2X2 dimensioner
Tegneserien og filmen ligner hinanden på mange punkter, og man kunne tro, at tegneserien var det perfekte medium at filmatisere. Men de to medier er alligevel mere forskellige, end de umiddelbart ser ud.
Artikler / Tema
131 - 140 ud af 163
Wagner for børn
Børn accepterer bedre end voksne stor og dramatisk musik. Det mener Søren Hyldgaard, der har komponeret musikken til en international animationsfilm, Jester Till, som får verdenspremiere senere på året.
Hvordan lyder farven rød?
Instruktøren Martin Schmidt, der har lavet tv-serien Rejseholdet og ungdomsgyseren Sidste time, lægger stor vægt på filmmusik. Her beretter han om forskellen på musik til henholdsvis film og tv-serier – og om det svære, men afgørende samarbejde med komponisten.
Mellem tangenterne
Jazzlegenden Jan Johansson døde i 1968, men hans fortolkninger af folkeviser er i dag mere populære end nogensinde. Hvad er trylleformularen? Troldkarlen er et gribende kunstnerportræt og en smuk lyd- og musikfilm.
Lydlagkagelaverne
Stig Sparre-Ulrich og Per Streit er to danske filmtonemestre, hvis arbejde du med garanti har lagt ører til. Her fortæller de om deres arbejde med lyddesign og om det ansvar, der følger af at have vores ører i deres hænder.
Filmhistorien går i ring
Nutidens filmmusik har på en sjov måde bevæget sig tilbage til udgangspunktet i stumfilmen. Lektor Palle Schantz Lauridsen fortæller om perioder i filmlydens og -musikkens historie. Fra stumfilmens klaverakkompagnement over den klassiske filmmusik til Charlie’s Angels.
Hvis medieundervisningen var en bil
Den eksisterende medieundervisning i folkeskolen og gymnasiet/HF er mangfoldig, men præget af tilfældighed og mangler et centrum. Henrik Poulsen, forfatter til flere undervisningsbøger om film og medier, ridser problemer og løsninger op.
På tværs
Forskellige medier vil kunne give næring til hinanden og bidrage til, at eleverne udvikler brugen af alle sprogene. Jens Raahauge, formand for Dansklærerforeningen Folkeskolen, henter inspiration til fremtidens tværmediale undervisning i sin barndom.
Jeg Q godt hvis D var D jeg ville
Skolen skal gøre eleverne bevidste om, at medierne er historisk betinget, skriver lektor Herdis Toft og drager paralleller mellem unges sms-sprog og præmoderne skrifttyper. ”Pausen” kan med fordel studeres fra medie til medie og give eleverne en dybere indsigt.
Medier er også dannelse
Jævne, grundtvigianske dannelsesforestillinger har i årevis blokeret for medieundervisningen, mener Nikolaj Frydensbjerg Elf, ph.d.-studerende i gymnasiepædagogik. Først når vi erkender, at medier ikke bare er for sjov, men rent faktisk fører til viden og erkendelse, vil mediepædagogikken for alvor få plads på skoleskemaet.
facebook
twitter