Nyhed
14. juni 2023 | 13:52 - Opdateret 14. juni 2023 | 14:16

Kulturbidraget er en realitet

Foto | Marie Hald

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt kunne i dag langt om længe præsentere det første brede medieforlig i næsten et årti.

”Vi forpligter streamingtjenester til at bidrage til dansk indholdsproduktion, og vi tilgodeser de tjenester, der rent faktisk investerer i dansk indhold,” siger kulturminister om ny medieaftale.

Af Nicki Bruun

Så er den her endelig, den voldsomt imødesete medieaftale, som filmbranchen og resten af medielandskabet har ventet i spænding på.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt fra Moderaterne havde indkaldt til såkaldt doorstep i dag klokken 13, hvor han ville fremlægge det nye medieforlig.

Allerede i løbet af formiddagen begyndte nogle af punkterne i forliget at drysse ud i medierne, men nu er det officielt landet. SVM-regeringen har opnået et bredt flertal til en aftale, der også tæller SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

Det mest omdiskuterede punkt er det såkaldte kulturbidrag, der også kaldes en streamingafgift, fordi det afkræver streamingtjenester at betale en afgift for deres omsætning i Danmark.

Den tidligere, socialdemokratiske regering havde indført et kulturbidrag på seks procent i den medieaftale, der ikke nåede at træde i kraft inden det seneste valg.

Det er nu blevet til en hybridmodel, hvor tjenester som Netflix og Disney betaler to procent af omsætningen i Danmark. Hvis streamingtjenesten investerer fem procent eller mere på dansk indhold, kan man nøjes med de to procent. Hvis ikke bliver man pålagt en afgift på yderligere tre procentpoint.

”Jeg er stolt af, at det for første gang i knap et årti er lykkedes at indgå et bredt medieforlig. Partierne skal have stor ros for at tage ansvar og skabe tryghed for den danske mediebranche, der har lidt under, at de to seneste medieaftaler har været smalle og ikke er blevet implementeret,” udtaler Jakob Engel-Schmidt.

”Vi forpligter streamingtjenester til at bidrage til dansk indholdsproduktion, og vi tilgodeser de tjenester, der rent faktisk investerer i dansk indhold.”

Bred tilfredshed
Tidligere i år var Ekko tovholder på en rundbordssamtale mellem forskellige aktører i filmbranchen.

Her blev det diskuteret, om kulturbidraget var den rigtige måde at tilføre de penge, som dansk film har brug for, hvis der skal produceres i et ordentligt omfang.

Særligt direktør for Det Danske Filminstitut, Claus Ladegaard, talte for nødvendigheden af at skaffe finansiering ved at beskatte streamingtjenesterne. Imens har Producentforeningen været imod et for højt kulturbidrag, der menes at kunne skræmme de internationale tjenester væk, men hos begge parter er der tilfredshed med aftalen.

I aftaleteksten står der, at provenuet fra kulturbidraget forventes anvendt med tyve procent til public service-formål som dokumentarer og serier, mens 80 procent går til filmstøtteformål. Den endelige fordeling besluttes, når beløbet er fastlagt.

Til Politiken siger Claus Ladegaard, at han er glad for, at bidraget tilgodeser finansieringsbehovet i dansk film, men er spændt på at se det endelige beløb, som det vil tilføre dansk film. Imens mener Producentforeningen, at politikerne har fundet en god balance i aftalen.

”Producentforeningen er superglad for, at der nu kommer et kulturbidrag i en form, så streamingtjenesterne på den ene side bidrager til finansieringen af nyt dansk indhold og samtidig får et incitament til fortsat at investere i nye programmer og serier,” skriver danske producenters interesseorganisation i en kommentar.

Oplæg til filmaftale
Kulturbidraget er naturligvis blot et af en lang række punkter, som aftalepartierne er blevet enige om i medieforliget, der løber frem til og med 2026.

For eksempel bliver Public Service-puljen på Filminstituttet udvidet til også at skulle støtte radio og podcast. For de skrevne medier kan nævnes, at den maksimale støtte, som landsdækkende medier kan modtage, vil blive sænket fra 17,5 millioner kroner årligt til 12,5 millioner kroner årligt.

Imens styrkes magasiner med publicistisk indhold i en ny pulje på 30 millioner årligt. Pengene kan gives til trykte og digitale magasiner med en redaktionel produktion af samfundsmæssig, politisk eller kulturel karakter, der bidrager til den offentlige debat, samfundets oplysning, meningsdannelse eller kulturel berigelse.

Og så er det på filmområdet værd at hæfte sig ved denne formulering i aftaleteksten, der peger frem mod den kommende filmaftale, som Folketingets partier skal se på efter sommerferien.

”DR og TV 2’s engagement i produktionen af dansk spille- og dokumentarfilm skal øges. Det fastsættes i public service-kontrakten og public service-tilladelsen, at de nærmere vilkår skal forhandles hurtigst muligt efter indgåelse af medieaftalen som led i den kommende filmaftale.”

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko