Lektor: Filmkanon unødigt litterær

Ny filmkanon er for litterær, mener filmlektor, som også kritiserer fravalg af dokumentarfilm og overdrevet fokus på danskhed.

Syv af tolv værker i den danske filmkanon, som blev præsenteret i går, er baseret på litteraturen eller teatret. Det er for mange, mener EKKOs Peter Schepelern, som til daglig er lektor ved Københavns Universitet.

"Filmkanonen er unødigt litterær," siger han. "Udvalget siger selv, at Babettes gæstebud ikke kan hamle op med dens litterære forlæg, men at den dog har Karen Blixens smag og aroma. Men undskyld: Filmen skal jo ikke servicere litteraturen ved at lave en halvgod gengivelse af et værk, som åbenbart ikke er godt nok til litteraturkanonen."

Danmarksfilmen mangler
EKKO præsenterede allerede i november 2004 en filmkanon, som indeholdt 44 film, heriblandt også dokumentarfilm. Peter Schepelern, som var med til at udforme EKKOs kanon, er uenig i udvalgets beslutning om at se bort fra dokumentarfilm:

"Udvalget beklager, at de af den grund ikke kunne tage værker af Theodor Christensen og Jørgen Leth med, men hvis der er et værk, som er fuldstændigt selskrevet til en dansk filmkanon, så er det Poul Henningsens Danmarksfilmen (1935). Det er et nybrydende, centralt og nationalt reflekterende værk. Filmen var en sensation i 30'erne, blev genopdaget i 60'erne og står nu som en urokkelig klassiker, der har bevist sig levedygtighed gennem 70 år," siger han.

Porno-Lasse med i kanon
Endelig kritiserer Peter Schepelern, at udvalgets fokus på "den danske virkelighed" har betydet, at Carl Th. Dreyers stumfilmklassiker Jeanne d'Arc (1928) og Lars von Triers engelsksprogede Breaking the Waves (1996) er blevet forbigået til fordel for samme instruktørers Du skal ære din Hustru (1925) og Idioterne (1998).

"Til gengæld," siger han med henvisning til sidstnævnte, "har vi nu fået gruppesex og Porno-Lasse med i den nationale danske kanon. Det, synes jeg, er rigtig flot..."