælge billetter; socialt, fordi de naturligt tiltrækker fascination og loyalitet; narrativt, fordi offentlighedens opmærksomhed samler sig om dem.”

”Det er strukturer, der kan udfordre en debuterende instruktør, hvis ikke producenten bakker op om de aftalte rammer. Den læring bliver vi som branche nødt til at tage med videre.”

Svigtet af producent
Christian Holten Bonke lægger ikke skjul på, at han følte sig svigtet af sin producent, Amalie Lyngbo Quist.

”Med én hånd sagde hun, at hun havde min ryg, og med den anden hånd førte hun Dar frem. Det kan man blive rundtosset af. Der er næsten en hellig ed mellem producent og instruktør, og næste gang skal jeg nok se mennesket bedre an og finde ud af, om vi fungerer sammen.”

Instruktøren skriver på en ny spillefilm, som skal laves med samme semidokumentariske metode.

”Muligheden for sporskifte er vigtigt. Jeg har lært enormt meget. Sporskifte er spændende også for skuespillere, der vil instruere. Det er bare vigtigt, at det ikke foregår undervejs i produktionen og uden forudgående aftale.”

Under optagelsern til Herkules falder indgik Dar Salim og de virkelige veteraner i centerets dagligdag med pligter på gården. Det var en del af instruktørens filmiske strategi, fortæller han. 

”Det kunne være endt så lykkeligt, hvis Dar kunne have nøjedes med at blive hyldet for den fantastiske præstation, han leverer. I stedet er det beskidte vasketøj hængt ud til offentligheden, og det har skadet os alle sammen.”

Én persons følelser
Ekko har forelagt kritikken for henholdsvis Dar Salim og Amalie Lyngbo Quist.

”Det er svært for mig at forholde mig til Christians fremstilling af processen. Noget af det sværeste, jeg har lært det seneste år, er, hvor vanskeligt det er at forsvare sig mod én persons følelser. Fordi følelserne kan komme til at stå som beskrivelser af handlinger og intentioner, selv om de ikke deles af andre i teamet omkring filmen,” skriver Dar Salim i en mail.

”Jeg anerkender, at Christian har oplevet processen på sin måde, men jeg kan ikke genkende hans oplevelser. Jeg ønsker derfor ikke at gå ind i et forsvar af mine egne handlinger. Det vil uundgåeligt komme til at fremstå som en kritik af ham, og det ønsker jeg ikke.”

Dar Salim vil dog gerne understrege, at begreber som ”krænkende”, ”trusler” og ”ultimatummer” ligger meget langt fra den måde, arbejdet er foregået på. Han kan heller ikke nikke genkendende til, at han skulle have påtaget sig en offerrolle.

”Jeg prøver at finde ro i, at de øvrige involverede beskriver den samme proces helt forskelligt fra den fortælling, Christian nu fremlægger. Og på et filmset og i klipperummet kan intet foregå i det skjulte. Alt sker i et fælles rum foran mange mennesker og i et konstant samspil,” fortsætter Dar Salim.

”Jeg er enormt stolt af, at vi på trods af vanskelige vilkår har formået at lave en helt fantastisk film. Jeg har modtaget mange henvendelser.”

Dar Salim fremhæver en mail fra en veteran, der ikke har følt sig hørt af hverken samfundet eller sundhedssystemet.

”Du udtrykte min smerte, som om du selv havde levet den. Du formidlede min stilhed og mine indre sår, som om du læste dem direkte fra mit bryst. Du var ikke en skuespiller – du var et spejl af mit liv, min erfaring og tyngden af de år, der stadig sætter deres spor i mig,” skal veteranen have skrevet.

Dar Salim slutter af med at takke for den støtte, han har mødt fra filmholdet, veteranerne og de medvirkende. Og så ønsker han Christian Holten Bonke det bedste i fremtiden.

Nødt til at informere Dar
Amalie Lyngbo Quist afviser, at Dar Salim skulle have truet med at blive væk fra optagelserne.

”Intet i vores lange sms-korrespondance fra den pågældende weekend henviser til, at vi skulle stå i en situation, hvor der er tvivl om, hvorvidt vi har en hovedrolleindehaver, som ikke møder op om mandagen. Eller at jeg på nogen måde tvinger Christian til at afgive en kreditering,” skriver producenten i en mail.

Hun har også en anden opfattelse af sms-korrespondancen, da han er på ferie i Norge i oktober 2024. Hun ønskede at tage diskussionen til efter deres respektive ferier.

”Samtidig henvender Danske Filminstruktører sig,” skriver Amalie Lyngbo Quist. ”Den streg, som de ønsker at trække, er, at de vil have Dar ud af klipperummet. Men det har jeg ikke juridisk mandat til, da han har ret til at give noter på grund af sin executive producer-status,” skriver Amalie Lyngbo Quist.

Hun understreger, at Dar Salims inputs i klippeprocessen er yderst relevante, men at der aldrig har været tvivl om, at instruktøren har final cut.

”Jeg oplever, at du søger svarene uden for dig selv, og i sidste ende skal du jo selv mærke efter,” skriver hun således blandt andet til ham.

”I marts efter klip var lukket til alles tilfredshed – og én dag efter et forsøg på at afslutte et fælles, skriftligt statement om kreditering – får jeg en mail fra Danske Filminstruktører, som også er sendt til Det Danske Filminstitut. De skriver, at Dar har psykisk nedbrudt Christian, at jeg ikke har beskyttet Christian mod ’angrebet fra Dar’, og at den krediteringsaftale, som de har indgået, derfor ikke længere er gældende.”

”Jeg er selvfølgelig nødsaget til at informere Dar om, at krediteringsaftalen ikke længere gælder og også om årsagen hertil.”

Vilde konspirationsteorier
Amalie Lyngbo Quist refererer til Producentforeningens undersøgelse, hvor de ledende kunstneriske kræfter afviser at have oplevet dårlig opførsel fra Dar Salim, men at han tværtimod har løftet en kæmpe opgave.

Producenten håber, at Danske Filminstruktører en anden gang går mere konstruktivt til værks i stedet for at fremføre anklager om psykisk nedbrydelse, krænkelser, trusler og overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

”Det er selvfølgelig deres opgave at beskytte deres medlems kreditering, men det kan få vidtrækkende konsekvenser at anklage folk for krænkelser, og derfor synes jeg, man skal overveje det nøje, inden man gør det,” skriver Amalie Lyngbo Quist.

Amalie Lyngbo Quist går aktivt ud og bakker Dar Salim op, da sagen kommer frem i pressen. Og det står hun ved. Hun mener, at Danske Filminstruktørers anklager har spredt sig i branchen, allerede inden de nåede pressen, og har været med til at lægge en skygge over lanceringen af filmen.

”Jeg er gået langt for at forsvare Christian mod kritik, og ligesom med alle andre instruktører, jeg har samarbejdet med, forventer jeg, at man indgår i et fælles ansvar for filmens liv og menneskerne omkring den.”

”Men jeg har som producent ikke en moralsk pligt til at beskytte instruktøren på bekostning af de øvrige involverede. Jeg har i lige så høj grad pligt til at beskytte hold og medvirkende – inklusive hovedrolleindehaveren, som møder voldsomme anklager – og i denne film særligt de medvirkende, som fortalte deres egen historie, og som i forvejen bar på traumer.”

”Jeg har ikke haft en interesse i at føre Dar frem. Jeg har udelukkende forholdt mig til, hvad der er bedst for filmen, men niveauet af spekulationer og konspirationsteorier fra Christian har været svært at navigere i.”