Vi lever i en science fiction-agtig tid

Kaspar Colling Nielsen er en bekymret mand. 

Bekymret over den teknologiske udvikling, bekymret for dens politiske implikationer for demokratiet og bekymret for, hvad teknologien gør ved os som mennesker. 

”Bare se på Smartphones og Facebook. Jeg tror, det var på grund af Facebook, at vi fik Trump og Brexit,” siger han. 

Vi sidder på koncertpladsen til den aarhusianske teknologi-, kunst- og mediefestival This. 

Det er kun få timer siden, at Kaspar Colling Nielsen holdt festivalens åbningsoplæg. En ”State of the Union-tale”, som arrangørerne, med den amerikanske præsident som forbillede, kalder oplægget. 

”Fremtiden er ikke i menneskets, men i teknologiens hænder,” konkluderede forfatteren i talen. ”Teknologisk udvikling er noget, der bare sker. Teknologien kan ikke stoppes.” 

Et forandret Europa
Kaspar Colling Nielsen debuterede i 2010 med science fiction-romanen Mount København. Den følger en række københavnske skæbner, efter at et kæmpemæssigt bjerg er blevet opført i udkanten af hovedstaden. 

Bogen, der fik tildelt Danske Banks debutantpris, blev fulgt op med science fiction-romanerne Den danske borgerkrig 2018-2024 og Det europæiske forår. Begge værker takler konsekvenserne af et teknologisk forandret Europa. 

Kaspar Colling Nielsen markerer sig som en af de få danske sci-fi-forfattere, der har haft held til at få et større publikum i tale. 

”Set i bakspejlet tror jeg, at Mount København udkom på et heldigt tidspunkt. Der var ikke særligt mange, der dengang skrev noget, som var science fiction-agtigt,” fortæller Kaspar Colling Nielsen. 

Selvkørende biler
I dag er der kommet flere til genren. Også inden for film. Tænk bare på Max Kestners spillefilm QEDA og Christian Potalivo og Jannik Tai Mosholts Netflix-serie The Rain. 

Kaspar Colling Nielsen skriver i øjeblikket på et manuskript til en filmatisering af Den danske borgerkrig 2018-2024, som Janus Metz skal instruere. Makkerparret tog det første skridt med kortfilmen Det korte liv. 

”Genrens voksende popularitet skyldes to ting. For det første lever vi i dag i en meget science fiction-agtig tid. Ny teknologi definerer og er skyld i de forandringer, vi oplever i samfundet,” forklarer Kaspar Colling Nielsen. 

”For det andet så gør det tempo, hvormed vores samfund udvikler sig, at vi bliver nødt til at lave fremskrivninger. Der kommer for eksempel til at være selvkørende biler på vejene. Hvordan vil det påvirke vores samfund?” 

”Det vil betyde, at vi kan bo længere væk, og at vi kan bruge bilen til at arbejde, når vi pendler. Når man har drukket sig stiv i byen klokken tre om morgenen, kan man skrive en sms til bilen og bede den om at komme og hente én. Så vil det være lækkert at have en seng i bilen. Og hvis der skal være plads til en seng, så skal bilen være større. Og så kunne det også være meget godt, hvis der også var et kontor og et bad i den!” 

”Pludselig er det overhovedet ikke en bil længere, men en container på hjul. Og har vi så overhovedet brug for et hjem, hvis vi bare kan sove på vejen?” 

”Når man tager på ferie, så taster man en destination ind i bilen, før man går i seng, og så vågner man op ved bredden af Comosøen i Italien. Det er sjovt at trippe over sådan nogle ting i litteraturen. Der er ikke så mange andre steder, man kan få lov til at gøre det.” 

Genrens samfundsspejl
Selv om forfatterens tankeeksperimenter er vilde, så tager de altid udgangspunkt i virkelige scenearier. Og den slags fremskrivninger er ifølge Kaspar Colling Nielsen det, der gør science fiction-genren vigtig og relevant i dag. Ikke bare som underholdning, men også som et samfundsspejl. 

”I gamle dage skrev vi historiske romaner for at beskrive eller tilføje en dybde til nutiden. På samme måde kan vi ved at overdrive ting få en bedre forståelse af, hvad det egentlig er, der foregår i vores samfund lige nu og her,” siger Kaspar Colling Nielsen. 

Alligevel er science fiction stadig en relativt sjælden benyttet genre i dansk film. 

”Det skyldes primært økonomien,” mener Kaspar Colling Nielsen. ”I litteraturen har det altid været nemt, fordi det koster ikke noget at skrive, at København er synderbombet af en atombombe. Det er jo bare ord. Men sådan er det ikke på film.” 

”Den barriere tror jeg er ved at forsvinde nu, hvor CGI er blevet billigere og lettere at lave. Vi kommer fremover til at se mange flere film, der eksperimenterer med genrerne. Det er også det, der er oppe i tiden lige nu. For eksempel på Netflix og HBO, hvor der satses mange penge på high concept-serier. Det er super fedt og en guldalder for markedet.” 

Grænser for stoltheden
Men der også andre barrierer, heriblandt det danske publikum. 

”Det går sindssygt godt for dansk film. Vi overperformer helt vildt i forhold til, hvor lille et land vi er. Vi laver tv-serier og dokumentarfilm, der bliver set over hele verdenen. Det er jo en kæmpe bedrift og helt statistisk usandsynligt,” siger Kaspar Colling Nielsen, men tilføjer så: 

”Vi bliver pissestolte, hvis en atlet klarer sig godt i udlandet, men af en eller anden mystisk årsag er der ikke den samme stolthed herhjemme, hvis en instruktør, en manuskriptforfatter eller en film klarer sig godt internationalt. Det kan undre mig. Hvorfor er vi ikke mere stolte?”