Værre end lort, men publikum kan ikke få nok

”Det vil være en hån mod ærlig afføring at kalde fjerde ombæring af Klassefesten for noget lort,” skrev Ekkos Bo Tao Michaëlis og kvitterede med én stjerne til Klassefesten 4 – Venner for livet.

Det var han ikke alene om.

”Man ville næppe udsætte kvinder for den form for satire, som mandekønnet bliver udsat for i den sjældent frastødende film Klassefesten 4, der udgør et nyt lavpunkt i den elskede serie,” harcelerede Kristian Lindberg i Berlingske.

”En ståpik er åbenbart det allerbedste, en mand ved,” lød Politikens overskrift til Nanna Frank Rasmussens anmeldelse. Hun fandt akkurat kvalitet nok til to stjerner, selv om hendes konklusion ikke var til at tage fejl af:

”Det hele havde kun været mere formatløst suppe-steg-og-is-dansk, hvis de havde brugt stegt flæsk som penisring og persillesovs som glidecreme.”

Men hvis du tror, at publikum er blevet skræmt væk af en rørende enig anmelderskare, kan du godt tro om igen. Anmeldelserne har nærmest haft den modsatte effekt.

Og hvis skuespillerne og holdet bag Klassefesten 4 – Venner for livet har følt sig såret over den ubarmhjertige kritik, kan de græde hele vejen ned til banken.

Brug for latterorkan
Fire dage efter premieren i torsdags var der nemlig solgt 134.566 billetter. Det er inklusive 44.000 billetter fra snigpremiererne, hvilket giver det bedste forpremieresalg for en dansk film siden corona-epidemien.

Nordisk Film oplyser over for Ekko, at publikumstallet efter syv dage nu er oppe på 178.252 billetter.

”Der er gået ti år siden sidste Klassefesten-film, og der er sket meget på det danske biografmarked siden da. At vi får så flot en premiereweekend er lige til at knibe sig i armen over,” udtaler marketingdirektør Cille Neumann fra Nordisk Film Distribution i en pressemeddelelse og tilføjer:

”Med alt, hvad der foregår af uroligheder i verden lige nu, tror jeg, at en latterorkan af en folkelig dansk komedie som Klassefesten 4 er lige, hvad der har været brug for på disse breddegrader.”

Jo dårligere, jo bedre
Om verdenssituationen har pustet til sejlet, skal være usagt. Klassefesten-franchisen er under alle omstændigheder et typisk eksempel på vulgær og grænseoverskridende humor, der splitter kritikere og publikum.

Det samme gjorde sig gældende for Rasmus Heide og Mick Øgendahls Alle for én-franchise, hvor makkerparret flere gange i deres markedsføring fremhævede kulturkløften.

Man kan godt få den tanke, at jo dummere og dårligere disse film fremstår i kritikernes øjne, desto mere elsker publikum dem. Som en kritiker engang formulerede det: ”Anmelderen sad alene på en ø i et hav af begejstring.”

Der har været forskellige instruktører bag de fire Klassefesten-film, men manuskriptet er hver gang skrevet af de samme forfattere: Claudia Boderke og Lars Mering.

I den nyeste film – instrueret af Tilde Harkamp – spiller Nicolaj Kopernikus, Troels Lyby og Anders W. Berthelsen tre midaldrende mænd, der tumler med alt fra nye kæresteforhold og tvillingebabyer til prostatakræft og efterfølgende impotens.

En optagelse fra en swingerklub – hvor Anders W. Berthelsen uvidende får en vis kropsdel i munden gennem et såkaldt gloryhole – blev flittigt brugt i markedsføringen og har tilsyneladende trukket publikum af huse.