En films begyndelse – indledningssekvensen –er oplagt til filmanalyse. Klip for klip vil man nemlig opdage, at den ofte indeholder filmens betydninger og formsprog i miniudgave. Den psykologiske gyserfilm, Rødt chok, er et klassisk og virtuost eksempel.
I A Clockwork Orange fra 1971 gør mesterinstruktøren Stanley Kubrick op med et totalitært samfunds undertrykkende vold, men påpeger samtidig, at vold er en uundgåelig del af individet. Filmen er velegnet til såvel næranalyse som overordnede diskussioner.
Sammen med instruktørkollegaen og kæresten Phie Ambo har Sami Saif lavet filmen Family, der skildrer hans forsøg på at opspore en længst forsvunden far. Det er blevet til en rørende film, som i spænding ikke lader fiktionens klassiske familiedrama noget tilbage.
American History X er en barsk samtidsfilm om to unge amerikanske brødre, der finder en identitet i nynazismens symboler. Som debatfilm om ekstremisme og voldsdyrkelse er filmen uforlignelig, og den er samtidig velegnet til en diskussion af vold på film.
Den danske instruktør Henning Carlsen har med sin Sult-film fra 1966 lavet Hamsun-filmen over dem alle, en legendarisk filmatisering af en banebrydende roman. Den norske professor Lars Thomas Braaten viser i sin næranalyse, hvordan romanen kongenialt er overført til film.
Dokudramaet Thirteen Days er en redelig politisk thriller om Cuba-krisen og skildrer de tretten dage, hvor hele verden holdt vejret. Filmen er velegnet til historieundervisningen, men også som et godt eksempel på den dokudramatiske genres problemstillinger.
Vi har aldrig læst Odysseen, påstår Coen-brødrene. Men det skal vi tage med et gran salt, mener Pernille Flensted-Jensen, der finder adskillige referencer til Homers værk i O Brother, Where Art Thou?
Skolekonsulent Henrik Vejen giver to bud på, hvordan en scene i filmen Jacobs liste kan omskrives til en novelle. Artiklen er et tillæg til artiklen Fra bog til film – fra film til bog, som også kan læses på Ekkos hjemmeside.
Peter Seebergs novelle 7-1 og Frans Bauhauses filmatisering stiller store krav til elevernes fortolkningskompetencer. Det fundamentale spørgsmål til de to tekster er: Hvordan kan vi få indsigt i andre menneskers virkelighed?
H.C. Andersens eventyr og Mihail Badicas dukkefilm fortæller den samme historie, men på to vidt forskellige måder. Badicas Klods Hans, der bruger løs af filmmediets virkemidler, er velegnet til de yngste klassetrin med fokus på temaet Fra bog til film.
Filmmagasinet Ekko
Wildersgade 32, 2. sal
1408 København K
Tlf. 8838 9292
CVR. 3468 8443
Chefredaktør:
Claus Christensen
cc@ekkofilm.dk
Sekretariat:
Sekretariat@ekkofilm.dk
Annoncer:
Merete Hellerøe
6111 5851
merete@ekkofilm.dk
facebook
twitter