Danske familiebilleder
Familieliv er stadig normen for, hvordan et voksent menneske skal leve. Men når dansk film skildrer familien, har det absolut ikke noget at gøre med, hvad der er almindeligt.
Artikler / Tema
91 - 100 ud af 163
Avantgardekapitalisten
Han hører til blandt kredsen af ekstravagante, overskridende og provokerende individualister, hvis mest interessante bedrifter handler om penge: Hvordan man tjener dem, bruger dem — og undgår at betale dem i skat. Klaus Riskær Pedersen er hovedperson i Christoffer Boes nye dokumentarfilm.
Pest over verden
De totalitære regimer blev nedkæmpet, men nu er totalitarismen vendt tilbage og hærger verden iklædt den religiøse klædedragt. Torben Grodal skriver om konflikten mellem modernisering og religion.
En Jesusmyte efter tidens smag
Folk drager den ulogiske konklusion, at Da Vinci Mysteriet er løgn, mens bibelhistorierne er autentiske vidnesbyrd. Men alle fortællinger om Jesus er myter, skriver religionshistoriker Olav Hammer i anledning af filmatiseringen af Dan Browns roman.
Gudstjeneste i biografen
Der er en del eksempler på tros- og lidelsesbilleder i filmhistorien. Men når filmen ikke i større udstrækning har haft brug for religionen, er det muligvis, fordi mediet selv tilfredsstiller lignende behov.
Mig og Bronson
Nicolas Winding Refn er aktuel med en film om Englands mest berygtede fange, Bronson. Refn interesserer sig ikke for psykopater, men hvorfor er hans film så befolket af forbrydere, voldsmænd, gangster, pushere, alfonser og andre tvivlsomme typer fra underverdenen?
Hannibal på briksen
Ekko har taget verdens største filmpsykopat, Dr. Hannibal ”the Cannibal” Lecter, med til psykiater Dorte Sestoft, der har interviewet hundredevis af psykisk syge kriminelle.
Karrierekannibalen
I 1981 dræbte og spiste Issei Sagawa sin veninde. Det blev hans livs scoop og den essentielle byggesten i en provokerende kunstnerkarriere.
Den lækre anarkist
A Clockwork Orange fra 1971 er film historiens mest foruroligende psykopatportræt. Sex, vold og sang går op i en højere enhed. Klaus Rifbjerg har genset filmen og fundet den paradoksale varme i ultravoldsmanden Alex.
facebook
twitter