Nyhed
19. dec. 2019 | 13:28

Nyt Ekko lige efter nytår

Foto | HFPA
Skuespilleren Margot Robbie og instruktøren Taika Waititi er bare to af de stjerner, som optræder i det næste trykte magasin, der udkommer i starten af det nye år.

Vi har interviews med nogle af favoritterne til at vinde priser ved Oscar-uddelingen i det næste nummer af Ekko, der kommer på gaden midt i januar.

Af Nicki Bruun

Snart kan folk gå på juleferie og se frem til gaver og hygge i familiens skød. Du kan stadig nå at give et årsabonnement på Ekko i gave – og selv få en gave med halv pris på tolv biograffilm eller én gratis biograftur. 

Men også i starten af det nye år er der meget at glæde sig til. 

Næste nummer af Ekko er nemlig på gaden lørdag den 18. janar, og allerede nu kan vi løfte sløret for lidt af indholdet. 

Den 10. februar løber 92. udgave af Oscar-uddelingen af stablen i USA, og inden showet kan du læse interviews med nogle af favoritterne til at vinde en af de gyldne statuetter. 

Vi har snakket med Margot Robbie, der fortæller om sin rolle i Bombshell – Opgørets time, hvor hun spiller over for Nicole Kidman og Charlize Theron. Filmen dramatiserer virkelighedens sexchikane og magtmisbrug på tv-stationen Fox News og bliver spået gode chancer for skuespilpriser ved Oscar-festen. 

Den australske skuespiller var senest aktuel som Sharon Tate i Quentin Tarantinos Once Upon a Time in Hollywood og er godt i gang med at blive filmbyens store, kvindelige stjerne. 

Nazi-komedien Jojo Rabbit er en overraskende kandidat i kampen om prisen for bedste film. Filmens newzealandske instruktør og hovedrolleindehaver Taika Waititi kommer også fra down under, men har underholdt og fascineret med sit morsomme portræt af Adolf Hitler. 

Filmåret 2020
I det næste nummer af Ekko kan du som altid læse de første anmeldelser af de kommende måneders mest spændende biograffilm i landets største anmeldersektion.

Foruden Bombshell – Opgørets time og Jojo Rabbit tæller de blandt andet Cannes-filmene Portræt af en kvinde i flammer og Terrence Malicks A Hidden Life.

Og så dykker vi ned i både interessante og kontroversielle emner, som vi holder hemmeligt. Men vi tør god love, at de vil begejstre filmfans. 

Helt frem til nytår kan du udnytte vores julegavetilbud – enten til en filmven eller dig selv. Ud over næste års flotte magasiner indeholder gaven én gratis biografbillet eller halv pris på tolv stærke film udvalgt af biografklubben Filmporten.

Trailer: Jojo Rabbit

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko